Hej piger.
Her for 2 måneders tid siden gik vi af med vores schæfer tæve på 1½ år. Vi har med tiden måttet indse at vi IKKE er gode nok til at være hjemme ved hende, og aktivere hende som hun kræver, og har brug for. Vi elsker den hund så ufatteligt højt, så beslutningen var hård, og vi brugte et ½ år på at finde ud af om vi ville beholde hende eller ej. Det knuser mit hjerte at vi gav op. For jeg har altid haft den instilling at når man anskaffer sig et dyr skal man stå ved sit ansvar. Men har måttet sande at det slet ikke er så nemt i praktisk. 
Nu er hun kommet hjem til en rigtig sød familie der har en masse udenoms plads og 2 søde børn der elsker at lege og tumle med hende. Moren har deltids job så hun kommer tidligt hjem 
Alt i alt så har vores hund det 1000 gange bedre der hvor hun er nu, end hjemme ved os. Vi har grædt mange gange over at hun ikke er her mere, men samtidig ved vi at vi har gjort det rigtige for HENDE.
Hvordan er jeres indstilling til at komme af med hunde ? Hvad er en ''ordenlig'' grund ? Mine ''grænser'' er blevet skubbet en del efter vi fik Sally og til nu. Før blev jeg nemt harm over folk der bare anskaffede sig dyr, for så at komme af med dem igen. Men tror ofte at folk bliver overraskede over hvor meget sådan et kræ egentlig kræver. Vi gjorde i hvert fald.
Havde overvejet at gøre mig anonym, men jo mere jeg skrev jo mere kan jeg se at vi gjorde det for hende, og ikke for os. Savner hende hver dag, men ved hun har det pisse godt nu 
Anmeld
