Det hele startede med, at min svigerinde spurgte for ca 2 år siden om vi ikke skulle begynde at holde vores fødselsdage sammen, hun har den 31 Oktober og jeg den 30 så derfor kunne det være svært at arrangere noget uden at det ramlede sammen. Hvorfor ikke tænkte jeg og det gik da også fint de første par gange. Men nu er jeg træt af det. For det første laver hun ikke en dyt. Når der skal hentes nøgle til lokalet (jeg bor i lejebolig og for at få plads til hele den pukkelryggede familie så er vi nødt til at leje lokale) er det altid mig. Jeg skal bagefter så gå ned for at starte radiatorene op for ellers er der for koldt. Sidste gang vi så holdt noget aftaltes vi at møde kl 10.30 til klargøring. I den 1½ time indtil gæsterne kom sad hun bare ned på en stol og dirigerede rundt. Hun hjalp ikke med kopper, glas osv. Undervejs ville hun pludselig køre da hendes lille dreng var træt ( hun havde hverken tænkt på at tage barnevogn eller mme med til ham) og ville derpå efterlade al oprydningen til mig. Jeg sagde så at jeg ikke gad gøre det alene og at hun derfor måtte køre knægten hjem sammen med hans far og så komme tilbage. Vi aftaltes forinden at hun skulle lave krydderkage og jeg æblekage. Ingen boller da ingen af os gad bage dem. Hun fik sin mor til at lave kagen. Dvs at jeg stod og knoklede med at lave æblekage til 30 mennesker.
I princippet gør det mig ikke så meget at hun ikke laver den selv, men det at vi har en aftale som hun bryder gør mig sur.
Hun inviterede mennesker denne gang uden at snakke med mig. og da vi gjorde rent tog det hende ½ time at feje gulvet. Dvs jeg bar ud, satte stole og borde på plads, satte i opvaskeren, vaskede det af der ikke kunne være i opvaskeren og ryddede op i køkkenet. Gulvet vaskede jeg også da hun pludselig fik travlt med at snakke i
Nu er problemet så at hun har spurgt om vi ikke skal slå hendes knægts fødselsdag sammen med min mands og min datters. Men vi er nået dertil hvor vi ikke gider slå os sammen men hvad pokker siger vi? For vi kan ikke sige sandheden jo..
Anmeld
