Hvordan udvælges ægdonorer?
Nogle klinikker foretager en forhåndsudvælgelse per telefon eller via et brev, og først når specielle kriterier her er gennemgået kommer en evt. ægdonor til samtale på klinikken. Det er vigtigt at man som ægdonor får forklaret hele proceduren, risici og ulemper ved behandlingen, ligesom konsekvenser for en selv at deltage i et screeningsprogram for alvorlige sygdomme. Du skal ikke underskrive nogen form for kontrakt eller lignende med klinikken før du har fået alle oplysninger inklusivt resultater af undersøgelser og blodprøver. Du skal have viden om alle undersøgelser, ligegyldigt om du bliver ægdonor eller ej.
Du vil gennemgå en generel medicins undersøgelse, der også inkluderer en gynækologisk undersøgelse. Der vil blive taget blodprøver for at se dit hormon spejl, etc.. Ligeledes vil der blive foretaget en ultralydsskanning af dit underliv herunder æggestokke og livmoder. ved denne undersøgelse er der en risiko for at man finder en reel sygdom hos dog. Hvis dette sker skal du spørge om muligheder for behandling af denne sygdom.
Du vil gennemgå en komplet og ret detaljeret udspørgen om fysiske og psykiske sygdomme hos dig og din familie. Du vil blive spurgt om medicin forbrug, misbrug, rygning, alkohol vaner etc.
Ligeledes vil man undersøge dig for infektionssygdomme som lever betændelser og HIV.
Selv om det aldrig er set at HIV kan smitte via æg, så kan man ikke være ægdonor, hvis man har været i en risiko for at få denne sygdom ved sin livsstil etc.
Ligeledes vil man spørge til arvelige sygdomme i familien. Det er vigtigt i denne fase af ægdonationen at du har mulighed for at stille spørgsmål og få relevante svar som du forstår.
det er også vigtigt at du forstår at der er en risiko for at man ved denne grundige undersøgelse finde en uerkendt sygdom hos dig, som du helst ikke ville vide noget om.
Hvad hvis jeg ikke bliver erklæret egnet som donor?
Det er helt naturligt at blive skuffet, hvis man har gennemgået en masse undersøgelser og så ikke findes egnet. Den aller væsentligste årsag til at man ikke kan anvendes er at den klinik som skal anvende dine æg skønner, at der er for stor helbredsmæssig risiko for dig ved at donerer æg. Ligeledes kan der være resultater fra undersøgelserne, som tilsiger at der kan være risiko for det barn som skal fødes.
Hvem skal så bruge mine æg?
Æg donation er en behandlingsmulighed for kvinder, der enten ikke slev kan producerer æg p.g.a. for tidligt overgangsalder eller tidligere sygdomme som har skadet ægproduktionen, men som har normal livmoder. Andre kvinder har behov for æg, fordi de æg de producerer af en eller anden ukendt årsag ikke virker længere, ligesom ganske få kvinder med skjulte arvelige sygdomme ikke ønsker at give deres børn en arvelig sygdom.
Kvinderne må under ingen omstændigheder være over 45 år gamle når de modtager æg fra en donor.
Vil modtageren af æggene vide hvem jeg er?
Nej i Danmark er det kun tilladt med anonym donation.
Hvordan foregår en ægdonations behandling?
Denne behandling foregår oftest på følgende måde, slev om hver klinik har sine egne små forskelligheder.
Efter menstruations start skal du have nogle hormoner som stimulerer dine æggestokke til at producerer op til 5-8 æg-blærer. Medicinen er de samme stoffer som din egen krop producerer for at lave et æg i hver periode, men her gives de i meget højere doser. Ligeledes skal du komme til nogle vaginale skanninger for at se at dine æggestokke producerer det rigtige antal æg. Man kan ved at justere medicinen opnå et passende antal æg. Denne medicin skal tages som injektioner i underhuden på maven.
Risikoen ved denne stimulationsbehandling:
Du kan opleve ømhed og rødme omkring indstiksstederne på maveskindet. Ligeledes kan man se brystspænding, væskeophobning og hovedpine. Meget sjældent kan behandlingen udløse det vi kalder en ovariel hyperstimulation, som er en farlig tilstand, der skal behandles på et sygehus. I værste fald kan det betyde store mængder væske i bughulen og brystkassen. Hvis denne tilstand mistænkes før man giver den ægløsende sprøjte, stoppes behandlingen af lægen inden det går videre.
Langtidsvirkningerne af denne medicin skønnes at være uden betydning selv om der har været videnskabelige arbejder der har vist at det kan disponerer til æggestokke cancer. Andre studier har vist at det ikke gør dette.
Du kan selv blive gravid i denne periode af behandlingen hvis du ikke anvender prævention i form af kondomer.
Når tiden kommer (ca. efter 10 dages behandling) at æggene skal ud foregår dette i en let lokalbedøvelse og med en lille mængde morfin i en sprøjte.
Risikoen ved denne ægudtagning er meget lille, men der er beskrevet infektioner og blødning efter en sådan behandling.
Det er vigtigt at det sted man behandler dig også følger op med en undersøgelse af dig efter 14 dage når du igen har fået menstruationsblødning, for at se at alting er i orden.
Vil en sådan ægdonationsprocedure påvirke min dagligdag?
Ægdonation betyder at du skal møde op på klinikken enten om dagen eller om aftenen og dette tager selvfølgeligt tid. Hvilet kan gå ud over dit job. Dagen for ægudtagningen kan du nok ikke gå på arbejde lige efter. Ligeledes kan du ikke have ubeskyttet samleje eller tage kraftig medicin.
Hvad sker med de donerede æg?
Der kan ske forskellige ting.
1) At der ikke bliver befrugtning fordi parrets sædceller ikke virker. Således går æggene til grunde
2) At æggene ikke forårsager en graviditet eller at der indtræder en tidlig abort. mere end halvdelen af ægdonations behandlingerne får ikke et barn ud af dette forsøg.
3) At kvinden, der modtager æggen bliver gravid med et eller to fostre og gennemfører denne graviditet.
4) At der udvikler sig flere befrugtede æg og at nogle af disse bliver nedfrosset i op til 5 år for at blive benyttet for det samme par som modtog æggene i en senere behandling.
Således når du har doneret dine æg er det helt op til modtageren inden for loven rammer at anvende disse æg til en graviditet.
