Jeg mærkede ikke noget som sådan, det var bare en mavefornemmelse der fik mig til at teste.
Jeg var næsten 3 måneder henne da jeg testede med den 1. jeg havde alm menses, sådan så jeg det, at jeg så da lægen spurte godt kunne "se" at menses ikke var helt så kraftig som normalt, er en anden sag.
Om aftenen, på testdagen, fik jeg de vildeste mavekramper, jeg formåede at bevæge mig 5 meter ud på et badeværelse, men min mobil i hånden, hvordan jeg kom ind på båren igen, er mig en gåde (*ss* sov på en båre den nat, altså en der ikke var i brug, jeg var i et andet amt (hed det dengang) med Beredskabet)
2. barn: var jeg 2 måneder henne før jeg testede, der var det en kombi af mavefornemmelse og erfaring, jeg testede bla fordi min menses var anderledes, og sørme så. Der gik så en måneds tid, og jeg fik igen de der forbannede mavekramper, de varede bare ikke helt så lang tid.
Bort set fra kramperne, og en bækkenløsning med nr 3, var det ellers 2 nemme graviditeter, ikke gener af nogen art (der ud over altså
Her 3. gang, var jeg så træt så træt, og ja den der mavefornemmelse, så jeg testede positiv en uge før forventet menses, som i øvrigt ikke kom denne gang.
Det var så til gengæld ikke af den sjove slags graviditeter, kvalme i 7 måneder, konstant træt, kramper i benene, kunne ikke sove, bækkenløsning der var godt irriterende (og i øvrigt stadig er det, men jeg kom heller ikke helt over det med nr 2. så jeg tvivler på at det bliver meget bedre, de magiske 6 måneder for ledbåndssmærter er overskredet) ligmentsmærter, ømme bryster, og jeg skal komme efter dig skal jeg med gener. Det var så selmt at jeg følte mig syg og ikke gravid. Til gengæld tog fødslen ikke mere end 3 timer, noget af en forskeld fra de 48 timer jeg var i gennem 1. gang, men ikke overraskende, efter som at det ligger til familien med at den første tager evighedder og nr 3, er en styrtfødsel.
