Hej! Da jeg er ny her, er jeg ikke helt sikker på hvordan hjemmesiden fungerer...
Men jeg har bare lige brug for at dele dagens oplevelse med "nogen".
Jeg er mor til Xander på 2 år og 4 mdr. Han har gået i vuggestue i snart 1 år (før vuggestuen gik han i Dagpleje) og idag var hans far og jeg til den første samtale omkring hans trivsel og udvikling.
Det begyndte rigtig godt. Han er rigtig god motorisk og har et fantastisk sprog -meget bedre i forhold til sin alder :-) Han er også glad for og tryg ved sin vuggestue og de voksne, men han er ikke så social. Han leger ikke så meget med de andre børn, men vil hellere have voksenkontakt . Han får rigtig meget kontakt af både sin far og mig og vi leger rigtig meget med ham hver eneste dag. Og da jeg er studerende og kan tilrettelægge meget af min tid selv har han ikke så lange dage i vuggestuen (fra ca. 9:30-16) og ind imellem får han også en fridag, hvor vi f.eks tager hjem til mormor, bedstefar og moster Emma.
Vi har ikke selv observeret det, for når vi er sammen med venner, som har børn på hans alder, synes vi at de "leger" fint sammen (de leger jo ikke så meget, når de ikke er ældre...).
Vi har altid oplevet ham som en meget glad, kærlig og nem dreng. Men det stikker dybt i mit hjerte, for jeg ønsker jo kun at min lille dreng har det godt og får nogle små venner.
Det skal lige siges at vuggestuen kun er lige knap 1 år gammel og de er kun 4-5 "store" (dem der skal i børnehave til sommer) hvor resten af børnene er under 2 år, så "udvalget" af legekammerater på hans alder er jo rimelig begrænset.
Måske er det bare en periode han er inde i og det kan jo godt blive bedre og anderledes når han kommer i børnehave (så er der jo mange børn på hans alder).
Er der nogle af jer andre forældrer, som har oplevet noget tilsvarende og hvad er jeres erfaringer og evt. gode råd???
På forhånd tak (også for at "lytte"
:-)
-Thilde
Anmeld
