Aner ikke hvad jeg skal gøre...

Jeg et frustreret og afmægtig og aner ikke hvad jeg skal gøre. Har en pige på 3,5 år som driver mig til vanvid. Hun sidder tit og ræve græder... Sådan uhuuu uhuuuu ihuuui.... Moar, min moar... Uhuuu uhuuu....
Hun slår når hun bliver skældt ud, skriger vildt højt når hun får nej... Udfordrer mig konstant.

Jeg har råbt af hende, gået, smækket døren, skabet, skuffen. Min søn der et ældre begyndte i dag at græde for i dag kammede det fuldstændig over for både hende og mig.... What to do...

I behøver ikke sige det ikke er det rigtige at gøre for det ved jeg godt... Men hvad så?? Er fuldstændig ude i tovene hvad dette angår så hjælp søges...

kan det være hun mangler lidt opmærksomhed, ? lyder meget sådan, måske du skulle sætte dig rolig ned og snakke med hende om hvad der går hende på, at råbe hjælper ikke så bliver hun bare fustreret, men virker som om der er noget der nager hende

Anonym skriver:

Jeg et frustreret og afmægtig og aner ikke hvad jeg skal gøre. Har en pige på 3,5 år som driver mig til vanvid. Hun sidder tit og ræve græder... Sådan uhuuu uhuuuu ihuuui.... Moar, min moar... Uhuuu uhuuu....
Hun slår når hun bliver skældt ud, skriger vildt højt når hun får nej... Udfordrer mig konstant.

Jeg har råbt af hende, gået, smækket døren, skabet, skuffen. Min søn der et ældre begyndte i dag at græde for i dag kammede det fuldstændig over for både hende og mig.... What to do...

I behøver ikke sige det ikke er det rigtige at gøre for det ved jeg godt... Men hvad så?? Er fuldstændig ude i tovene hvad dette angår så hjælp søges...

er lige med på en kigger her for har en datter på næsten 5 der lyder nøjagtig som din og føler mig lige så langt ude som du gør.... min mindste datter på 3½ er så småt begyndt at efterligne storesøster men ved hende er det ENDNU nok bare og sige 1, 2......... og så stopper hun

Jamen det lyder da til at hun savner dig!!! Uhhuuuiiii MIIIIN MOOOOAR!!!!

Som du selv skriver, så virker det ikke at skælde ud. Har du prøvet at overøse hende med kærlighed? Hver gang hun er 'uartigt' og gør noget hun ikke må, så se det som et nødråb: Moar, jeg savner dig!! Ser du mig??? Elsker du mig???? og hver gang kan du sætte dig ned ved siden af hende og forvisse hende om du elsker hende. At hun er dejlig og DIN datter og du er så glad for hende. Bagefter kan du så sige: -og nu skal vi rydde de frække tusser op. Se de har tegnet på væggen og det må tusser ikke! Så dem skal vi lige have pakket væk (eller hvad hun nu har gjort). Ved at sige at tusserne er frække, så har du fjernet hendes skyldfølelse og fjernet fokus væk fra at HUN ER FORKERT og hen på det der er BLEVET GJORT ER FORKERT! Det er bare så vigtigt at børn forstår den forskel. Der findes faktisk mange voksne der ikke kan skelne mellem handlingen og personen og børn har endnu sværere ved det. Så når vi tager afstand fra en handling vores børn gør, så oplever barnet at vi tager afstand fra barnet. -og intet er mere smerteligt for et lille barn, end når mor eller far tager afstand fra det.

Jeg har selv en datter på 3 år og hun kan også udfordre mig. men hvis jeg ikke kan holde mig i skindet men mister besindelsen, hvordan skal jeg så kunne forlange af min datter at hun skal kunne beherske sig? Jeg er trods af både ældre, mere moden og har mere erfaring end et lille bitte menneske der kun har været 3 år i denne verden.

(-og nej jeg er IKKE perfekt!!! Jeg ryger også op i et for højt toneleje fra tid til anden!!! Men det hjælper ikke, og 'genopbygningsarbejdet' er bare så stort bagefter, at jeg virkelig prøver at lægge mig i selen. Alternativt siger jeg nogle gange tingene lige ud: Nu er jeg lige ved at sige noget forkert, så jeg går lige ud i køkkenet og trækker vejret dybt! Dermed undgår jeg en optramning af situationen OG jeg giver min datter et konkret eksempel på hvad jeg gør, når jeg er lige ved at ryge op i det røde felt!)

det er vores små alfa-hunner der slår til igen...

 

Vi har lignende problemer med vores på 5 og har haft det on and off i flere år.

Vi har haft stort held med at køre nul-tolerance. Ja, jeg ved godt det lyder som noget fra et ungdomsfængsel... hehe. Men altså, vi laver meget klare regler for hvad hun må og ikke må, og så falder der hurtigt og konsekvent en straf af, når hun går over stregen. Vi har brugt en skamme-kasse rigtigt meget, samme princip som at blive sat uden for døren, og der skal hun så sidde i så mange minutter som hun er år, som man siger. Og tiden starter først, når hun er færdig med at skabe sig og har accepteret og forstået sin straf. Min erfaring er, at de har nemmere ved at finde ud af hvordan vi gerne vil have de skal opføre sig, hvis der er meget klare linjer, og at man ikke lader sig provokere af deres opførsel.

Vi har også inddraget fornøjelser i de rigtigt grelle tilfælde.

 

Nu er hun heldigvis blevet så stor at vi kan 'handle' med hende, så vi bruger gulerods metoden i stedet for stokken nu, det meste af tiden i hvert fald. Hun sparer sammen til rulleskøjter. Og hun tjener så 5 kr om dagen på sine pligter OG på at opføre sig ordentligt. Hun får en advarsel, når hun er ved at løbe løbsk, og normalt falder hun til føje og gør som der bliver sagt. Hun vil gerne have sine 5 kr til sparebøssen..., - og det så er pædagorisk korrekt, er en anden sag, men indtil hun bliver så gammel at vi kan snakke med hende og få hende til at forstå tingene, virker det her fint.