Hvordan lærer man at græde?

Ja måske et underligt spørgsmål, men jeg har fundet ud af (ved hjælp af noget terapi) at jeg ikke er så god til at græde. Jeg bliver ked af det, tårerne presser på og BUM! så får jeg lukket helt af. Tårerne går retur og jeg får ikke grædt ud. Jeg har fundet ud af, at det faktisk er en ret så dårlig egenskab at have; ikke at græde. Jeg har mange års frustration hobet op inden i mig, der ikke har fået lov til at blive grædt ud. Men hvordan pokker lærer jeg lige at græde uden at stoppe inden jeg egentlig kommer i gang

Uhh, ved det ikke... Personligt HADER jeg at græde når der er andre mennesker i nærheden...

Så når jeg trænger til en tuder, læser jeg gerne en sørgelig bog eller ser en ulykkelig film... 

Anonym skriver:

Ja måske et underligt spørgsmål, men jeg har fundet ud af (ved hjælp af noget terapi) at jeg ikke er så god til at græde. Jeg bliver ked af det, tårerne presser på og BUM! så får jeg lukket helt af. Tårerne går retur og jeg får ikke grædt ud. Jeg har fundet ud af, at det faktisk er en ret så dårlig egenskab at have; ikke at græde. Jeg har mange års frustration hobet op inden i mig, der ikke har fået lov til at blive grædt ud. Men hvordan pokker lærer jeg lige at græde uden at stoppe inden jeg egentlig kommer i gang

Prøv at sæt ord på de følelser du har i dig, dine oplevelser omkring det der gør dig ked, vis digs elv omsorg ved at mærke det du føler og få det ud med ord...det plejer at virke her..tit oplever jeg at græde over noget jeg får sagt ord på og som jeg egentlig ikke vidste var "der skoen tryggede" det er meget befriende og giver god indsigt i sig selv...

Eva. skriver:

Prøv at sæt ord på de følelser du har i dig, dine oplevelser omkring det der gør dig ked, vis digs elv omsorg ved at mærke det du føler og få det ud med ord...det plejer at virke her..tit oplever jeg at græde over noget jeg får sagt ord på og som jeg egentlig ikke vidste var "der skoen tryggede" det er meget befriende og giver god indsigt i sig selv...

Ja det var det som skete ved psykologen sidst jeg var der. Blev meget overrasket, vi startede med at snakke om et og pludselig sad jeg og græd over noget andet. Det var faktisk ret befriende og psykologen var rigtig god til at hjælpe mig til at blive i det og ikke bare stoppe med at græde. Nøj hvor var jeg træt bagefter

Holbæktrunten skriver:

Uhh, ved det ikke... Personligt HADER jeg at græde når der er andre mennesker i nærheden...

Så når jeg trænger til en tuder, læser jeg gerne en sørgelig bog eller ser en ulykkelig film... 

Men så er det jo filmen jeg græder over og ikke de følelser jeg gemmer inden i. Har selv prøvet med film, men ja der stopper jeg nu også hurtigt med at tude.

Anonym skriver:

Ja det var det som skete ved psykologen sidst jeg var der. Blev meget overrasket, vi startede med at snakke om et og pludselig sad jeg og græd over noget andet. Det var faktisk ret befriende og psykologen var rigtig god til at hjælpe mig til at blive i det og ikke bare stoppe med at græde. Nøj hvor var jeg træt bagefter

Ja, man bliver dejlig træt af at få det hele ud vha gråd....men jeg tror du med fordel kan tale det i gang...men ikke på kommando...

Eva. skriver:

Ja, man bliver dejlig træt af at få det hele ud vha gråd....men jeg tror du med fordel kan tale det i gang...men ikke på kommando...

Jeg har lidt problemer med at snakke om mine inderste og dybeste følelser for andre. Har en frygt for at det en dag vil blive brugt i mod mig. Underligt? ja det ved jeg. Men mangler vist tillid til folk. Den blev taget fra mig under mange års mobning i folkeskolen - desværre.

Anonym skriver:

Jeg har lidt problemer med at snakke om mine inderste og dybeste følelser for andre. Har en frygt for at det en dag vil blive brugt i mod mig. Underligt? ja det ved jeg. Men mangler vist tillid til folk. Den blev taget fra mig under mange års mobning i folkeskolen - desværre.

Óg det er så der du skal tage fat...din grundlæggende tillid til andre og nok i virkeligheden dit selvværd. Held og lykke, det er muligt at komme ud af den dårlige spiral og blive og føle sig som et helt menneske.

Anonym skriver:

Jeg har lidt problemer med at snakke om mine inderste og dybeste følelser for andre. Har en frygt for at det en dag vil blive brugt i mod mig. Underligt? ja det ved jeg. Men mangler vist tillid til folk. Den blev taget fra mig under mange års mobning i folkeskolen - desværre.

Det er en hård nyser at skulle i gang med at mærke sine følelser - når man i så mange år har puttet dem ned i en boks for netop at passe på sig selv. (jeg kender det fra mig selv)

Du må ned og finde dit indre barn frem - og tale til hende. Husk på episoder, hvor du - med rette - var ked af det og giv dit barn i dig lov til i dag at græde over, det der skete mod dig som barn. I starten vil det virke akavet og svært.

Det tager tid at mærke ens følelser og give dem plads (det er noget nyt og sikkert angstprovokerende). Mit bud er at det ikke kun er det at græde, som du har svært ved. Du har garanteret også svært ved at vise andre når du bliver rigtig glad. Eller sætte grænser uden at det bliver totalt firkantet.

Når vi lukker af for en del af os selv- lukker vi nemlig af for flere dele end vi lige går og tror.

At tillade en selv at have følelser og at rumme dem, er faktisk det samme som at sige til sig selv - JEG ER GOD NOK OGSÅ NÅR JEG GRÆDER!

Jeg gik i terapi et år, og her et år efter, er jeg ved at have lært at respektere mine følelser og give udtryk for dem. Men det har krævet mange krafter og læsen i bøger.

Sirimor skriver:

Det er en hård nyser at skulle i gang med at mærke sine følelser - når man i så mange år har puttet dem ned i en boks for netop at passe på sig selv. (jeg kender det fra mig selv)

Du må ned og finde dit indre barn frem - og tale til hende. Husk på episoder, hvor du - med rette - var ked af det og giv dit barn i dig lov til i dag at græde over, det der skete mod dig som barn. I starten vil det virke akavet og svært.

Det tager tid at mærke ens følelser og give dem plads (det er noget nyt og sikkert angstprovokerende). Mit bud er at det ikke kun er det at græde, som du har svært ved. Du har garanteret også svært ved at vise andre når du bliver rigtig glad. Eller sætte grænser uden at det bliver totalt firkantet.

Når vi lukker af for en del af os selv- lukker vi nemlig af for flere dele end vi lige går og tror.

At tillade en selv at have følelser og at rumme dem, er faktisk det samme som at sige til sig selv - JEG ER GOD NOK OGSÅ NÅR JEG GRÆDER!

Jeg gik i terapi et år, og her et år efter, er jeg ved at have lært at respektere mine følelser og give udtryk for dem. Men det har krævet mange krafter og læsen i bøger.

 Lige præcis ! Du beskrev det bare SÅ godt !

Jeg lærte også at græde vha. terapi, for ellers græd jeg heller ikke. Jeg mærkede faktisk hverken glæde, sorg eller noget. Jeg var helt uden følelse i et langt stykke tid.