Jeg synes du og din mand skal sætte jer ned og snakke om hvad det er for værdier i gerne vil at jeres børn skal vokse op med. Lad være med at snakke om "hvordan i skal opdrage dem", snak om hvad det er i gerne vil at de skal lære.
Herhjemme er det mig der er den firkantede og manden der er den bløde. Ikke at jeg ser mig selv som en meget firkantet mor, men der er nogle helt grundlæggende sociale regler som jeg vil at mine børn skal lære.
For os har det været en stor hjælp at snakke om hvad det er for nogle situationer der er vigtigt for os. Eksempelvis er det vigtigt at vores børn lærer at snakke pænt til hinanden og til andre, og det lærer de ved at vi sætter et godt eksempel for dem. Dvs vi råber ikke af hinanden og vi råber ikke af børnene.
På samme måde er det vigtigt for mig at børnene lærer gode manerer ved bordet. Eksempelvis at vi sidder ned sammen og spiser, at vi siger tak for mad og at vi hjælpes ad med at dække bord og rydde af. Det lærer vores børn igen primært af de ting vi gør, ikke af det vi siger til dem. Vi beder dem ikke takke for maden, det er kommet helt naturligt af at det er noget min mand og jeg siger, så irettesættelser ved måltiderne handler faktisk udelukkende om at jeg fx ikke vil have at de snakker grimt om maden. Det er ok at takke nej til ting og det er ok at erfare at der er ting man ikke kan lide, men man snakker pænt om den mad der er på bordet.
Og når vi så har fundet ud af hvad det er der er vigtigt for os i børnenes opførsel, så er det også meget nemt at vælge sine kampe med omhu. Dvs at småtingene, så som sko der ikke bliver stillet på plads, det tagr vi ikke så tunge for det skal nok komme med tiden. Vi afleder frem for at opildne til konflikter, hvis ikke det er noget det er vigtigt for os at konfrontere børnene med.
MEn det vigtigste er nok at fordi vi har snakket om hvad det er der er vigtigt for os hver især, så er det nemt for os at stå sammen om opdragelsen af børnene 
Anmeld
