Jeg skriver lige anonym af hensyn til de involverede.
Der er et barn i vores bh, som har problemer på hjemmefronten. Jeg ved at moren og hendes to børn har været på krisecenter og at der fortsat er problemer. Barnet i bh reagerer ved at være efter de andre børn. Vores har gennem lang tid sagt at X slå, sparker og kalder øgenavne. Vi har snakket meget med vores om at h*n skal sige det til en voksen, og vi har også snakket med personalet om det.
Pludselig fik vi en periode herhjemme, hvor vores barn var meget voldsom. Græd, råbte og var helt ved siden af sig selv. Efter en tid fik vi frem, at X var meget efter vores barn. Vi snakker igen med bh og fortæller de reaktioner vi har herhjemme. De fortæller at de er opmærksom på at der er et problem, og at de nu vil være ekstra opmærksom mht til vores barn, og at det er vigtigt at vi fortæller hver gang, der har været noget.
Det har hjulpet på de voldsomme reaktioner, men har ændret dem til at vores hjemme i stuen "banker" X. "Jeg vil gøre sådan og sådan mod X". Det fortæller jeg så i bh og vi bliver enige om at det er en ok måde at afreagere på omend en anelse "over the top"
I sidste uge fik af vide at X skulle flyttes i en anden gruppe end vores - og at de så ikke ville have helt så meget med hinanden at gøre. Men det er en lille bh, så alle leger med alle.
I går sidder vi alle tre i køkkenet og tegner, da vores barn puldselig spørger min mand om han ikke nok ville tegne en tegning hvor vores halshugger X 
Det var godt nok et slag i maven. Er vi virkelig så dårlige til at beskytte vores barn, at h*n vil slå et andet barn ihjel for at få fred? Jeg ved godt at det bare er fantasi, men hvor længe skal det stå på før at h*n tager sagen i egen hånd og gør noget voldsomt mod X?
X er endda så "fræk" at gøre det foran mig og min mand - hvilket vi reagerer på med det samme. I sidste uge stod min mand, jeg og en gog og snakkede (manden med vores barn i hånden) da X gik hen og gave vores barn et slag i maven. Manden vendte sig med det samme og sagde hårdt (ikke råbende) at "så stopper du. Det gør du aldrig mere" og det hjalp - den ene dag 
Hvad skal jeg gøre? Jeg har snakket og snakket med bh så mange gange nu og jeg kan se på personalet at de kæmper, og hvor hårdt det påvirker dem. Men mit barn kommer altså først i min bog!!! Jeg ved godt at X har det svært, men mit barn skal kun finde sig så meget.
Hvem kan komme med råd?
