Jeg tør ikke :(

Okay, ved godt at det her for nogle bare lyder som noget pylder og noget fis og at der er mange andre der har det meget værre end mig, men det fylder enormt meget her, så har ikke rigtig brug for at få at vide at jeg er langt ude, eller hvordan man nu lige kan formulerer det

Var til en scanning i fredags, for at se hvordan bebs havde det, har ca. 4 uger igen. Bebsen har stået med hovedet nede i et lille stykke tid, men har nu bestemt sig for at vende sig så den ligger med rumpen ned ad, og den har valgt at plante sig virkelig langt nede

Skal til scanning igen om 2 uger hvor de skal se hvordan bebs ligger/sidder og fik at vide i fredags at jeg nok føder den dag, men at chancen for at jeg selv for lov til at føde er minimal. Jeg har ikke plads i mit bækken til at føde bebs med bagenden først så det bliver nok kejsersnit

Problemet er bare: Jeg tør ikke få kejsersnit!!! Alt i min krop skriger at det hele bare er helt forkert, og jeg kan slet ikke finde ud af at håndterer det lige nu, sidder bare og stortuder over det.

Er der nogle er jer dejlige damer der kan komme med lidt beroligende ord?? Det skal lige siges at jeg har født 2 gange før, så en "normal" fødsel skræmmer mig overhovedet ikke..

Jeg fik pks i december - havde selv valgt det .. Og jeg synes ikke det var noget at snakke om ! Havde ikke særlig ondt bagefter (Du skal huske at tage smertestillende på de rigtige tidspunkter , så du ér dækket ind ) Og under selve kejsersnittet mærkede jeg ingenting .. Kunne selvfølgelig mærke at de "trykkede" på mig :b Men jeg synes overhovedet ikke det var ubehageligt !

Hvis jeg skal have flere børn  , bliver det kejsersnit igen

Anonym skriver:

Okay, ved godt at det her for nogle bare lyder som noget pylder og noget fis og at der er mange andre der har det meget værre end mig, men det fylder enormt meget her, så har ikke rigtig brug for at få at vide at jeg er langt ude, eller hvordan man nu lige kan formulerer det

Var til en scanning i fredags, for at se hvordan bebs havde det, har ca. 4 uger igen. Bebsen har stået med hovedet nede i et lille stykke tid, men har nu bestemt sig for at vende sig så den ligger med rumpen ned ad, og den har valgt at plante sig virkelig langt nede

Skal til scanning igen om 2 uger hvor de skal se hvordan bebs ligger/sidder og fik at vide i fredags at jeg nok føder den dag, men at chancen for at jeg selv for lov til at føde er minimal. Jeg har ikke plads i mit bækken til at føde bebs med bagenden først så det bliver nok kejsersnit

Problemet er bare: Jeg tør ikke få kejsersnit!!! Alt i min krop skriger at det hele bare er helt forkert, og jeg kan slet ikke finde ud af at håndterer det lige nu, sidder bare og stortuder over det.

Er der nogle er jer dejlige damer der kan komme med lidt beroligende ord?? Det skal lige siges at jeg har født 2 gange før, så en "normal" fødsel skræmmer mig overhovedet ikke..

Kan slet ikke se hvordan nogen skulle kunne finde på at skrive at du var en pyller-røv? var der nogen der gjorde det, var det sgu dem der var noget galt med, ikke dig!

Kan sagtens sætte mig ind i hvordan du har det... Jeg ville også skide grønne grise hvis jeg fik den besked... Ja, herregud, jeg er ved at skide grønne grise over at (forhåbentlig) skulle føde normalt - venter min første til august. Så kan vi snakke om at være pyller!

Jeg har også overvejet hvordan jeg ville reagere hvis jeg fik at vide at jeg skulle have KS... Har seriøst overvejet fuld narkose, men har ikke besluttet mig. Tror jeg har sat alt vedr fødsel på stand-by...

Men tænker - tror du ikke de tilbyder dig vendingsforsøg, hvis ikke den lille selv vender sig? Bevar håbet, det skal nok gå 

hvad er det der gør dig bange??

jeg fik akut kejsersnit, og har intet slemt at sige om det

hvis det er ik fordi jeg ved man skal ha lagt den der bedøvelse så kunne jeg godt finde på at gøre det planlagt.. nu har eg jo arret i forvejen!!!

Jamen, det er da virkelig helt forståeligt! Hvem tør i det hele taget føde - ja, sådan er der andre, der har det - fået fjernet visdomstænder eller holde foredrag for 100 mennesker?!? Det er da slet ikke nogen naturlig situation, men den skal bare gennemstås med eller uden tårer og angst. Jeg tror, at det er ret normalt, at man får det sådan og går fuldstændig i panik-baglås.

Prøv at tale med din jordemoder om det, måske har hun nogle teknikker, som du kan bruge for at hidse det hele lidt ned. Og hvis det stadig er helt umuligt, så kan du måske bede om at blive lagt i fuld narkose. Måske mister du så de første timer med den lille, men det er så det. Før i tiden kom kvinder altid i fuld narkose, og hverken de eller babyerne fik mén af det.

Ja, her fra min side er jeg panikangst for at skulle føde almindeligt, så tænk på at du er så meget mere modig end mange andre...

Maja_4000 skriver:

Jeg fik pks i december - havde selv valgt det .. Og jeg synes ikke det var noget at snakke om ! Havde ikke særlig ondt bagefter (Du skal huske at tage smertestillende på de rigtige tidspunkter , så du ér dækket ind ) Og under selve kejsersnittet mærkede jeg ingenting .. Kunne selvfølgelig mærke at de "trykkede" på mig :b Men jeg synes overhovedet ikke det var ubehageligt !

Hvis jeg skal have flere børn  , bliver det kejsersnit igen

Er virkelig glad for at hører at du ikke har haft smerter ved det, det beroliger mig da en lille smule. Hvor lang tid gik der før du holdte baby i dine arme? Nu har jeg jo været "vant" til at få baby i armene med det samme, så frygter lidt min reaktion der..

Holbæktrunten skriver:

Kan slet ikke se hvordan nogen skulle kunne finde på at skrive at du var en pyller-røv? var der nogen der gjorde det, var det sgu dem der var noget galt med, ikke dig!

Kan sagtens sætte mig ind i hvordan du har det... Jeg ville også skide grønne grise hvis jeg fik den besked... Ja, herregud, jeg er ved at skide grønne grise over at (forhåbentlig) skulle føde normalt - venter min første til august. Så kan vi snakke om at være pyller!

Jeg har også overvejet hvordan jeg ville reagere hvis jeg fik at vide at jeg skulle have KS... Har seriøst overvejet fuld narkose, men har ikke besluttet mig. Tror jeg har sat alt vedr fødsel på stand-by...

Men tænker - tror du ikke de tilbyder dig vendingsforsøg, hvis ikke den lille selv vender sig? Bevar håbet, det skal nok gå 

man kommer ik i fuld nakose under et kejsernit da det er skidt for barnet og du ville heller ik ønske det .. jeg fik et akut.. og bag efter felix var komme ud blev jeg lagt i fuld nakose da jeg ahvde fået nogen revner der var sværre at sy da jeg kastede op hele tiden.. og så jeg først vi søn 12 timer efter han var kommet og var helt doppet op da jeg vågnede 5 timer efter..

så det ik sjovt med fuld narkose

For 2 år siden endte min fødsel i et akut kejsersnit hvilket jeg på ingen måder ønskede og var lige som dig mega bange og hvis det ikke var gået så stærkt så var jeg løbet min vej.

Men i dag er jeg som sådan ikke bange for selve kejsersnittet, men det at de skal skære i mig kan jeg bare ikke have.

Selve kejsersnittet det lægger du slet slet ikke mærke til du er bedøvet rigtig godt og der er sådan en skærm oppe foran dit hovede så du ikke kan se hvad der sker.

jeg var øm i lang lang tid efter men er 110% sikker på det var fordi min krop var helt ud kørt efter sådan et cirkus jeg var igennem med veer i flere uger og så at jeg blev så bange da lægen spurgte om jeg ville havet et kejsersint hvor jeg jo svarede nej, men så vendte han lige det hele om og sagde at vi køre nu og så gik jeg jo i baglås.

Vil helt klar anbefale dig at få en snak med din jordmoder om det så hurtig som mulig jeg har lige været til en samtal med min jordmoder ang mit kommende fødselsforløb hvilket virkelig hjalp mig med at se lidt anderlede på det med at skulle føde selv.

Rigtg mange til dig du må endelig skrive til mig hvis du har brug for at lufte tankerne så skal jeg da gerne prøve at give dig den respons du har brug for.

karina pigen skriver:

man kommer ik i fuld nakose under et kejsernit da det er skidt for barnet og du ville heller ik ønske det .. jeg fik et akut.. og bag efter felix var komme ud blev jeg lagt i fuld nakose da jeg ahvde fået nogen revner der var sværre at sy da jeg kastede op hele tiden.. og så jeg først vi søn 12 timer efter han var kommet og var helt doppet op da jeg vågnede 5 timer efter..

så det ik sjovt med fuld narkose

jo, man kan godt få fuld narkose.... tro mig, har tjekket :0)

Men netop de ulemper du beskriver er det der taler imod... Er bange for at jeg ville føle mig snydt, hvis ikke jeg så min lille noah med det samme han kom ud... 

Min problem er at jeg er rædselsslagen for den der rygmarvsbedøvelse... Kan slet ikke have tanken om at de skal stikke noget ind i min ryg... Tanken om at de roder rundt i min mave er heller ikke så rar, men det er klart bedøvelsen der afskrækker mig...

Holbæktrunten skriver:

Kan slet ikke se hvordan nogen skulle kunne finde på at skrive at du var en pyller-røv? var der nogen der gjorde det, var det sgu dem der var noget galt med, ikke dig!

Kan sagtens sætte mig ind i hvordan du har det... Jeg ville også skide grønne grise hvis jeg fik den besked... Ja, herregud, jeg er ved at skide grønne grise over at (forhåbentlig) skulle føde normalt - venter min første til august. Så kan vi snakke om at være pyller!

Jeg har også overvejet hvordan jeg ville reagere hvis jeg fik at vide at jeg skulle have KS... Har seriøst overvejet fuld narkose, men har ikke besluttet mig. Tror jeg har sat alt vedr fødsel på stand-by...

Men tænker - tror du ikke de tilbyder dig vendingsforsøg, hvis ikke den lille selv vender sig? Bevar håbet, det skal nok gå 

Kan sagtens forstå dig, sådan havde jeg det også første gang!! Jo det vil nok forsøge at vende bebs, men samtidig ved jeg jo så også at det ikke er så tit at det lykkes

Ja selvfølgelig kommer det hele til at gå, men det er mere det er med hvordan.. Altså er jo ikke i tvivl om at bebs nok skal komme ud på den ene eller den anden måde