Hej alle fra det skønne køn - jeg må have hjælp fra eksperterne.
Lidt baggrund...
Min kæreste og jeg har været sammen i 3½ år og boet sammen i de 3, hvorfor det var naturligt at komme lidt videre i vores forhold. Jeg er 34 og min kæreste er 28.
Min kæreste og jeg er blevet gravide efter at ha' fået aktiv hjælp til at blive det pga. PCO. Det er jo er fantastisk at det lykkedes og efter vi fandt ud af det skete der noget. Min kærestes opførsel blev først indadvendt og fraværende i nogle dage og så kom bomben.
Beskeden var at hun havde overvejet sit liv og havde en kraftig følelse af at hun bare ville være alene, så hun kunne finde ud af hvad hun ville med sit liv. Vi har taget nogle lange snakke om hvad det var hun ville og i den forbindelse udtrykte hun at hun var bange for om jeg ville acceptere hende for de ting hun så gerne ville.
Mit svar var at jeg selvfølgelig ville jeg støtte hende i hendes ønsker og valg, da jeg jo elsker hende. Udfaldet at vores lange og tunge samtaler var at vi skulle forsætte sammen og selvfølgelig også få barnet. Når min kæreste ser rationelt på tingene så vil hun gerne mig og fremtiden sammen, men hendes signaler siger noget helt andet. Hun er afvisende for kys/kram/sex(normalt var hun der som en mis over mælk), hune er indadvendt, ked af det, og alt vedr vores forhold presser hende - Jeg kan bedst beskrive det at det er som om der er noget som drager hende væk fra os, til trods for hun siger noget modsat. Som da man var teenager og vidste at man var i et forhold som man ville ud af, men ikke turde sige det.
Er der nogen derude som kan hjælpe mig lidt her, da jeg er noget i vildrede??
- Er der nogen som har oplevet noget lignende og kan beskrive hvad der sker?
- Er det blot hormonerne som styrer hende?
- Skal jeg ignorere hendes signaler?
- Tror i, at hun virkelig vil ud af vores forhold?
Alle svar er kærkomne, da jeg er lidt på glat is.
Mvh
flagfisken
Anmeld
