Hvor er jeg bare skuffet :,-(

Jeg er bare så vred, skuffet, såret, og føler alligevel jeg overreagerer

kort fortalt har min far skuffet mange gange før, senest ved min fødsel hvor han havde taget meget personlige han pludselig ville vise frem, for alle skulle se hans barnebarn, hvilket også var ok men gav mange muligheder, bare han ikke ville vise dem, og han synes jeg var så pjattet, jeg var så ked og skuffet over hans måde at tackle det på, at hans fremvisning var mere værd for ham, end hans egen datters blufærdighed, efter en meget hård og uventet for tidlig fødsel.

Ved dåben havde han så taget billeder, og han lovede at have styr på det, og han havde jo sidst sgat at han var så såret over jeg ikke viste ham tillid, men hvordan skulle jeg vise ham den tillid når han ville vise billeder af mig, som viste langt mere end jeg ønskede. Jeg viste ham tilliden, og han var den eneste der tog billeder i kirken, og han har nu ringet og fportalt at de billeder han tog i kirken hvor barnet bliver døbt er væk

Det er ikke kun det billederne er væk men også det jeg viste ham tilliden og han igen igen svigtede

hvor er jeg bare vred, ked såret og skuffet og ved slet ikke hvordan jeg skal tackle alt det her

Anonym skriver:

Jeg er bare så vred, skuffet, såret, og føler alligevel jeg overreagerer

kort fortalt har min far skuffet mange gange før, senest ved min fødsel hvor han havde taget meget personlige han pludselig ville vise frem, for alle skulle se hans barnebarn, hvilket også var ok men gav mange muligheder, bare han ikke ville vise dem, og han synes jeg var så pjattet, jeg var så ked og skuffet over hans måde at tackle det på, at hans fremvisning var mere værd for ham, end hans egen datters blufærdighed, efter en meget hård og uventet for tidlig fødsel.

Ved dåben havde han så taget billeder, og han lovede at have styr på det, og han havde jo sidst sgat at han var så såret over jeg ikke viste ham tillid, men hvordan skulle jeg vise ham den tillid når han ville vise billeder af mig, som viste langt mere end jeg ønskede. Jeg viste ham tilliden, og han var den eneste der tog billeder i kirken, og han har nu ringet og fportalt at de billeder han tog i kirken hvor barnet bliver døbt er væk

Det er ikke kun det billederne er væk men også det jeg viste ham tilliden og han igen igen svigtede

hvor er jeg bare vred, ked såret og skuffet og ved slet ikke hvordan jeg skal tackle alt det her

Du fortjener en krammer! En virkelig stor en!

Din far lyder meget som min.. Min far er ren og skær egoist.. En klaphat for at sige det mildt! Har har besøgt os 2 gange siden min datter blev født for 5 mdr siden.. Han tager stolt billeder og sender vidt og bredt - UDEN min accept, fik jeg først fortalt EFTER han havde sendt det rundt... Fedt at vide min datter bliver vist frem til folk jeg ikke kender :s På facebook kan han stolt fortælle han er morfar igen og ih og åh! Men når alt kommer til alt er han pisse hammerende ligeglad!

I mange år har det været når HAN har haft tid og når HAN vil, og fuldstændig ligeglad med andre måske har planer osv.. Jeg har valgt at sige, fint, så må han komme til mig og ikke omvendt.. Jeg kan fint leve uden ham.. Surt for min datter hun ikke kender sin blodrelateret morfar, men hun har verdens bedste papmorfar, såe jae

Det er hammer hårdt når ens forældre er på den måde, men det eneste der sådan set virker er at stampe MEGET hårdt i gulvet og råbe op og fortælle hvordan man føler og har det med det.. Og ligge ALLE kort på bordet - få klare linier

Det er hammer ægerligt de billeder er gået tabt, hold op jeg ville koge af raseri indeni hvis det kun var min far der havde taget billeder også de var 'forsvundet'..

Et godt råd er at kommer videre, selvom det er hårdt.. Men er det det værd at blive skuffet og såret gang på gang?

Anonym skriver:

Du fortjener en krammer! En virkelig stor en!

Din far lyder meget som min.. Min far er ren og skær egoist.. En klaphat for at sige det mildt! Har har besøgt os 2 gange siden min datter blev født for 5 mdr siden.. Han tager stolt billeder og sender vidt og bredt - UDEN min accept, fik jeg først fortalt EFTER han havde sendt det rundt... Fedt at vide min datter bliver vist frem til folk jeg ikke kender :s På facebook kan han stolt fortælle han er morfar igen og ih og åh! Men når alt kommer til alt er han pisse hammerende ligeglad!

I mange år har det været når HAN har haft tid og når HAN vil, og fuldstændig ligeglad med andre måske har planer osv.. Jeg har valgt at sige, fint, så må han komme til mig og ikke omvendt.. Jeg kan fint leve uden ham.. Surt for min datter hun ikke kender sin blodrelateret morfar, men hun har verdens bedste papmorfar, såe jae

Det er hammer hårdt når ens forældre er på den måde, men det eneste der sådan set virker er at stampe MEGET hårdt i gulvet og råbe op og fortælle hvordan man føler og har det med det.. Og ligge ALLE kort på bordet - få klare linier

Det er hammer ægerligt de billeder er gået tabt, hold op jeg ville koge af raseri indeni hvis det kun var min far der havde taget billeder også de var 'forsvundet'..

Et godt råd er at kommer videre, selvom det er hårdt.. Men er det det værd at blive skuffet og såret gang på gang?

tak for kram og sender en retur, lyder meget som min far det der.

Tja havde jeg vidst havde jeg jo netop bedt flere eller en anden tage billedet, men ja er nok igen fordi han generelt skuffer sådan.

ved nok bare ikke hvordan jeg skal gribe situationen an for han bruger det meget imod mig, at han jo er min far og jeg skuffer ham ved at sige sådanne ting, hvis jeg siger han feks har såret mig eller lignende, han kan virkelig være modbydelig og køre på ens følelser og nu smager jeg hvad min mor smagte da jeg var spæd, og forstår dælme godt hvorfor hun gik, er bare chokeret over han gør det samme ved sin egen datter bare for at vise barnebarnet frem, når han yderst sjældent ringer eller spørger til den lille.Samtidig kan han være vildt fornærmet hvis jeg ikke viser stor interesse i hans familie men når de altid har afvist mig hvorfor skulle jeg så spilde min tid på dem, er først nu han er ved så småt at acceptere men er lang vej igen

Anonym skriver:

tak for kram og sender en retur, lyder meget som min far det der.

Tja havde jeg vidst havde jeg jo netop bedt flere eller en anden tage billedet, men ja er nok igen fordi han generelt skuffer sådan.

ved nok bare ikke hvordan jeg skal gribe situationen an for han bruger det meget imod mig, at han jo er min far og jeg skuffer ham ved at sige sådanne ting, hvis jeg siger han feks har såret mig eller lignende, han kan virkelig være modbydelig og køre på ens følelser og nu smager jeg hvad min mor smagte da jeg var spæd, og forstår dælme godt hvorfor hun gik, er bare chokeret over han gør det samme ved sin egen datter bare for at vise barnebarnet frem, når han yderst sjældent ringer eller spørger til den lille.Samtidig kan han være vildt fornærmet hvis jeg ikke viser stor interesse i hans familie men når de altid har afvist mig hvorfor skulle jeg så spilde min tid på dem, er først nu han er ved så småt at acceptere men er lang vej igen

Har vi samme far?!?! For hold da op det lyder dælme som min

En god måde at få afløb for alle sine følelser på er ved at skrive det ned.. Skrive et brev og fortælle ALT, vrede, glæde, sorg osv osv osv.. Om man så giver det er jo op til en, men bare det at få det ud og ned på papir kan være en kæmpe hjælp - og nogengange nemmere.. Når man er face-to-face kan ens følelser godt løbe af med en og det ender med man skilles på en meget grim måde eller at man overgir sig og undskylder, selvom man egentlig ikke har noget at undeskylde for.. Stikke halen mellem benene er vel det rette udtryk at bruge

Anonym skriver:

Har vi samme far?!?! For hold da op det lyder dælme som min

En god måde at få afløb for alle sine følelser på er ved at skrive det ned.. Skrive et brev og fortælle ALT, vrede, glæde, sorg osv osv osv.. Om man så giver det er jo op til en, men bare det at få det ud og ned på papir kan være en kæmpe hjælp - og nogengange nemmere.. Når man er face-to-face kan ens følelser godt løbe af med en og det ender med man skilles på en meget grim måde eller at man overgir sig og undskylder, selvom man egentlig ikke har noget at undeskylde for.. Stikke halen mellem benene er vel det rette udtryk at bruge

Jeg har engang skrevet et brev til ham og det blev mange år frem brugt imod mig, især af hans nye kone, øv øv, og sådan er dte hver gang, uanset om det bliver sagt eller skrevet så får ejg ris til egen røv bagefter så skal ikke nyde noget Men ja kunne måske selv skrive ned til egen tanker men uden at dele med ham

uha ja endte med efter fødslen jeg til sidst undskyldte selvom jeg intet havde at undskylde for, han var direkte tarvelig, istedet for at støtte sin datter fokuserede han mere på sig selv, og vise barnebarnet frem, selvom det gav store problemer for mig. Jeg lå indlagt og var rigtig syg, den lille lå på børneafdelingens intensivafdeling, og hans største bekymring var om han kunne få nogle billeder at vise frem, og presse mig selvom vi begge havde det skidt, og snakkede ellers kun om sig selv og egne interesser

Sådan en egocentrisk vatnisse

Anonym skriver:

Jeg har engang skrevet et brev til ham og det blev mange år frem brugt imod mig, især af hans nye kone, øv øv, og sådan er dte hver gang, uanset om det bliver sagt eller skrevet så får ejg ris til egen røv bagefter så skal ikke nyde noget Men ja kunne måske selv skrive ned til egen tanker men uden at dele med ham

uha ja endte med efter fødslen jeg til sidst undskyldte selvom jeg intet havde at undskylde for, han var direkte tarvelig, istedet for at støtte sin datter fokuserede han mere på sig selv, og vise barnebarnet frem, selvom det gav store problemer for mig. Jeg lå indlagt og var rigtig syg, den lille lå på børneafdelingens intensivafdeling, og hans største bekymring var om han kunne få nogle billeder at vise frem, og presse mig selvom vi begge havde det skidt, og snakkede ellers kun om sig selv og egne interesser

Sådan en egocentrisk vatnisse

Undskyld - men ikke en idiot altså!  Det tager så meget af ens energi at tænke på hvor meget ens familie kan såre en, men det tænker de jo ikke over...  Og det kræver endnu mere at sige stop jeg gider ikke det her mere, slut prut! Men efter er det en befrielse og hold op man føler sig lettet!

Anonym skriver:

Undskyld - men ikke en idiot altså!  Det tager så meget af ens energi at tænke på hvor meget ens familie kan såre en, men det tænker de jo ikke over...  Og det kræver endnu mere at sige stop jeg gider ikke det her mere, slut prut! Men efter er det en befrielse og hold op man føler sig lettet!

 

ja jeg sagde også til sidst fra og så blev det endnu værre, nøj jeg fik ballade og endte med jeg skulle til at slås med dem samtidig med jeg skulle arbejde med følelserne, hormoner omkring den svære fødsel og sygdom oveni hatten, så da jeg havde mest brug for støtten, ikke alnene svigtede han, og tænkte kun på sig selv, han gjorde også alt værre. Få timer efter fødslen blev jeg ringet op, og fik bekseden at de var på vej ned for at se den lille, og de vendte ikke om for de var halvvejs, havde ikke engang selv set ham endnu, og endte med at jeg fik ham se efter yderligere et par timer og holdte ham kort tid uden for kuvøsen, hvor de så også så ham, efter de havde lavet en scene foran plejepersonalet på intensiv en ting er de ville se den bette men noget andet er at det skal foregå på sådan en måde, det var bestemt ikke rart Så ja han var sur over der jeg ikke havde tillid til ham, og nu gav jeg ham så endnu en chance og føler bare han igen har spildt den, ved at miste nogle dyrebare billeder af et vigtigt øjeblik jeg ikke får igen og han var den eneste som tog de billeder næste gang får en anden lov til at tage billederne istedet for ham, og så må han blive skuffet, så må jeg være kold og hård

Anonym skriver:

Jeg er bare så vred, skuffet, såret, og føler alligevel jeg overreagerer

kort fortalt har min far skuffet mange gange før, senest ved min fødsel hvor han havde taget meget personlige han pludselig ville vise frem, for alle skulle se hans barnebarn, hvilket også var ok men gav mange muligheder, bare han ikke ville vise dem, og han synes jeg var så pjattet, jeg var så ked og skuffet over hans måde at tackle det på, at hans fremvisning var mere værd for ham, end hans egen datters blufærdighed, efter en meget hård og uventet for tidlig fødsel.

Ved dåben havde han så taget billeder, og han lovede at have styr på det, og han havde jo sidst sgat at han var så såret over jeg ikke viste ham tillid, men hvordan skulle jeg vise ham den tillid når han ville vise billeder af mig, som viste langt mere end jeg ønskede. Jeg viste ham tilliden, og han var den eneste der tog billeder i kirken, og han har nu ringet og fportalt at de billeder han tog i kirken hvor barnet bliver døbt er væk

Det er ikke kun det billederne er væk men også det jeg viste ham tilliden og han igen igen svigtede

hvor er jeg bare vred, ked såret og skuffet og ved slet ikke hvordan jeg skal tackle alt det her