Det er svært, at få lov til, at trøste hende...

Det lyder meget som et barn jeg engang havde i en børnehave jeg var i praktik i (er uddannet pædagog)

Jeg ved ikke nøjagtig hvad der skulle være grunden, hun har måske svært ved at håndtere sine følelser, når hun bliver ked af det, og ved så ikke hvor hun skal gøre af sig selv, eller reagere, når I trøster hende..

Den dreng jeg snakker om, han blev også til en flisbue når jeg prøvede at trøste ham... Jeg tvang ham ikke til at blive trøstet, men når jeg kunne se at han faldt og slog sig eller var ked af det, så gik jeg hen til ham, lagde min hånd på ham, stille og roligt, og sagde, at jeg gerne ville trøste ham, hvis han havde brug for et kram.. Og tit ville han gerne... Især efter jeg havde snakket med ham om det, og at jeg ikke ville ham noget ondt, jeg ville bare trøste ham når han var ked af det.. Så forklarede hvad det var jeg ville, og efter det gik det faktisk okay...

Så prøv at snak med din datter om det.. Det kan være hun kan mærke at du er frustreret, eller ikke ved hvad du vil... og en pige på den alder, kan man godt snakke med, så hun kan forstå det.. Altså på en måde, hvor hun får at vide, at du bare gerne vil trøste hende, så hun kan blive glad igen

Håber det kan bruges til noget

STN skriver:

Det lyder meget som et barn jeg engang havde i en børnehave jeg var i praktik i (er uddannet pædagog)

Jeg ved ikke nøjagtig hvad der skulle være grunden, hun har måske svært ved at håndtere sine følelser, når hun bliver ked af det, og ved så ikke hvor hun skal gøre af sig selv, eller reagere, når I trøster hende..

Den dreng jeg snakker om, han blev også til en flisbue når jeg prøvede at trøste ham... Jeg tvang ham ikke til at blive trøstet, men når jeg kunne se at han faldt og slog sig eller var ked af det, så gik jeg hen til ham, lagde min hånd på ham, stille og roligt, og sagde, at jeg gerne ville trøste ham, hvis han havde brug for et kram.. Og tit ville han gerne... Især efter jeg havde snakket med ham om det, og at jeg ikke ville ham noget ondt, jeg ville bare trøste ham når han var ked af det.. Så forklarede hvad det var jeg ville, og efter det gik det faktisk okay...

Så prøv at snak med din datter om det.. Det kan være hun kan mærke at du er frustreret, eller ikke ved hvad du vil... og en pige på den alder, kan man godt snakke med, så hun kan forstå det.. Altså på en måde, hvor hun får at vide, at du bare gerne vil trøste hende, så hun kan blive glad igen

Håber det kan bruges til noget

Jeg har prøvet at forklare, og at snakke med hende om det..
Jeg har faktisk spugt hende, hvorfor hun gemmer sig væk.

Men hun mister ligesom hørelsen, når hun bliver vred eller ked af det, så virker det ikke til, at snakken trænger ind. Hun har ligesom allerede foruddannet sig en idé om, hvad man vil hende... Også selvom hun muligvis tager fejl.

Men jeg kan ikke tro, at min datter ville frygte for, at jeg ville hende andet end godt!!

Men ja, det er nok noget med, at følelsen er for overvældende, og hun derfor har svært ved, hvordan hun skal reagere.
Jeg syntes ellers tit jeg forsøger at bruge det pædagogiske trick med, at sætte ord på for hende.

Men først når hun er faldet ned igen, kommer "hørelsen tilbage", for lige mens det står på, så er hun slet ikke i stand til at lytte og være rationel.

JustAnotherName skriver:

Jeg har prøvet at forklare, og at snakke med hende om det..
Jeg har faktisk spugt hende, hvorfor hun gemmer sig væk.

Men hun mister ligesom hørelsen, når hun bliver vred eller ked af det, så virker det ikke til, at snakken trænger ind. Hun har ligesom allerede foruddannet sig en idé om, hvad man vil hende... Også selvom hun muligvis tager fejl.

Men jeg kan ikke tro, at min datter ville frygte for, at jeg ville hende andet end godt!!

Men ja, det er nok noget med, at følelsen er for overvældende, og hun derfor har svært ved, hvordan hun skal reagere.
Jeg syntes ellers tit jeg forsøger at bruge det pædagogiske trick med, at sætte ord på for hende.

Men først når hun er faldet ned igen, kommer "hørelsen tilbage", for lige mens det står på, så er hun slet ikke i stand til at lytte og være rationel.

hmmm... ja, så er det svært....

tror bare du skal blive ved med at ville trøste hende, så hun ved, at hun altid kan komme og blive trøstet!

Men trust me - hørelsen forsvinder ikke - ved godt du ikke mener det bogstaveligt talt, men hun kan godt høre dig og forstå dig, selvom hun raser ud.... Bare bliv ved med at berolige hende... kan ikke lige se hvad man ellers kunne gøre.. Hun skal bare finde ud af at "putte de følelser et sted hen", inden hun kan slappe af sikkert..