Min mor :s

Hej alle Håber på lidt hjælp eller lidt gode råd.

Jeg er pt uvenner med min mor. Starter lige fra starten

En onsdag var jeg vag (havde ferie så det gjorde jo ikke noget) og dagen efter meldte min kæreste sig syg, fordi han havde fået det skidt.
Torsdag aften har jeg så fået det meget bedre, og laver råcreme og frugt fordi vi så skal hygge os.
Ringer så til min mor da vi har en masse tilbage og mine to ýngre søskende elsker råcreme så det kunne sagtens være de ville have resten. Kl var 20:30 ca..
Min mor vælger så at gå HELT amok. For det første så ringer man altså ikke så sent når de skal op og i skole (min lillebror er 13 og lillesøster er 16) og for det andet så kunne hun ikke forstå at jeg stod og lavede råcreme når nu vi var syge ??
Sagde så at jeg havde det meget bedre, men at kæresten stadig var syg.
Hun siger så om det ikke var bedre jeg passede min skole, og han hans arbejde ?? Siger så øh jo men jeg har ligesom ferie, som hun godt ved.
Og han kan vel ikke gøre for at han er blevet syg ? Det er min stedfar der har skaffet min kæreste det job.
Så siger hun så at det fandme er sidste gang de gør sådan noget for os, og at det er pga mig at min kæreste ikke passer sit job. (Det er hans første sygedag, og han er i praktik så han får ikke løn??)
Min eks arbejde der også og han blev fyret pga. alle hans sygedage.
(Det skete så et halvt år efter vi gik fra hinanden) men alligevel mener hun at det var min skyld ?
Hun siger så også at jeg er fuldstændig hjernedød osv osv. Jeg bliver så rasende og siger at hvis hun nu stoppede med at drikke alt det øl kunne det være hun bliver mere normal.
Så gik hun da helt amok. Vælger så at smække på og har ikke snakket med hende siden. Det er 2-3 uger siden nu.

Sagen der så den at hun fylder 40 her til sommer og vi fik en invitation over sms her i weekenden. Jeg har ikke svaret. Skrev til hende søndag at jeg har fået nyt nummer. Den har hun slet ikke svaret på. Jeg er SÅ skide sur på hende. Og vi er begge monster stædige og jeg mener det er hende der skal sige undskyld, og hun mener det er mig der skal.

Hvem burde tage kontakt til hvem ?? Jeg ved godt at hun sendte den invitation, men det var sådan en standart en som hun ''skal'' sende.

Anonym skriver:

Hej alle Håber på lidt hjælp eller lidt gode råd.

Jeg er pt uvenner med min mor. Starter lige fra starten

En onsdag var jeg vag (havde ferie så det gjorde jo ikke noget) og dagen efter meldte min kæreste sig syg, fordi han havde fået det skidt.
Torsdag aften har jeg så fået det meget bedre, og laver råcreme og frugt fordi vi så skal hygge os.
Ringer så til min mor da vi har en masse tilbage og mine to ýngre søskende elsker råcreme så det kunne sagtens være de ville have resten. Kl var 20:30 ca..
Min mor vælger så at gå HELT amok. For det første så ringer man altså ikke så sent når de skal op og i skole (min lillebror er 13 og lillesøster er 16) og for det andet så kunne hun ikke forstå at jeg stod og lavede råcreme når nu vi var syge ??
Sagde så at jeg havde det meget bedre, men at kæresten stadig var syg.
Hun siger så om det ikke var bedre jeg passede min skole, og han hans arbejde ?? Siger så øh jo men jeg har ligesom ferie, som hun godt ved.
Og han kan vel ikke gøre for at han er blevet syg ? Det er min stedfar der har skaffet min kæreste det job.
Så siger hun så at det fandme er sidste gang de gør sådan noget for os, og at det er pga mig at min kæreste ikke passer sit job. (Det er hans første sygedag, og han er i praktik så han får ikke løn??)
Min eks arbejde der også og han blev fyret pga. alle hans sygedage.
(Det skete så et halvt år efter vi gik fra hinanden) men alligevel mener hun at det var min skyld ?
Hun siger så også at jeg er fuldstændig hjernedød osv osv. Jeg bliver så rasende og siger at hvis hun nu stoppede med at drikke alt det øl kunne det være hun bliver mere normal.
Så gik hun da helt amok. Vælger så at smække på og har ikke snakket med hende siden. Det er 2-3 uger siden nu.

Sagen der så den at hun fylder 40 her til sommer og vi fik en invitation over sms her i weekenden. Jeg har ikke svaret. Skrev til hende søndag at jeg har fået nyt nummer. Den har hun slet ikke svaret på. Jeg er SÅ skide sur på hende. Og vi er begge monster stædige og jeg mener det er hende der skal sige undskyld, og hun mener det er mig der skal.

Hvem burde tage kontakt til hvem ?? Jeg ved godt at hun sendte den invitation, men det var sådan en standart en som hun ''skal'' sende.

Hvem er mest voksen??? er det dig så vis dig som den mest tænkende voksne og tag kontakt...

Synes det er bundærgeligt at man ikke kan med sine forældre og jeg ville ikke være i tvivl hvis det var mig der var dig...

Så havde jeg taget over til hende og fået en snak med hende face to face

HÅBER I FINDER EN LØSNING..

Majbritt

Du er nok nødt til at være den voksne i det sammenhæng, og så tage kontakt til hende, og snakke med hende omkring situationen

ikke dermed sagt du skal undskylde, da du jo gjorde det for at være venlig, og sys da også hun overreagere (bare en smule)

Men som skrevet, prøv og tag kontakt og snak med hende omkring situationen

Jeg tror jeg er gået hen og blevet lidt tøsefornærmet. For syntes altid det er mig der kontakter hende når der er problemer.

Anonym skriver:

Hej alle Håber på lidt hjælp eller lidt gode råd.

Jeg er pt uvenner med min mor. Starter lige fra starten

En onsdag var jeg vag (havde ferie så det gjorde jo ikke noget) og dagen efter meldte min kæreste sig syg, fordi han havde fået det skidt.
Torsdag aften har jeg så fået det meget bedre, og laver råcreme og frugt fordi vi så skal hygge os.
Ringer så til min mor da vi har en masse tilbage og mine to ýngre søskende elsker råcreme så det kunne sagtens være de ville have resten. Kl var 20:30 ca..
Min mor vælger så at gå HELT amok. For det første så ringer man altså ikke så sent når de skal op og i skole (min lillebror er 13 og lillesøster er 16) og for det andet så kunne hun ikke forstå at jeg stod og lavede råcreme når nu vi var syge ??
Sagde så at jeg havde det meget bedre, men at kæresten stadig var syg.
Hun siger så om det ikke var bedre jeg passede min skole, og han hans arbejde ?? Siger så øh jo men jeg har ligesom ferie, som hun godt ved.
Og han kan vel ikke gøre for at han er blevet syg ? Det er min stedfar der har skaffet min kæreste det job.
Så siger hun så at det fandme er sidste gang de gør sådan noget for os, og at det er pga mig at min kæreste ikke passer sit job. (Det er hans første sygedag, og han er i praktik så han får ikke løn??)
Min eks arbejde der også og han blev fyret pga. alle hans sygedage.
(Det skete så et halvt år efter vi gik fra hinanden) men alligevel mener hun at det var min skyld ?
Hun siger så også at jeg er fuldstændig hjernedød osv osv. Jeg bliver så rasende og siger at hvis hun nu stoppede med at drikke alt det øl kunne det være hun bliver mere normal.
Så gik hun da helt amok. Vælger så at smække på og har ikke snakket med hende siden. Det er 2-3 uger siden nu.

Sagen der så den at hun fylder 40 her til sommer og vi fik en invitation over sms her i weekenden. Jeg har ikke svaret. Skrev til hende søndag at jeg har fået nyt nummer. Den har hun slet ikke svaret på. Jeg er SÅ skide sur på hende. Og vi er begge monster stædige og jeg mener det er hende der skal sige undskyld, og hun mener det er mig der skal.

Hvem burde tage kontakt til hvem ?? Jeg ved godt at hun sendte den invitation, men det var sådan en standart en som hun ''skal'' sende.

Avs  !
Nu hvor du ved at i begge to er så hammer-stædige, så kunne det være du skulle tage interitivet?

Jeg har prøvet lign. med et familiemedlem og jeg sagde til vedkommende at jeg synes det var en skam at vi ikke bare kunne snakke sammen normalt. At jeg synes det var irriterende ikke at kunne fortælle andet end den halve sandhed, fordi man aldrig vidste om reaktionen på hele sandheden var positiv eller negativ.

Jeg tror i hvertfald nok, hvis jeg var dig - ville fortælle min mor at I nok skal styre jeres liv med sygedage eller ej, men at det er fint hun reagerer hvis hun ligger mærke til at der er mange af dem (bare som eksempel)

Og så måske lige sige undskyld for at du skrev/ringede så 'sent' og inviterede dem over den aften - ikke at jeg mener det er sent, men det kan jo godt være hendes mening og det er hun jo i sin fulde ret til at synes. Men jeg ville nok sige til hende at hun gerne må sige tingene på en pæn måde, selvom hendes meninger er stik modsatte dine.

Knus.

tjaa, nu er jeg ikke ligefrem en tøs, og fornærmet bliver jeg sq nok næppe..

har da selv "lidt samme problem" med min egen far engang imellem..
men da løser vi da problemet 10 min senere ved at snakke om det

Nu ville jeg aldrig kunne blive så vred på min mor, at vi ikke snakkede sammen i flere uger... men du har jo dine grunde...

Jeg ville selv ta' over og snakke med hende.. Alt andet ville være åndssvagt, bare fordi man er stædig.... det kommer da mere an på hvad man helst vil? Altså hvis du vil snakke med din mor, så gør du det, og hvis ikke, så lader du være.....

Update.

Har idag skrevet med min mor (hun startede med at skrive) og hun siger undskyld Så selvom vi ikke har snakket sammen i næsten en måned nu så er jeg glad for at det blev hende der tog det første skridt, og ikke mig

kære anonym

du er havnet i en klemme  der hedder  morale tilgivelse og hvad nu vis

jeg har ikke haft den mest fantastiske barndom pga min egen mor

og  for snart 8 år siden  med hjæl af kæresten fik jeg rygrad nok til og sige fra og  ja vores dreng er 6 o pige er 2 og  hun har aldrig kontaktet os  siden så hun kender dem ikke

jeg står ved mit valg men savner stadig tanken om en mor der  er stolt og elsker sin datter og børnebørn

jeg var ikke stædig eller egoistisk da jeg valgte

jeg sender hvert år et jule kort  med et billed af børnene  men får intet retur

så  husk  behandl andre som du selv  vil behandles  være loryal mod  dig selv  stå ved dit valg  skub stædigheden  væk og tilgiv 

mvh

camilla

Anonym skriver:

Update.

Har idag skrevet med min mor (hun startede med at skrive) og hun siger undskyld Så selvom vi ikke har snakket sammen i næsten en måned nu så er jeg glad for at det blev hende der tog det første skridt, og ikke mig

ps  gengæld skal kun bruges i godhed