At finde sine biologiske rødder i et andet land

Efter mange overvejelser de sidste 4-5 år har jeg leget meget med tanken om engang at finde frem til mine biologiske forældre i Korea, og ikke mindst at se landet... At se de omstændigeder i det land jeg rent faktisk kunne have vokset op i, såfremt jeg ikke havde haft nogle kærlige biologiske forældre, der valgte at sikre min fremtid ved at bortadoptere mig. Puha, tanken om hvordan de helt sikkert har haft det, det skærer mig dybt i hjertet!!  Jeg er jo selv mor til to fantastiske piger, så jeg VED hvordan det måtte have føltes for dem, dengang for 24 år siden da de gav deres rettigheder over mig videre til det koreanske system. Jeg kunne SLET ikke forestille mig at "give" mine egne piger væk til fremmede...Så jeg tager inderligt hatten af for deres valg!

Nå men - I fredags besluttede jeg mig for at finde alle mine adoptionspapire frem fra skabet, og reserche lidt på nettet omkring adoption fra Korea. Efter en times tid, havde jeg sørme fået sendt en mail afsted til børnehjemmet jeg i sin tid boede 3 måneder på, inden min ankomst til DK.

Her til morgen kl. 4.30 har jeg så fået svar fra dem!!

Jeg skal udfylde en formular og vedsende et par billeder af mig selv som jeg ser ud nu. Derefter vil sagen ca. tage 3 måneder for dem. De plejer at have gode erfaringer med at finde frem til de biologiske forældre når man har navne og fødselsdatoer på begge.

Jeg sidder tilbage med lidt blandende følelser...På den ene side er jeg ENORMT glad for så hurtig respons jeg har fået på mailen, og på samme tid, "skræmmer" tanken mig om, at HVIS de nu finder dem.. HVA SÅ? Så vil det jo betyde at min familie og jeg på et tidspunkt vil skulle derned og møde dem.

Jeg er EDDERSPÆNDT! Jeg håber sådan at de finder frem til dem

Ha en god dag allesammen

Mathilde & Frederikkesmor skriver:

Efter mange overvejelser de sidste 4-5 år har jeg leget meget med tanken om engang at finde frem til mine biologiske forældre i Korea, og ikke mindst at se landet... At se de omstændigeder i det land jeg rent faktisk kunne have vokset op i, såfremt jeg ikke havde haft nogle kærlige biologiske forældre, der valgte at sikre min fremtid ved at bortadoptere mig. Puha, tanken om hvordan de helt sikkert har haft det, det skærer mig dybt i hjertet!!  Jeg er jo selv mor til to fantastiske piger, så jeg VED hvordan det måtte have føltes for dem, dengang for 24 år siden da de gav deres rettigheder over mig videre til det koreanske system. Jeg kunne SLET ikke forestille mig at "give" mine egne piger væk til fremmede...Så jeg tager inderligt hatten af for deres valg!

Nå men - I fredags besluttede jeg mig for at finde alle mine adoptionspapire frem fra skabet, og reserche lidt på nettet omkring adoption fra Korea. Efter en times tid, havde jeg sørme fået sendt en mail afsted til børnehjemmet jeg i sin tid boede 3 måneder på, inden min ankomst til DK.

Her til morgen kl. 4.30 har jeg så fået svar fra dem!!

Jeg skal udfylde en formular og vedsende et par billeder af mig selv som jeg ser ud nu. Derefter vil sagen ca. tage 3 måneder for dem. De plejer at have gode erfaringer med at finde frem til de biologiske forældre når man har navne og fødselsdatoer på begge.

Jeg sidder tilbage med lidt blandende følelser...På den ene side er jeg ENORMT glad for så hurtig respons jeg har fået på mailen, og på samme tid, "skræmmer" tanken mig om, at HVIS de nu finder dem.. HVA SÅ? Så vil det jo betyde at min familie og jeg på et tidspunkt vil skulle derned og møde dem.

Jeg er EDDERSPÆNDT! Jeg håber sådan at de finder frem til dem

Ha en god dag allesammen

Nøøøj hvor er det spændende! Og dejligt at du har en positiv indstilling omkring det at dine biologiske forældre valgte at bortadoptere dig!

Håber på det bedste udfald for dig 

Ville bare lige give dig et kram...

Det blir da bare spændende!!!

Er selv adoptivbarn fra sydkorea.

Uhhh det lyder vildt spændene!!!

Jeg håber det bedste for dig, og du en dag, hvis de finder dine biologiske forældre kan møde dem...

Det lyder rigtigt spændende for dig Og meger hårdt..

Jeg har selv indtil for 1 år siden ikke kendt min biologiske mor.. Men valgte at optage kontakten, det gik rigtigt fint i starten, men vi kunne desværre ikke opretholde kontakten eftersom hun bare var gået glip af så meget.. 

Det ærgrer mg at det ikke er blevet til noget.. Men jeg er sikker på at man nok skal finde ud af det en dag når begge er klar.. 

Så kan kun ønske DIG ALT HELD OG LYKKE !!!

Jeg ønsker selv at det skal fungere til jeg får en lille bebs, da jeg føler der mangler en stykke af mig.. 

Holbæktrunten skriver:

Nøøøj hvor er det spændende! Og dejligt at du har en positiv indstilling omkring det at dine biologiske forældre valgte at bortadoptere dig!

Håber på det bedste udfald for dig 

Jeg har faktisk altid haft en positiv indstilling til det, da jeg ved at det var af økonomiske årsager de traf beslutningen om at bortadoptere mig. De havde endda selv forsøgt at forsørge mig de første 4 måneder af mit liv, men måtte erkende at det ikke kunne lade sig gøre rent økonomisk. Jeg græder indenvendig ved tanken om, at de måtte "opgive" mig efter 4 måneder. Når man har haft sin baby i 4 måneder, har man jo nået at knytte nogle bånd til barnet, så jeg kunne forestille mig at det må have været en MEGET HÅRD og SVÆR beslutning for dem, som også har givet våde kinder fra deres side....

BigBabyWish skriver:

Ville bare lige give dig et kram...

Det blir da bare spændende!!!

Er selv adoptivbarn fra sydkorea.

Har du aldrig selv leget med tanken om at finde dine biologiske forældre?

nilletøz skriver:

Uhhh det lyder vildt spændene!!!

 

Jeg håber det bedste for dig, og du en dag, hvis de finder dine biologiske forældre kan møde dem...

Tak - det håber jeg også!

sheila1989 skriver:

Det lyder rigtigt spændende for dig Og meger hårdt..

Jeg har selv indtil for 1 år siden ikke kendt min biologiske mor.. Men valgte at optage kontakten, det gik rigtigt fint i starten, men vi kunne desværre ikke opretholde kontakten eftersom hun bare var gået glip af så meget.. 

Det ærgrer mg at det ikke er blevet til noget.. Men jeg er sikker på at man nok skal finde ud af det en dag når begge er klar.. 

 

Så kan kun ønske DIG ALT HELD OG LYKKE !!!

Jeg ønsker selv at det skal fungere til jeg får en lille bebs, da jeg føler der mangler en stykke af mig.. 

Uha, det lyder også hårdt... At man går rundt i mange år uden sin biologiske mor, men når så man langt om længe mødes, så er der simpelthen gået for meget "tabt" til at man kan få noget sammen.

Jeg håber for dig at du på længere sigt, vil få et forhold - måske ikke et mor-datter forhold til din biologiske mor, som I begge kan leve med!

Mathilde & Frederikkesmor skriver:

Har du aldrig selv leget med tanken om at finde dine biologiske forældre?

Både og...

det har endnu ikke fyldt så meget hos mig, jeg tænker af og til på mine biologiske forældre men har ikke haft den store trang til at opsøge dem - endnu.. Det kan være det kommer en skønne dag, måske især nu her hvor jeg selv skal være mor.