I'm lost!!!

Jeg/vi har simpelthen kæmpet SÅ hårdt og så længe for at få vores forhold til at fungere. Men efter vi har fået vores dejlige datter, går det bare ikke længere. Jeg har sindsyg lav selvtillid (hans er heller ikke i toppen pt, da han ikke har fået trænet som han plejer) vi skændes over selv det mindste. 

Han har sagt til mig at han slet ikke elsker mig ligeså højt som han gjorde engang , og mener faktisk at han godt kunne klare sig uden mig. 

Vi snakkede så om det igår, han siger at han bare føler at han ikke elsker mig når, jeg er sur, eller vi skændes eller lignende.. ( hvilket jeg synes er mega underligt, da jeg elsker ham selvom vi skændes ) han sagde også at det ville være en stor fordel for ham at gå fra mig, for så kunne han jo - være sammen med vennerne når han havde lyst , træne når han havde lyst til det, lave et eller andet spontant, gå i byen osv.. Jeg siger så til ham, at jeg godt kan høre at det er på tide at vi går fra hinanden, men hvergang jeg snakker om at vi skal gå fra hinanden, så vender alt bare pludselig og så bliver han sød igen, jeg forstår det ikke .. Igår sagde jeg så, at vi kunne prøve at ''fall apart slowly'' fordi jeg ikke kan klare at han lige pludselig bare ikke er der. Så jeg forslog at vi prøver at lade være med nogle ting af gangen, ikke sex'e og kysse og kramme i hverdagen.. vi var færdige med at snakke, så skulle jeg ud og ryge og han kom med (og det gør han ellers aldrig) vi snakker så bare som om vi er to folk der kender hinanden og så ikke mere, vi går ind igen og efter et stykke tid kommer han over og krammer mig, jeg siger eej lad nu være, du ved jo du ikke skal gøre det der. senere på aftenen krammer og kysser han mig og vi ender med at have sex. (stupid, I know) ..

Men er der nogen der kan hjælpe mig med at forstå ham, han forvirrer mig så sindsygt meget?? (han sagde også, efter jeg havde sagt at vores forhold skulle stoppe '' aarh, har jeg prøvet alt hvad jeg kan. Er der ikke noget andet vi skal prøve før vi bare slår op?) 

Jeg er villig til at gøre ALT for dette forhold.

(RÅD SOM ''GÅ FRA HAM MED DET SAMME'' BLABLA ''JEG VILLE SMIDE HAM UD MED DET SAMME'' OSV FRABEDES. DA JEG IKKE KAN BRUGE DET TIL NOGET)

tak..

Jeg har oplevet noget der minder om det. For godt et år siden havde min kæreste og jeg en periode der minder om jeres. Han havde været meget stille i en lille periode og jeg begyndte at undre mig og spurgte ham en dag for sjovt, da vi stod at lavde aftensmad, om han ville ud af forholdet. og han sagde ja. og så spurgte jeg om han elskede mig og han var meget stille og sagde derefter tøvende nej. Han følte at han manglede "plads" og ikke i fysisk forstand. Vi har været sammen siden vi var 16-17 år, så det er det første lange forhold for os begge. 

Jeg var fuldstændig smadret for elskede ham over alt på jorden. Og kunne simpelthen ikke overskue hvad der lige var sket. Så jeg ringede til min søster og var først da jeg fortalte hende det hele at det hele så gik op for mig. Jeg græd og græd og græd mens jeg snakkede i telefon i en time. Min kæreste stod ude i køkkenet. og da jeg var lagde på kom han ind grædende og var lige så smadret som mig. 

Han havde følt sig klemt og det her var den eneste måde han lige kunne takle det. Han vidste ikke hvad han ville, så Jeg tog hjem til min mor i en uge og sagde at han måtte ringe når han vidste hvad han ville. Han ringede allerede dagen efter og vile have mig hjem. Han sagde at han elskede mig men at vi var nødt til at ændre på vores rutiner og planlægnig så han fik mere tid til sig selv. 

Vi er begyndt at snakke meget mere om tingene og har det faktisk begge bedre end før og elsker hinanden  

Det hjalp os at komme lidt fra hinanden uden at der vare noget endeligt i det.

Føler virkeligt med dig! Håber i får løst!

Anonym skriver:

Jeg har oplevet noget der minder om det. For godt et år siden havde min kæreste og jeg en periode der minder om jeres. Han havde været meget stille i en lille periode og jeg begyndte at undre mig og spurgte ham en dag for sjovt, da vi stod at lavde aftensmad, om han ville ud af forholdet. og han sagde ja. og så spurgte jeg om han elskede mig og han var meget stille og sagde derefter tøvende nej. Han følte at han manglede "plads" og ikke i fysisk forstand. Vi har været sammen siden vi var 16-17 år, så det er det første lange forhold for os begge. 

Jeg var fuldstændig smadret for elskede ham over alt på jorden. Og kunne simpelthen ikke overskue hvad der lige var sket. Så jeg ringede til min søster og var først da jeg fortalte hende det hele at det hele så gik op for mig. Jeg græd og græd og græd mens jeg snakkede i telefon i en time. Min kæreste stod ude i køkkenet. og da jeg var lagde på kom han ind grædende og var lige så smadret som mig. 

Han havde følt sig klemt og det her var den eneste måde han lige kunne takle det. Han vidste ikke hvad han ville, så Jeg tog hjem til min mor i en uge og sagde at han måtte ringe når han vidste hvad han ville. Han ringede allerede dagen efter og vile have mig hjem. Han sagde at han elskede mig men at vi var nødt til at ændre på vores rutiner og planlægnig så han fik mere tid til sig selv. 

Vi er begyndt at snakke meget mere om tingene og har det faktisk begge bedre end før og elsker hinanden  

Det hjalp os at komme lidt fra hinanden uden at der vare noget endeligt i det.

Føler virkeligt med dig! Håber i får løst!

det er faktisk helt vildt det her, det du skriver kunne lige så godt være min historie, bare ikke enden af historien .. (enda det med søsteren heh)

men han tog hjem til sin mor i forgårs kl 00.00 og kom allerede hjem igen kl. 15.00 og sagde at han savnet mig såå meget 

han sagde faktisk også i går, at han slet ikke kunne tage at jeg elskede en anden ligeså højt, hvis ikke mere end ham (vores datter) og at han følte sig altid ført bag lyset når hun var der. ( det er som om han er jalous på hende ) og at han savnede at have mig for sig selv! Han har også snakket om ferie i snart et år. Men det tror jeg bare ikke jeg ville kunne klare vores datter er kun 7-8 måneder .. 

Okay, så det er jalousi er nok ligger bag.. Den er sku aldrig nem. 

Det er skrækkelig den følelse man går med bag efter man har fået smidt sådan noget i hovedet. tog mig et halvt år før jeg trode på ham når han at han elskede mig. Var utrolig såret og tilliden brudt. 

Kan godt forstå du har svært ved at tage afsted uden din lille pige. Men jeg ville nok alligevel gøre det, hvis det var grunden til at vores forhold knagede. Kan din mor ikke babysitte? kan jo bare være en weekend til at starte med. Det kan sikkert gøre underværker.

Der er heller intet af det han siger eller gør, der giver mening, så kan godt forstå du er forvirret..

Han siger han ikke elsker dig, som før, og at han hellere vil have frihed - ta' i byen når han vil, træne når han vil osv.

Hvis han har lyst til det, så er det underligt, at han så alligevel ikke vil have I går fra hinanden?

Altså, enten så vil han dig, eller også vil han ikke?!!!

Har du prøvet at spørge ham direkte, hvad han helst vil? Og hvorfor hans siger, som han gør, hvis han ikke mener det? Det er jo ret ondt og sidde og sige sådan noget, hvis ikke man mener det 100%.. Uanset om det er positivt eller negativt det man siger....

Anonym skriver:

Okay, så det er jalousi er nok ligger bag.. Den er sku aldrig nem. 

Det er skrækkelig den følelse man går med bag efter man har fået smidt sådan noget i hovedet. tog mig et halvt år før jeg trode på ham når han at han elskede mig. Var utrolig såret og tilliden brudt. 

Kan godt forstå du har svært ved at tage afsted uden din lille pige. Men jeg ville nok alligevel gøre det, hvis det var grunden til at vores forhold knagede. Kan din mor ikke babysitte? kan jo bare være en weekend til at starte med. Det kan sikkert gøre underværker.

jaaa :/ det tror jeg også.. 

Jo er sikker på min mor godt kunne babysitte, hun elsker at have hende, og ser hende næsten hver eneste dag. Men jeg ved bare ikke om vi ville få noget udaf det? for jeg tror bare jeg ville tænke på hende hele tiden. Men ja, jeg skal måske lige overveje det en eksta gang. En week/uge væk fra vores datter eller forholdet .. 

STN skriver:

Der er heller intet af det han siger eller gør, der giver mening, så kan godt forstå du er forvirret..

Han siger han ikke elsker dig, som før, og at han hellere vil have frihed - ta' i byen når han vil, træne når han vil osv.

Hvis han har lyst til det, så er det underligt, at han så alligevel ikke vil have I går fra hinanden?

Altså, enten så vil han dig, eller også vil han ikke?!!!

Har du prøvet at spørge ham direkte, hvad han helst vil? Og hvorfor hans siger, som han gør, hvis han ikke mener det? Det er jo ret ondt og sidde og sige sådan noget, hvis ikke man mener det 100%.. Uanset om det er positivt eller negativt det man siger....

ja jeg har det nemlig også sådan, enten eller!! han siger også han elsker mig stadig meget bare ikke lige så meget. Og det hopper jeg heller ikke på for jeg mener at enten ELSKER du en eller Elsker du ikke!! så han holder meget af mig, er hvad jeg tror.

ja jeg har spurgt ham, han siger at hvis han bare tænker så er alt nemt nok. Men når det så kommer til stykket så VIL han kæmpe for vores forhold og han kan slet ikke uden mig, efter han har været væk i ikke engang en dag, så savner han mig. Jeg tror faktisk han er lige så forvirret som mig .. 

Anonym skriver:

Okay, så det er jalousi er nok ligger bag.. Den er sku aldrig nem. 

Det er skrækkelig den følelse man går med bag efter man har fået smidt sådan noget i hovedet. tog mig et halvt år før jeg trode på ham når han at han elskede mig. Var utrolig såret og tilliden brudt. 

Kan godt forstå du har svært ved at tage afsted uden din lille pige. Men jeg ville nok alligevel gøre det, hvis det var grunden til at vores forhold knagede. Kan din mor ikke babysitte? kan jo bare være en weekend til at starte med. Det kan sikkert gøre underværker.

tusind tak for at du skrev det der!!! det fik mig nemlig til at tænke, et par dage væk fra min guldklump eller smide forholdet i vasken! Jeg har lige snakket med min mor og hun siger at det SKAL vi da bare gøre!!! hun passer hende med glæææde!!  åååh det bliver hårdt! men forhåbentligt også godt 

Deter sørgeligt at han kan være jaloux på jeres datter  men jeg tror da også i kunne have godt af lidt tid fra hinanden, dermed slet ikke sagt at i skal gå fra hinanden. Men når han nu ikke kan undvære dig (kommer hjem allerede efter en dag hos sin mor) og alligevel heller ikke kan finde ud af hvad han vil, skulle du måske flytte hjem til din mor en uges tid? Så får i begge noget tid til at tænke i, og så kan det være han finder ud af hvor meget han savner dig? Det når han ikke på kun en dag?

Måske kunne i også få den lille passet en aften hver uge/hver anden uge, hvor i sætter tid af kun til hinanden og plejer forholdet?

Ønsker dig i hvert fald alt held og lykke

Anonym skriver:

Deter sørgeligt at han kan være jaloux på jeres datter  men jeg tror da også i kunne have godt af lidt tid fra hinanden, dermed slet ikke sagt at i skal gå fra hinanden. Men når han nu ikke kan undvære dig (kommer hjem allerede efter en dag hos sin mor) og alligevel heller ikke kan finde ud af hvad han vil, skulle du måske flytte hjem til din mor en uges tid? Så får i begge noget tid til at tænke i, og så kan det være han finder ud af hvor meget han savner dig? Det når han ikke på kun en dag?

Måske kunne i også få den lille passet en aften hver uge/hver anden uge, hvor i sætter tid af kun til hinanden og plejer forholdet?

Ønsker dig i hvert fald alt held og lykke

jaa, men alligevel kan jeg måske godt forstå ham, for jeg er måske FOR meget mor  (ja, det er åbenbart muligt) ja, men jeg hader at få hende passet jeg er lidt af den holdning at det er mig der har fået hende = mig der skal passe hende. Men det er ved at blive bedre nu.

uuh, desværre går det ikke, jeg kan slet ikke holde ud at være hjemme hos min mor for længe af gangen, med to yngre søstre og en senil bedstemor. puha .. 

men efter at have snakket med min mor og bedste veninde om det hele, har jeg fundet udaf at det nok er smart at tage på en lille ferie (han har tigget og bedt om det i halvandet år nu) de begge (incl. mig) mener at det ville være rigtig godt for os begge at komme lidt væk, og som jeg har sagt lidt længere oppe, nogle dage væk fra min guldklump eller forholdet i vasken .. sååå nu må jeg jo bare krydse fingre for at jeg kan komme til at holde det ud!