Jeg har gemt min eks kærestes tlf nr i 2 år nu. Vi har et fælles barn som han ikke har set da det med at være far slet ikke fungerede for ham dengang. I sidste uge ville jeg se om han ville svare hvis han fik en "ups" sms,selvom den ikke var til ham. Jeg sendte den 21.47. Fik svar 21.48. Han skrev at jeg vidst nok havde sendt forkert.. Men han svarede i det mindste! Jeg kunne ikke helt finde ud af hvad jeg skulle syntes om det. Jeg lod min tlf ligge og undgik at svare da jeg var gået i baglås.
Dagen efter får jeg en sms fra ham! Han skriver at han godt var klar over at den sms han fik fra mig kun var for at få hans opmærksomhed (han har ret). Vi skrev frem og tilbage. Han sagde at han gerne ville være en del af sin søns liv nu. Derefter spurgte han hvorfor jeg stadig havde hans nr. Vores kontakt stoppede for 2 år siden. Sandheden er at jeg ikke har kunne få migselv til at slette det. Det ville jeg selvfølgelig ikke sige! Jeg sagde istedet at jeg gemte det i tilfælde af at det værste skulle ske med vores søn,så kunne jeg ringe og give beskeden videre. Så blev eksen vred og sagde at han ville være en del af livet,ikke af døden. Han ville kun være en del af alvorlig sygsom hvis han var en del af vores drengs liv. Det giver også mening for mig.
Jeg tager ned at handle mens vi smser. Da jeg kommer tilbage fortæller min nabo at der har været en høj,spinkel mand med briller der har banket på min dør. Jeg skriver og spørger eksen om han har været her? Han skrev nej. Hvis det var mig så havde jeg siddet der til vi havde talt sammen eller politiet havde flyttet mig. Det er også rigtigt nok. Jeg kender ham. Vi stoppede skriveriet men nu håber jeg faktisk lidt på at det banker på døren og det er ham.- Jeg ved godt nok ikke hvad jeg skal sige osv,men tanken om at han banker på min dør har givet en masse tankemylder 
Hvis han kommer og banker på min dør,hvad syntes i så jeg skal gøre?
Anmeld
