jeg samler alle fødselsberetninger -SPRED ORDET!

100000 tak for jeres fine beretninger! De røre mig alle sammen dybt!

du må også gerne få min

Onsdag den 19/11-08

skal til jordmord alt ser fint ud mikkel bliver skønnet til 3400g så han har efterhånden en pæn størrelse.

Jeg fortæller hende at jeg er begyndt at klø voldsomt på det nederste del af maven.

Hun siger så at det er mine strækmærker der klør, og at der ikke er noget at gøre ved det.

Jeg syntes selv at det var en meget mærkelig måde og takle det på så.

Torsdag den 20/11-08

 ringer jeg til min egen læge og hun ringer mig op og siger kom med det samme for det skal vi da have kigget på og taget en blodprøve så vi lige kan tjekke dine levertal.

Jeg kommer op til lægen og får taget den der blodprøve.

Også er der ikke andet end at vente til næste dag med at få svar på prøven.

Fredag den 21/11-08

skulle jeg ringe til lægen men lægen kommer mig i forkøbet og fortæller at jeg har en tid på svangerklinikken til en igangsættelse kl. halv 10. Da der var forhøjet levertal og jeg jo så have fået leverbetinget gravidtets kløe. Klokken var nu halv 9, så kan det ellers nok være at jeg fik kaldt farmand hjem og vi fik pakket hele bilen lillemands taske, min barseltaske og en ekstra med mad til farmand.

Kl halv 10

præcis er vi oppe på svangerklinikken og få vist en stue, taget endnu en blodprøve, og de køre en strimle på mikkel og mine plukveer også får vi af vide at der hurtigt muligt vil komme en jordmor og undersøge mig.

Kl 11.03

mærker en jordmoren på mig og konstatere at jeg er 4 cm åben uden at have veer.

Kl 11.16

kommer jordmoren igen og fortæller at lige så snart de har en ledig jordmor på fødegangen vil vi blive sat i gang.

Kl 15.54

er der stadig ikke sket noget, claus kontakter en jordmor for at hører hvad der sker.

Kl 16.30

snakker vi med jordmoren og vi spøger om vi ikke bare kan tage hjem og vente da vi kun har et kvarts kørels ude til OUH, hun siger at hun lige skal snakke med lægen om det nede på fødegangen, heldigvis giver han grønt lys. Vi får af vide at vi vil blive ringet op lige så snart at der er en ledig jordmor.

Kl.17.42 ringer de fra svangerklinikken og fortæller at fødegangen har en tid til os kl. 19 så vi lige kan nå og få noget aftensmad.

Kl. 19 Ankommer på fødegangen og får en fødestue.

MINE tanker: fuck det er nu jeg kunne bare ikke fatte det, var gået 10 dage over tid og have sad mig op til at jeg skulle sættes i gang om tirsdagen, og sommetider troede jeg at han aldig ville komme ud. Så jeg kunne ikke fatte at det var nu jeg skulle igennem mit livs oplevelse.

Kl 20.30

få jeg prikket hul på fostervand, og skal nu bare vente på at jeg får veer, og hvis der ikke er sket noget inden for 2 timer vil jeg få vee drop.

Kl. ca. 21

kommer veerne så småt

kl. 22

er der godt gang i den og for fanden hvor gør de ondt, de er ikke så lange lige knap 1 min men de kommer også med 1 minuts mellemrum, min søde, søde jordmor er lidt i tvivl om, om de er stærke nok og hun bliver ved med at snakke om at hun vil give mig veedrop for at få den til at vare lidt længere.

Kl 22.20

får jeg lauman som jeg holder i 5 min.

Nu er der lige et øjeblik hvor tiden er lidt visket ud fordi jeg bare har ondt.

mellen kl. 23-24 får jeg lagt de der berømte BISTIK AV FOR SATAN hvor kunne jeg skrig det er nok det værste jeg nogen siden har prøvet i mit liv, gør det aldrig igen.

Et sted mellem kl. 23.30 - 1 beder jeg om at komme i badekar for at håbe på at kunne slappe lidt bedre af dernede. Da jeg syntes at jeg havde mega svært ved at slappe af under veerne.

Men kan slet ikke forholde mig til at være i det vand, selve vandet var okay men jeg skulle bruge kræfter på at stemme fødderne mod kanten for ikke at ryge under vandet. Og det kunne jeg ikke forholde mig til under veerne. Så jeg var ikke i så længe hvis jeg ellers husker rigtigt.

Kl. 1

beder jeg om at komme op for der kunne jeg ikke holde det ud mere.

I mellem tiden er der kommet en social og sundshjælper til også. Og hun kigger på mig og spørg om det er sådan at jeg har pressetrang, øh sig jeg det ved jeg da ikke, men lige så snart jeg kommer op af vandet er jeg ikke i tvivl jo det har jeg sku siger jeg.

Jordemor undersøger mig og jo det den er god nok jeg er fuldt udvidet. Og jeg må godt presse.

Nej hvor jeg meget heller vil have presseveer end almindelige veer det er dejligt at man endelig kan gøre noget end bare og ligge og have ondt.

Presser 1 time og lille Mikkel kommer ud i en presseve kl. 02.06.

Bliver syet lidt.

Men hvor er det bare skønt at have ham ude endelig.

Var desværre meget svimmel så vi kom ikke på vuggen men på barselsgangen.

De har aldrig fundet ud af hvorfor at jeg var så svimmel for jeg have kun mistet 450ml blod, men deres teori er at min krop bare har været udmattet og det tror jeg gerne på efter at vi har brugt 3 mdr. på at bygge hus om hvor jeg ikke lige har været den bedste til at slappe af,

Vores dejlige knægt vejet 3642g og var 50 cm

En Kæmpe ros skal der dog også lige lyde til min dejlige kæreste. Han var bare så god var der når der var noget jeg ville have og han var dejlig rolig en super støtter.

Min jordmor var bare den bedste i verden. Hun var virkar oppe fra Skejby men mage til rolig person skal man lede længe efter, og hun bevaret roen selvom at hun havde gang i 3 fødsler på en gang.

stave fejl må du selv rette

Her kommer min beretning .. Super god idé by the way!!!

SÅ fødte jeg endelig min dejlige fantastiske søn.

Han blev født d 7/12 2010 klokken 12.59.
Det hele startede om mandagen d 6/12, hvor vi havde en tid på Herning sygehus klokken 8 om morgenen til en igangsættelse pga. svær bækkenløsning. Vi ankommer klar og parat til at få en dejlig baby, med alt ting pakket og super spændte. Vi bliver taget imod af en rigtig sød jordemoder, og hun viser os hen til en fødestue, hvor vi snakker om hvordan det hele kommer til at forløbe. Jeg fik kørt en strimmel i en halv time, hvorefter JM kom tilbage og lagde en stikpille op. Hun forklarede at vi skulle komme tilbage klokken 15.30 for at få en stikpille nummer to lagt op. (Hun regnede med at jeg hvert fald skulle ha' en stikpille mere - hvis ikke flere)
Vi tog derefter hjem for at afvente evt. veer, men ingen veer dukkede op. Da vi vendte snuden mod sygehuset igen omkring kvart i tre, begyndte jeg at få lidt ondt, men jeg anede jo ikke hvordan veer føles, og vidste ikke rigtig hvad det var.

Da vi ankom til sygehuset igen, var der prop fyldt på fødegangen, og vi blev vist hen til venteværelset. Vi ventede godt et kvarter, hvorefter den samme JM som vi havde tidligere kom for at snakke med os. Hun forklarede, at der var ALT for travlt på fødegangen til at vi kunne få en stikpille nummer to !! Så vi blev sendt hjem igen med en ny tid morgenen efter klokken 8. ØV ØV ØV, hvor var vi bitre og sure !!! Vi kørte hjem igen, og omkring klokken 6 begyndte jeg at få lidt mere ondt, og jeg tænkte at jeg hellere måtte sove en times tid - så det gjorde jeg. Da jeg vågnede havde jeg endnu mere ondt end før, og jeg begyndte at tvivle på om det var veer. Jeg ringede til fødegangen omkring klokken otte, og sagde at jeg altså var begyndt at få super ondt. De sagde at det nok bare var nogle veer som efterfølge af stikpillen, og at det nok ville aftage og forsvinde helt i løbet af nogle timer, og hvis de ikke gjorde det, så måtte jeg lige ringe tilbage. De forsvandt selvfølgelig ikke, så klokken ti ringede jeg tilbage og sagde at det blev altså værre og værre. (der var alt fra 1.40 min til 3.50 min imellem mine "veer" som også var super ureglmæssige) De bad mig komme tilbage til sygehuset klokken 12, så der kørte vi mod sygehuset. Jeg kan næsten ikke huske turen derop, pga smerter - jeg blev virkelig overrasket over hvor ondt det kunne gøre, og regnede VIRKELIG med at ungen var på vej ud. Da vi så kom til FG, blev vi modtaget af en ny JM og en JM studerende. De undersøgte mig, og sagde at min livmoderhals var væk, men jeg var ikke begyndt at åbne mig endnu, så jeg skulle sendes hjem igen!! Jeg blev SÅ sur fordi; 1. jeg havde bare SÅ ondt og var virkelig utryg ved situationen og 2. vi bor altså tre kvarter væk fra sygehuset og kunne ikke liiige overskure at køre hjem igen på dette tidspunkt.

Jeg bad om PLEASE at få lidt smertestillende, og de vurderede at jeg kunne få en coctail (en blanding mellem panodiler, et ve-afdæmpende stik i låret og en pille som ville gøre mig lidt "skæv" så jeg kunne få sovet lidt ;P) Da jeg kom hjem, gjorde det stadig ondt, men ikke helt så meget som før, så jeg fik lagt mig i sengen og lagde mig til at sove. Jeg vågnede ved at være helt "beruset" og have SUPER ondt (det er altså en træls kombination!!!!) og min kærerste har fortalt mig siden, at jeg var helt ved siden af mig selv, og lå bare og rodede rundt i sengen ... Han skyndte sig at ringe til FG (klokken cirka 6) og sagde at nu var den altså helt gal, og de bad os komme, så jeg kunne blive undersøgt. (De mente at jeg altså ikke kunne være rigtig i fødsel da de jo kun havde givet mig en stikpille plus en sprøjte, som burde få veerne til at aftage).

Turen i bilen på vej til sygehuset kan jeg SLET ikke huske - jeg fokuserede bare på at trække vejret som jeg nu engang havde lært man skulle.  Da vi kom til sygehuset blev vi modtaget af den samme JM som morgenen før - super skønt. Hun undersøgte mig, og sagde overraskende til mig "Du er altså åben 9 CM". Shiiit, det kom bag på os alle sammen! JM var desværre igang med en anden fødsel, så jeg fik en ny JM og en JM studerende. De var SÅ søde. Jeg bad om smertestillende - ALT hvad jeg kunne få, men de sagde at jeg var for langt i fødslen, men kunne da få lov at komme i vand, så det kom jeg. Ihhh hvor gjorde det altså ondt. Jeg lå i vandet i en 3 timer, og det virkede åbenbart for afslappende til mig, så mine veer arbejdede ikke ordentligt, og vandet var endnu ikke gået. De besluttede så at tage vandet, og så begyndte jeg at få en utrolig pressetrang, men jeg måtte bare ikke presse endnu.
Så blev de enige om at få mig op af vandet og hen på briksen. vi var SÅ tæt på, men veerne arbejde bare ikke ordentligt, og jeg fik derfor lagt vedrop. SÅ begyndte der at ske noget, og klokken 12.25 fik jeg presseveer, og måtte ENDELIG presse

Den dejlige dreng kom ud til mig klokken 12.59 og var SÅ fin og skøn. Han vejede 3650 g og var 52 cm lang - det er altså ret flot klaret når man tænker på han er født to uger for tidligt (var 38+2).. Vi kom hjem allerede dagen efter han var født, og det går bare rigtig godt. Ihh hvor jeg elsker min lille Victor.
Er også lige nødt til at rose min dejlige kæreste for at være så støttende som han var under fødslen - jeg ville gøre det hele om og om og om igen, så længe det bare er med ham :')

elvital skriver:

hej piger.

Da jeg var gravid der fyldte det rigtig meget at jeg var bange for at føde! jeg aner ikke hvor min frygt stammede fra, men jeg var bare vildt vildt bange ! Heldigvis så gik det godt da terminen endelig kom.

Nå, men derfor så har jeg så besluttet nu at jeg vil hjælpe andre gravide som måske også er bange...eller som bare søger svar på forstående fødsel! DERFOR så har jeg oprettet en blog nu som udelukkende skal bestå af fødselberetninger. Og der kommer I ind i billedet!!!

Vil i hjælpe mig med dette projekt?

Det eneste jeg skal ha er jeres fødselberetning. I kan sende den på babydimser@gmail.com .

Jeg har lige oprettet siden i dag, så den er stadig under opbygning. I er velkommen til at se den før i sender jeres beretning:

http://foedselberetning.blogspot.com/   (OBS: den vil blive ændret til www.foedselberetning.com  så snart domænenavnet er registrert hos google).

Stort kram fra Ditte

super ide..

jeg læste også en million fb inden jeg skulle føde..

jeg skriver lige min færdigt og fint så sender jeg den

Adams fødsel (min anden fødsel):

Nøj! hvor har jeg været utålmodig i denne graviditet; er ret sikker på det har høngt sammen med at jeg blev gravid igen 3 uger efter SA(/MA?) og derfor næsten endte med at være gravid et helt år! Derudover kom storebror David 15 dage før termin og Adam satte sig fast med hovedet da jeg var 36+5, så jeg var overbevist om at han også ville komme før tid... Men han lod altså lige vente lidt på sig!

D. 8. september havde jeg selv fødselsdag og havde gæster, som selvfølgelig spurgte om der var optræk til noget (NEJ!) Jeg var begyndt at indstille mig på at gå over tid (det var ligesom nemmest bare at tænke det!) Termin var sat til dagen efter - altså d. 9. - men der var bare overhovedet ikke tegn på noget som helst!

Men så torsdag d. 9/9 kl 5.25 vågnede jeg ved at jeg havde en ve! 10 min senere kom der een til... De begyndte at komme hyppigere og hyppigere! Kl. 6.40 var der 5 min imellem dem og jeg ringede ned i Davids bhv og sagde han altså var nødt til at komme før tid! (modulordning )

Jeg vækkede manden (som var gået i seng 3 timer tidligere). Han kørte David i bhv og 7.40 var vi på Skejby sygehus. Jeg blev ikke undersøgt - vi fik tildelt en fødestue med det samme! Kl. 8 blev jeg undersøgt: ingen livmoderhals og 4 cm åben. Jeg kom derefter i badekar. Der gik ikke lang tid før jeg ikke syntes vandet hjalp mere! Kl 9 kom jeg op igen og jeg bliver spurgt om vandet skal tages. Jeg siger ja til dette da jeg bare vil have det overstået! Jeg bliver undersøgt igen derefter: 7 cm! Mine veer er helt vilde nu - de gør SÅ ondt! 9.50 får jeg presseveer - bliver hurtigt undersøgt: 10 CM! og jeg må presse alt det jeg vil!

Kl. 10.05 bliver Adam født; 4 timer og 40 min efter den allerførste ve! Han får 10/1 + 10/5 i apgar og bliver et par timer senere målt til 3720 g og 51 cm "fin dreng", står der i papirerne

Jeg oplevede fødslen som langt mere smertefuld end Davids - men den gik også mere end dobbelt så stærkt! Vi har det godt alle 4 - men jeg gør det ALDRIG igen