Meget akavet barnedåb?

Vores respektive familier har ikke rigtig haft så meget med hinanden at gøre, da der ikke har været nogen anledning, og derfor vil det være første gang vores familier er samlet, når den lille skal døbes en gang i starten af 2012. Og jeg er lige ved at skide i bukserne over det. Ha ha. Hvordan undgår man det bliver akavet?

Min familie er MEGET åben. De er meget festlige, griner, joker, snakker, kan godt have en lidt grovkornet humor osv. I min familie snakker vi om alt, også pinlige ting, for sådan har vi det bare med hinanden. Stor åbenhed. Og det gælder altså både mine forældre, bedsteforældrer, onkler osv.

Hans familie er HELT modsat. De er meget stille, siger ikke så meget, er ikke "party on"-agtige og mere sådan "ordentlige", eller hvad man skal sige.

Jeg tænker bare.. Åh nej altså.. Hvordan kommer den kontrast lige til at fungere til barnedåb? Min familie skal sku nok snakke med hans, og sikkert synes godt om dem, men jeg er lidt nervøs for om det bliver et "kulturchok" for hans familie at møde min, og er bange for hans familie ikke vil kunne lide min.

Jeg elsker jo det faktum, at min familie er så åben og så festlige, jeg ved bare ikke hvordan hans vil reagere.

What to do?

akkurat det samme her med vores familier.. og hver gang de er samlet virker det altid "akavet"... tror aldrig det går væk....

Til dåben, satte vi familierne lidt i hver sin ende, fordi vi vidste at min familie ville DØ hvis de skulle sidde med nogen der ikke siger 5 ord... og hans familie så bare ville nyde hinandens selskab...

Når vi inviterer til fødselsdage og andre ting, så helt automatisk sætter min og hans familie sig hver for sig....

Det klinger bare ikke helt..

har overvejet næste gang at bede dem om at trække numre så de kan blive mixet... for jeg får meget følelsen af at min familie "dominerer" det hele (UBEVIDST!) ... men min mand siger, at sådan er hans familie bare og det skal jeg ikke tænke over...

Min familie og hans familie har mødt hinanden 4-5 gange.. og det er stadig "akavet"..

bare lige min "erfaring" )

KittyGirl skriver:

akkurat det samme her med vores familier.. og hver gang de er samlet virker det altid "akavet"... tror aldrig det går væk....

Til dåben, satte vi familierne lidt i hver sin ende, fordi vi vidste at min familie ville DØ hvis de skulle sidde med nogen der ikke siger 5 ord... og hans familie så bare ville nyde hinandens selskab...

Når vi inviterer til fødselsdage og andre ting, så helt automatisk sætter min og hans familie sig hver for sig....

Det klinger bare ikke helt..

har overvejet næste gang at bede dem om at trække numre så de kan blive mixet... for jeg får meget følelsen af at min familie "dominerer" det hele (UBEVIDST!) ... men min mand siger, at sådan er hans familie bare og det skal jeg ikke tænke over...

Min familie og hans familie har mødt hinanden 4-5 gange.. og det er stadig "akavet"..

bare lige min "erfaring" )

Tak for svaret! Har også overvejet, om vi skal placere dem hver for sig til den tid, men på den anden side er det jo også ret synd, hvis festen på den måde bliver opdelt. Men det vil jo også være træls for dem at sidde ved siden af sådan et grovkornet sludrechatol, hvis de ikke har det så godt med det. Pyha, bekymringer bekymringer

Vores familier havde heller aldrig mødt hinanden , og er meget forskellige ..

Vi havde valgt ikke at lave bordplan , jeg hader selv bordplaner .. Og på den måde kunne folk sidde med dem de ville

Anonym skriver:

Tak for svaret! Har også overvejet, om vi skal placere dem hver for sig til den tid, men på den anden side er det jo også ret synd, hvis festen på den måde bliver opdelt. Men det vil jo også være træls for dem at sidde ved siden af sådan et grovkornet sludrechatol, hvis de ikke har det så godt med det. Pyha, bekymringer bekymringer

spørg din kæreste/mand om det? hvad han ville mene.. det er jo jer der bestemmer hvordan i gør og så må selskabet rette sig efter det

Maja_4000 skriver:

Vores familier havde heller aldrig mødt hinanden , og er meget forskellige ..

Vi havde valgt ikke at lave bordplan , jeg hader selv bordplaner .. Og på den måde kunne folk sidde med dem de ville

Ja, det er egentlig også fint tænkt. Jeg hader nemlig store familiefester hvor man bliver placeret langt fra de familiemedlemmer man er tryg ved 

KittyGirl skriver:

spørg din kæreste/mand om det? hvad han ville mene.. det er jo jer der bestemmer hvordan i gør og så må selskabet rette sig efter det

 

Han synes det er for tidligt at snakke om den slags nu Der er vi meget forskellige. Jeg er MEGET planlægningsmenneske, han er mere "chill" 

Anonym skriver:

Ja, det er egentlig også fint tænkt. Jeg hader nemlig store familiefester hvor man bliver placeret langt fra de familiemedlemmer man er tryg ved 

Præcis .. Det kan godt få mig til at gå tidligere hjem
Og dét ville vi jo ikke have (;

Anonym skriver:

Han synes det er for tidligt at snakke om den slags nu Der er vi meget forskellige. Jeg er MEGET planlægningsmenneske, han er mere "chill" 

det samme er min mand..

jeg gjorde det, at jeg lavede bordplanen uden om ham... så sagde jeg at jeg skulle have 5 minutter af hans fulde opmærksomhed og viste ham så bordplanen.. og så kunne han godkende den eller komme med kommentarer

Uha, kender godt til problematikken. Min mor og biologiske far har ikke set hinanden i 15 år, men jeg tror nu nok at de ville kunne sammen den dag, MEN min kærestes mor og far er lige gået igennem en grim grim skilsmisse, hvor han nu bor sammen med hende som han forlod hans mor for og efter nogle år på denne måde, så vil svigerfar gerne have hans forlovede med men hvordan vil svigermor lige reagere? og kan hun være i samme rum som ham overhovedet? Så nu har vi besluttet af de bliver alle inviteret med viden om hvem der også er inviteret, og så må de tage stilling til, om de vil med eller ej. Det er vores søns dag, og så må de altså tage sig sammen!

Og mht dig (endelig!) så ville jeg lade dagen gå sin gang. Tror nu nok din familie som ligner min har så meget situationsfornemmelse, at de kan mærke, hvis de kammer over i forhold til svigerfamilien?