Jeg har tidligere undret mig over anonyme indlæg om parforhold, og tænkt at det her måske er et lidt mærkeligt forum at bringe det på banen i. Nu prøver jeg imidlertid selv - man har et standpunkt til man tager et nyt!
Sagen er den, at jeg for ca. tre år siden gik fra min ex-kæreste. Jeg var i sin tid faldet for ham fordi han var meget karismatisk, havde styr på sit liv og virkede rigtig ambitiøs. Han har hele forholdet igennem været ret jaloux, og det har irriteret mig grænseløst, men jeg har levet med det, da det ikke direkte har skabt problemer. Nå, men for ca. tre år siden blev han fyret, fordi firmaet han arbejdede for gik konkurs. I løbet af ganske kort tid ændrede han personlighed og blev en person jeg slet ikke kunne kende. Han begyndte at tjekke min mobil og læse mine mails (jeg kunne vågne om natten ved at han sad og læste mine sms'er). Når han skulle noget uden for lejligheden i længere tid tog han billeder af alt, så han fx kunne se om sengen stod som da han tog afsted, om der var opvask og vasketøj for mere end én person. Han har sagt til mig at han besøgte sin mor, hvor han i virkeligheden har stået uden for lejligheden og lyttet efter om jeg nu også var helt alene hjemme, eller om jeg havde gæster. Han har samlet hår op fra gulvet for at se om der havde været nogen i lejligheden jeg ikke burde have haft besøg af, osv osv osv. Han blev utroligt omklamrende og jeg fik aldrig lov til at være i fred. Det siger sig selv at det ikke var det fedeste forhold, og ret hurtigt bestemte jeg mig for at smutte. Så ramlede hele hans korthus og han blev fuldstændig vanvittig. Han hackede min mail og ændrede adgangskoden så jeg ikke selv kunne komme ind, det samme gjaldt min facebookprofil som han begyndte at bruge som om han var mig og lagde nogle meget lidt pæne billeder ud af mig. Jeg var ikke ret meget hjemme i den tid det tog mig at finde et andet sted at bo, og en dag hvor jeg kom hjem efter at have sovet hos en veninden var lejligheden fuldstændig smadret. Jeg troede først at der havde været indbrud, man da fladskærm mv. hang der endnu gik det op for mig at det var ham der stod bag. Dagen hvor jeg skulle flytte havde han lovet at han ikke ville være hjemme. Da jeg var i lejligheden for at hente det sidste mens min familie pakkede ud det nye sted kom han hjem. Han blev rigtig modbydelig, skubbede rundt med mig, og endte med at tage fat om min kæbe og holde mig op mod en mur. Her fortalte han mig at ligemeget hvad jeg gjorde, ligemeget hvor jeg flyttede hen så skulle han nok finde mig, og nu hvor jeg havde ødelagt hans liv, så måtte han også ødelægge mit. I dagene efter jeg var flyttet kunne jeg modtage sms'er som "sov godt, jeg kan se du går i seng nu". Jeg var SÅ bange! Jeg snakkede med alle mulige mennesker om det, bl.a. min chef som tilbød mig at tage mig med til politiet til en uforpligtende samtale. I dag kan jeg simpelthen ikke få ind i mit hovede hvorfor jeg ikke gjorde det, måske for at få det hele overstået så hurtigt som muligt. Jeg fik rigtig mange klap på skuldrene og trøstekram, og på et tidspunkt slog det mig at folk havde ondt af mig. Det gjorde et ellet andet ved mig for jeg ville ikke stemples som "en af de piger" som ender med voldelige kærester fordi de har et reder- eller mor-gen der gør at de tror at de kan hjælpe kæresten til et bedre liv. Og jeg fungerede jo stadig udadtil - jeg tog to eksaminer på uni til 10-taller og passede mit arbejde samtidig med at have alt det her hængende over mig. Jeg troede vel at jeg havde det fint.
Nu er det så tre år siden, og han rumsterer stadig i mit liv. Jeg har set ham nogle få gange, for vi har boet tæt på hinanden, og han har arbejdet i den Super Best der ligger hvor jeg bor nu. Jeg har fået ny kæreste og en dejlig søn, men alligevel fylder han. Jeg har mareridt om ham om natten og jeg føler at det er uafsluttet, at han er sluppet for nemt, at han burde have bødet for det her på en måde. Jeg er fuldstændig ligeglad med at han var syg i perioden, for han har simpelthen ødelagt så meget for mig - fx min nattesøvn i tre år?!!
Hvad skal jeg gøre? Skal jeg lade ham slippe, skal jeg glemme, skal jeg få noget hjælp????
Hvis der sidder nogen der ude som måske skulle have gennemskuet hvem jeg er, må i meget gerne holde det for jer selv. Jeg bryder mig ikke om at være et offer, selvom jeg måske lidt er det i denne situation.
