Hej piger 
jeg vil meget gerne have jeres mening om mit lille dilema 
det er skrevet meget hurtigt, så jeg håber i kan få detaljerne til at hænge sammen og mit sprog kan godt lyde lidt bittert, men det er nok min frutration der ligger gemt der
Venskab.
Eller måske det modsatte. Der sker jo desværre tit det, at man mister en del venner og veninder, når man får børn.
Og jeg vil rigtig gerne høre jeres mening om mit venskab med min veninde.
Skal jeg tage diskussionen med hende eller skal jeg lade venskabet glide ud?
Jeg gik på efterskole for snart 8 år siden og der mødte jeg min veninde. Vi klikkede som sådan meget godt og vores venskab hængte ved da vi kom på handelsskole. Min veninde kendte to andre piger som hun gik meget med, ud over mig. Jeg følte mig ikke tilpas i den klikke, så jeg holdt mig til min veninde og så nogle andre ud over det, som hun så ikke kendte.
Da jeg blev 19 flyttede jeg i lejlighed alene, fordi det var det jeg trængte til. Min veninde boede på det tidspunkt stadig hjemme. Og vi gik på 3 år på handelsskolen. Hun hang tit ud ved mig i mange uger i træk og jeg kunne lige på pengene til at slå til, men det endte ofte med at hun spiste med, uden at betale. Hun fik tit nøglerne til lejligheden hvis hun ville pjække og hun skrev tit af fra stile og andre lektier, hvis der var noget hun ikke havde fået lavet.
Alt det var jeg sådan set ligeglad med og jeg synes jo at vi kunne være fortrolige og var gode veninder. Så hun fik alt at vide.
Min mor forærede mig og min lillesøster en dele bil og et kørekort da vi blev 18, og den brugte jeg rigtig meget, for at komme til og fra arbejde. Min veninde og mig tog også bare tit ud i det blå og hørte musik. Benzinen var som regel på min regning.
Hun fortalte en dag at der var noget der hed Jelling festival som hende og hendes familie tog til hvert år. Hendes bedsteforældre boede en stenkast fra festival pladsen og de sov som regel altid der.
Hun ville rigtig gerne have mig med. Men da vi så på priserne for billetterne, måtte jeg afslå. Det var for dyrt. Hun blev mobset og det gik lidt i sig selv igen.
Der gik en måned og jeg havde gået og tænkt over det. Jeg havde aldrig været til festival før, og det lød jo godt at vi ikke skulle bo i telt.
Jeg lånte lidt penge af min mor og fyldte bilen med benzin, min veninde kunne ikke lide min måde at køre på, så hun kørte. Fint nok. Den første dag inviterede de søde bedsteforældre på is. Og vi spiste hjemme ved dem. Vi hørte ikke ret meget musik, for min veninde var ikke oplagt. Nå tænkte jeg, det går nok over. Hendes forældre og hendes mindre søskende kom dagen efter og vi var nede og høre musik. Rigtig hyggeligt og rigtig sød familie.
Vi skulle op en eftermiddag, og handle ind til noget toast. Jeg havde begrænset med penge, da alt var brugt på de almindelige udgifter og så på festival bilet. Hvilket min veninde godt vidste. Da vi skulle købe ost, sagde jeg at det havde hendes bedsteforældre jo nok. Ja, men nu skulle vi jo ikke gå og nasse på dem hele tiden. Jeg blev paf men sagde ingenting. Vi købte også slik og chips. Da vi kommer hjem. Spiser jeg en halv toast, fordi jeg har dårlig samvittighed. Tænk at jeg ikke havde tænkt på det. Hvad så med resten af ugen og hvordan skal vi så lige gøre det op?? Og hvad med benzinen? Hendes lillesøster æder det halve af mine chips og det meste af mit slik. Resten af ugen siger jeg pænt nej tak, til den mad der bliver serveret, uden at nogen havde sagt hvor der skulle betales og hvem der skulle betale. Og hun åd løs.
Jeg blev ked af det og vred, for hver gang hun havde været hjemme ved min familie, var der blevet disket op og gjort noget ud af at hun var gæst, hver gang. Plus at hun spiste gratis hjemme ved mig, benzinen var betalt og hun nassede da sådan set på mig.
Jeg besluttede at når ugen var forbi, at jeg ikke ville se så meget til hende mere. Give det en pause.
En månedstid efter festivalen blev jeg vild med en fyr fra hendes klasse, og jeg har aldrig haft problemer med det modsatte køn J
så det kom helt af sig selv at vi begyndte at kæresterundt. Dog uden at være rigtigt kærester. Vi blev studenter og underligt nok, selvom min veninde godt vidste at jeg var vild med denne her fyr, så fingerede hun det sådan så en pige fra hendes klasse og den her fyr, kunne være sammen, flere gange.
Jeg droppede imidlertid fyren. Jeg fandt også ud af, af omveje, at hun havde fortalt alt hvad jeg troede var fortroligt til de to andre piger som hun gik lidt med og som jeg ikke følte mig helt tilpas med. Så jeg begyndte at sortere i det jeg fortalte hende.
Hun fik sin egen lejlighed og begyndte lige så stille at tage på.
Jeg begyndte at se en gammel kammerat, som jeg har kendt længere tid end hende. Jeg fandt ud af at det skulle være ham og vi besluttede ret hurtigt at flytte sammen i en by 20 kilometer væk.
Da jeg ringede og fortalte hende min beslutning blev hun meget mut og efter en tid hvor vi havde snakket rigtig meget sammen, hørte jeg slet ikke noget til hende.
Efter 6 måneder hvor jeg havde boet sammen med min kæreste, tænkte jeg at jeg ville høre hvordan hun havde det og fik lavet en aftale hvor jeg kørte de 20 kilometer, havde brød med og så ville hun have resten. Så kunne vi få indhentet det meste. Jeg troppede op og var smilene og glad. Hun havde ikke noget i køleskabet så vi skulle lige handle, hun brokkede sig over sin økonomi, og når vi så stod ved kassen havde jeg købt flere forskellige slags pålæg og drikkevarer. Hun havde købt en leverpostej.
Det skete flere gange, og jeg synes det var lidt mistænkeligt at det efterhånden var hver gang jeg besøgte hende. Vi tjente stort set det samme, og jeg havde ikke fælles økonomi med min kæreste på det tidspunkt.
En søndag efter vi havde lavet en aftale der gik 14 dage tilbage. Jeg havde forsøgt at få fat på hende på hendes mobil, men hun tog den ikke, og jeg tænkte ikke videre over det. Jeg kørte glad af sted, jeg bar nemlig på en lille hemmelighed, som jeg rigtig gerne ville dele med hende. J
Jeg banker på døren og ringer på. Der bliver ikke svaret. Jeg ringer til hende hun tager den stadig ikke. Jeg tog i døren og den var låst. Jeg banker på igen og ringer så igen. Hun tager den så og siger hun er syg. Hun kommer ikke ud og lukker op. Hun ligger i sin seng og vil ikke ud.
Jeg kører hjem og er meget ked af det og min kæreste råder mig på det tidspunkt at lade det ligge. Så hun fik at vide gennem omveje at jeg var gravid.
Min kæreste og jeg får vores første barn, flytter i hus og det hele kører. Jeg hører ikke fra min veninde. Og jeg synes det er hende der må kontakte mig.
Jeg læser på facebook, at hun har fået en kæreste og at de snakker om at flytte i nærheden af der hvor vi har købt hus.
Jeg ringer til hende og synes da de skal komme forbi. De kommer om eftermiddagen, og får kaffe og eftermiddags mad. Vi hygger os. Og da der ligesom er stemning til at de skal køre fordi nu skal vi have aftensmad. Så bliver de hængene. Vores lille pige er meget oppe og køre og jeg lufter det flere gange at det ville være bedst hvis hun spiste i fred. Men de lader som ingenting og min kæreste begynder at lave mad. De spiser automatisk med, for de vil jo ikke køre. De hjælper ikke til, eller tager af bordet.
Der ligger en brugs lige om hjørnet, men de tilbyder ikke at tage ned og hente noget.
Efter den dag, kommer jeg til samme sted at jeg vil lade det ligge.
Hun kontakter mig, igen, efter to år hvor jeg lige har fået barn nummer to.
Nu vil hun gerne have børn og vi sætter os på en cafe, hvor hun overraskende nok betaler for os begge to.
Jeg tænker fedt, det kan være hun har forandret sig.
For nogle uger siden, aftalte vi så at vi skulle spise nogle tøser sammen. Hjemme ved min veninde.
Min venindes kæreste, var blevet hjemme, selvom hun insisterede på at han nok skulle være ude af huset.
Hun gad ikke lave mad, eller stille noget på bordet, det gjorde vi andre. Hun snakkede groft til mig og kom med små kommentarer og opførte sig i det hele taget som
