Anoreksi !!! (langt indlæg)

hej piger. jeg sidder netop og høre musik da jeg finder et klip på youtube med en der er død af anoreksi jeg får det sindsyg dårlig skynder mig at gå ud af den jeg begynder at ryste og svede.

JEG HAR SELV LIDT AF DET FOR 2 ÅR SIDEN.

jeg starter lige  helt fra starten af..  da jeg var tenaager kunne jeg spise alt uden at tage på og jeg leved virkelig usundt. da jeg så blev de der 15 år fik jeg p piller og så tog 5 kg på kunne ikke passe mine bukser gik fra en 36 til en 42

så begyndte at droppe slik sodavand og kager.

det gjorde at jeg kom ned i en 40 på få måneder..

men ville gerne ned på min ideal vægt igen så begyndte at gå lange ture og sjippe.. jeg var ikke van til motion så tabte hurtig to kg og så kunne jeg være i en 38.. forsatte så med at leve sådan ingen slik,kager,chips eller sodavand..

men der blev ved med at være store deller her og der og folk var begyndt at kommentere det. da havde jeg været ¨på p piller i 3½ mdr.

så jeg bestemte nu skulle der alså ske noget og det gav resultat ¨på en mdr gik jeg fra 38 til 36 jeg var tilfreds yes. nå det blev sommerferie og jeg var begyndt at være lidt usund igen(dumt ) det endte så hurtig med at jeg tog ret meget på. igen. så started jeg så på efterskole nøøj hvor var det fedt og vi gav den jo maax gas med alt det usunde og der lag butikker  ret tæt på.. efter et halv år kunne jeg godt se at nu havde jeg måske dummet mig lidt med alt den snolder ... så jeg indså at jeg vidst trængte til at tabe 5 kg. og jeg begyndte igen at gå lange ture og sjippe og når venner tilbyd usundt sagde jeg sommetider ja men ellers ikke.. jeg tabte mig ikke grr der måtte stærker ting til så begyndte jeg at spise lidt mindre og lidt mere motion. yes jeg tabte mig lige lidt.nå det blev sommer igen og det var ferie. her gik det helt galt jeg spiste 3-5 måltider om dagen men ikke så meget som førhen, jeg var tit alene så spiste jeg ekstra lidt for så holdte ingen øje med mig. dyrked vild meget motion og begyndte igen at tabe mig. nu tog det så overhånd jeg started igen ¨på efterskole et nyt skoleår (målet at tabe 5 kg mere) og ja jeg var virkelig ude af kontrol spiste ekstrem lidt jeg kunne spise et glas morgenmad og så vente til aftensmad og spise en halv banan. men sommetider måtte jeg spise mere fordi veninderne tvang. men jeg spiste mindre og mindre sommetider gik jeg i seng og kun havde spist et glas med yougurt. og dyrked motion konstant. jeg tabte mig fra 59 kg til 40 kg på under et år og de 35 på 2-3 mdr .. kunne mærke energien forsvandt . jeg blev konstant træt og svimmel og var tit syg. min mave gik også i stå så brugte ekstrem afføringspiller hver aften i overdosis. jeg var eksrem mager og der var ingen fedt tilbage.. mine forældre og  skolen kunne godt se den var helt gal men jeg kunne ikke selv se det ind til jeg en dag ikke kunne rejse mig fra sengen havde ingen energi.. fik s¨å bragt noget at drikke med masser af sukker i. kom op og fik spist morgenmad og den dag var ekstrem hård. jeg så mig selv i spejlet og sagde hvad er det de snakker om jeg er da pæn. kæresten var helt ude af den han havde det meget svært. jeg var rigtig sur og led ved alt og alle kunne ikke selv mærke det. men én dag da jeg var til en fest med en masse tidliger venner og lære så kommentere alle bare hvor tynd jeg er blevet og det var ikke pæne kommentarer.DER GÅR DET OP FOR MIG . jeg er ´jo tótal grim. jeg får kontaktet min lære som længe har overvejed at indlægge mig.jeg får kontakt til min læge og begynder at gå til vægt kontrol. og fik en psygolog. og i starten tog jeg intet på men spiste jo statig lidt bare mere aliigevel og tit ... men kunne ikke lade vær med at motionere. så det endte med at jeg blev holdt øje med konstant kunne ikke gå på toilet ude jeg blev holdt øje med. nå men det var begyndt at gå helt op for mig hvor galt det var.. og begyndte at spise mere og mere for der blev øst op op tallerken og skulle spise op selv om jeg var så mæt og tæt på at kaste op. men det blev bedre vente mig til at spise mere og mere og begyndte at være meget sulten så kunne nemt spise 3-4 potioner mad. jeg dyrked ingen motion men tog statig ikke på og jeg skulle op på de 50 fra 39 kg  og jeg troed aldrig det ville lykkes men begyndte at tage på lige så stille og roligt og lige pluslig gik det alt for hurtig tog 2 kg på i ugen. men jeg var jo nød til det. jeg spiste ekstrem meget nu. og var nået op på de 53 kg folk roste mig meget og jeg var da osse på en måde glad. jeg var blevet erklæret rask og kunne selv se verden omkring mig. jeg havde fået humøret igen og kærligheden kørte endelig igen.. nu er det 2 år siden og jeg ligger desværre ¨på de 56 kg. jeg er overhoved ikke tilfreds og tænker tit på om jeg skal smide et par kg men tør ikke er bange for det tager overhånd igen.. jeg tænker statig på hvad jeg skal spise og hvad der sundt og usundt og det irretere mig grusomt at jeg ikke bare kan være fuldstændig ligeglad. men mad kontrolere mig ikke jeg tænkte altid på hvad jeg skulle spise til næste måltid da jeg var nede. nu tænker jeg kun shiit hvorfor spiste jeg den pose chips når jeg ved jeg får det dårligt med det. SELV OM JEG HAR DE SKIDT MED MINE DELLER SÅ VIL JEG ALDRIG DER NED IGEN. VIL HELLERE VEJE 5 KG FOR MEGET IND FOR LIDT. MIN MENS ER STATIG IKKE DUKKED OP  og er ved at være bange for jeg aldrig vil kunne få børn mine blodprøver er fine... undskylder det lange indlæg men trængte langt om længe til at få det hele ud. for får det skidt når jeg ser nogle ultra tynde piger og tænker statig nøøj hvor gad jeg godt se sådan ud. men ved inders inde at det ikke er pænt...

i må endelig skrive vis i har nogle spørgsmål ..

mvh anoreksi pigen

Hej Dig

Skønt at du vælger at skrive sådan et indlæg. Jeg arbejder til daglig med anoreksi patienter og mange af pigerne ønsker sig virkeligt en familie engang i fremtiden, selvom de godt ved hvor stor indflydelse anoreksien kan have på dette. Jeg kan godt forstå du gerne vil gøre noget ved de ekstra kilo, det giver velvære, og det er rigtig godt du er opmærksom på at det ikke skal tage overhånd igen, men det handler i bund og grund om helt andre ting end vægtens størrelse. Du nævner ikke samtaler, proffesionel hjælp, men den del er rigtig vigtig. Noget der også er vigtig er nemlig at din krop er sund og at vægten ligger i det målvægtsinterval, se på dit BMI også. For på den måde kan du nemmere holde spiseforstyrrelse for døren. ANoreksi kan også blive til andre spiseforstyrrelser som er lige så farlige. Hverken de overvægtige eller undervægtige har kontrol, den har spiseforstyrrelsen taget. Der er flere måder at komme af med dine mange tanker og føleser omkring spisning, kalorier, vægt, motion mm. Og velvære er en blanding af det psyken og fysikken, hvorfor jeg ønsker for dig at du kommer frem til hvad der i det indre gør at det er svært for dig. Håber virkelig også at du får muligheden for at få et barn.

Jeg skriver, fordi jeg kunne mærke dig helt ind i mit indre.....jeg ved hvordan det er at være i dit sted.

Skriv gerne igen, hvis jeg kan være behjælpelig på nogen måde, måske bare skriftlig støtte.

tak for dit indlæg.

Hvor er det godt at læse din historie og så komme til slutten og finde ud af, at du har klaret dig og har kontrol i dag. Det står der virkelig respekt af!  Jeg håber, din krop snart kommer i så god balance igen, at du kan få de børn, du måtte ønske dig!

Jeg havde en veninde, som døde pga anoreksi. Det var meget skræmmende at være vidne til. Min store skræk er, at min egen lille pige en dag falder i den samme grøft, og at jeg - som så mange andre forældrer- måske ikke klarer at hjælpe hende. Anoreksi er jo en ting som kan være meget vanskelig at håndtere/behandle/hjælpe med, så er der nogen som ved noget om, hvad som udløser anoreksi/hvad man kan gøre for at forebygge at det opstår?

Ciss skriver:

Hvor er det godt at læse din historie og så komme til slutten og finde ud af, at du har klaret dig og har kontrol i dag. Det står der virkelig respekt af!  Jeg håber, din krop snart kommer i så god balance igen, at du kan få de børn, du måtte ønske dig!

Jeg havde en veninde, som døde pga anoreksi. Det var meget skræmmende at være vidne til. Min store skræk er, at min egen lille pige en dag falder i den samme grøft, og at jeg - som så mange andre forældrer- måske ikke klarer at hjælpe hende. Anoreksi er jo en ting som kan være meget vanskelig at håndtere/behandle/hjælpe med, så er der nogen som ved noget om, hvad som udløser anoreksi/hvad man kan gøre for at forebygge at det opstår?

hejtusind tak for du gad følge mig selv om indlæget blev lidt langt. hehe .

jamen i bund og grund så tror jeg det kom fordi jeg aldrig har haft en familie til støtte er voksed op med alkohold og tæsk hver gang min mor skulle afrégere .

jeg er super glad for at jeg havde støtte fra skolen og min plejefamilie og kæreste. det var nok det der redded mig for var ret tynd. og at jeg har det nogenlunde godt idag

jeg bliver arrig når jeg høre om folk som dør af anoreksi. det er jo tegn på at folk omkring personen ikke er opmærksom på at man ikke har det godt.

jeg kunne ikke selv se jeg var syg før jeg begyndte at få det rigtig skidt. heldigvis nåde jeg at få hjælp. men det er der bare mange der ikke får. desværre anoreksi er en meget grim og barsk sygdom.. skriv endelig vis du har nogle spørgsmål

baby-ja-tak skriver:

Hej Dig

Skønt at du vælger at skrive sådan et indlæg. Jeg arbejder til daglig med anoreksi patienter og mange af pigerne ønsker sig virkeligt en familie engang i fremtiden, selvom de godt ved hvor stor indflydelse anoreksien kan have på dette. Jeg kan godt forstå du gerne vil gøre noget ved de ekstra kilo, det giver velvære, og det er rigtig godt du er opmærksom på at det ikke skal tage overhånd igen, men det handler i bund og grund om helt andre ting end vægtens størrelse. Du nævner ikke samtaler, proffesionel hjælp, men den del er rigtig vigtig. Noget der også er vigtig er nemlig at din krop er sund og at vægten ligger i det målvægtsinterval, se på dit BMI også. For på den måde kan du nemmere holde spiseforstyrrelse for døren. ANoreksi kan også blive til andre spiseforstyrrelser som er lige så farlige. Hverken de overvægtige eller undervægtige har kontrol, den har spiseforstyrrelsen taget. Der er flere måder at komme af med dine mange tanker og føleser omkring spisning, kalorier, vægt, motion mm. Og velvære er en blanding af det psyken og fysikken, hvorfor jeg ønsker for dig at du kommer frem til hvad der i det indre gør at det er svært for dig. Håber virkelig også at du får muligheden for at få et barn.

Jeg skriver, fordi jeg kunne mærke dig helt ind i mit indre.....jeg ved hvordan det er at være i dit sted.

Skriv gerne igen, hvis jeg kan være behjælpelig på nogen måde, måske bare skriftlig støtte.

tak for dit indlæg.

mange tak. jeg trængte til at dele det med andre og måske forbygge det lidt da der jo er unge piger herinde osse. jeg håber på at jeg nåde at stoppe inden jeg ødelag min krop helt.jeg vil nemlig gerne have min egen familie. og vil gøre hvad som helst (næsten da ) for at få et barn. jeg krydser bare finger for min mens snart vil blive normal igen. du skriver du arbejder med det til dejlig. hvad gør du for at hjælpe dem ?? jeg  er ikke overvægtig men min bmi er på 24 ,4 men er meget muskel og det kan man jo ikke tage ved bmi. jeg har deller her og der og stor bagdel men jeg prøver at leve med det for jeg har det jo godt ellers. jeg har en dejlig kæreste. et job og en dejlig svigerfamilie som har givet stor støtte. jamen jeg gik til samtale med psygologen 2 gange om ugen og 1 gang i ugen ved lægen. det var okay men tror dem der frelste mig det var dem omkring mig og ikke de profesionelle.støtte er en stor ting og den har jeg aldrig haft i min opvækst. tror osse det var derfor jeg blev syg det var et tegn på at jeg havde det skidt- jeg er typen der holder tingene for mig selv når det ikke går som det skal desværre.

jamen er glad for der er andre at dele det med for det chinere mig statig at jeg kunne synke så dybt,men det giver en lettelse at dele min tidliger livstil med andre for så håber jeg at de kan se at det faktisk ikke er særlig godt at leve sådan.. tak for dit indlæg det er dejligt når nogle svare og især når i forstår mig

Du får et stort knus min søde..og velkommen tilbage til livet.

Deller..når man vejer 56 kg..hvor i alverden er de??

Nå anyway jeg havde i mine unge år en veninde, der var igennem "helvedes forgård", som hun kaldte sin anorexi..hun blev ALDRIG normal igen..havde skadet sin krop, så hun ikke kunne få børn eller leve et nogenlunde normalt liv.
Hun havde været tæt på døden så mange gange at nyrer og lever havde sat ud og familien sagt farvel.
Alligevel lykkedes det hende at komme tilbage.
Da jeg lærte hende at kende, fik vi et nært og godt forhold, og vi brugte mange timer igennem vores studieforløb, på at tale sammen, især når hun fik små tilbagefald, som det dog lykkedes hende at kæmpe sig ud af.
Det lykkedes hende også at få en uddannelse og rejse til USA, som hun så gerne ville, hvor hun mødte en sød fyr og blev derovre.
I dag har vi ikke mere kontakt til hinanden, men jeg tror hun trods alt har fået et godt liv, så man kan, hvis man vil.

Du skal også have et stort knus, for jeg har set hvor hårdt det  er for den anorexiramte, og jeg har set hvilken kamp det er.
Men jeg synes du er sej og stærk, at du indså hvor slemt det stod til, og at du fik kæmpet dig vej ud af tågerne...eller ud fra "Helvedes forgård" som min gamle veninde sagde.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Du får et stort knus min søde..og velkommen tilbage til livet.

Deller..når man vejer 56 kg..hvor i alverden er de??

Nå anyway jeg havde i mine unge år en veninde, der var igennem "helvedes forgård", som hun kaldte sin anorexi..hun blev ALDRIG normal igen..havde skadet sin krop, så hun ikke kunne få børn eller leve et nogenlunde normalt liv.
Hun havde været tæt på døden så mange gange at nyrer og lever havde sat ud og familien sagt farvel.
Alligevel lykkedes det hende at komme tilbage.
Da jeg lærte hende at kende, fik vi et nært og godt forhold, og vi brugte mange timer igennem vores studieforløb, på at tale sammen, især når hun fik små tilbagefald, som det dog lykkedes hende at kæmpe sig ud af.
Det lykkedes hende også at få en uddannelse og rejse til USA, som hun så gerne ville, hvor hun mødte en sød fyr og blev derovre.
I dag har vi ikke mere kontakt til hinanden, men jeg tror hun trods alt har fået et godt liv, så man kan, hvis man vil.

Du skal også have et stort knus, for jeg har set hvor hårdt det  er for den anorexiramte, og jeg har set hvilken kamp det er.
Men jeg synes du er sej og stærk, at du indså hvor slemt det stod til, og at du fik kæmpet dig vej ud af tågerne...eller ud fra "Helvedes forgård" som min gamle veninde sagde.

Kærligst
Sussie

mange tak. ja det var ikke nemt og det er statig ikke nemt tror aldrig man holder op med at tænke over hvad man spiser og desværre er jeg blevet lidt for glad for usund mad og chips og is