Er sådan i vildrede

Er virkelig i vildrede

Vi blev forældre for første gang for snart 4 mdr siden, og elsker det, det er hårdt men skønt. Dog er mit problem jeg virkelig virkelig er skruk, ville så gerne ha en mere, og sidder nu og bliver i tvivl om det alligevel er en god ide, vi er enige om at gå igang igen, men frygter lidt om jeg mister en masse dyrebar tid med den første, når man at nyde de små, eller bliver dte bare arbejde i arbejde.

har ellers tænkt det igennem, og det kan sagtens lade sig gøre det hele, og har haft det godt med tanken, og ville også være dejligt at have de 2 tæt på hinanden så de kan få meget glæde af hinanden, men ja er virkleig blevet i tvivl, gør jeg mon det af de rette årsager, har jeg for travlt, og kan jeg ikke nyde det der er nu, eller ???

åh hvor jeg føler det hele bare pludsleig er så forvirrende

Mine er der 14mdr mellem de er nu ca. 2½ og 15mdr. og synes det er skønt.... De har så meget glæde af hinanden, det er skønt at se hvordan Oliver belære lillesøster, og man kan lave mange af de samme ting med ungerne...hvor imod har de bare 3 år mellem dem er det svært at underholde to på en gang...

hvis du har mod og lyst så gå efter 2 tæt på hinanden, selvom det er hårdt mens den mindste er under 1år er det helt sikkert det værd

Oliver&Troia <3 skriver:

Mine er der 14mdr mellem de er nu ca. 2½ og 15mdr. og synes det er skønt.... De har så meget glæde af hinanden, det er skønt at se hvordan Oliver belære lillesøster, og man kan lave mange af de samme ting med ungerne...hvor imod har de bare 3 år mellem dem er det svært at underholde to på en gang...

hvis du har mod og lyst så gå efter 2 tæt på hinanden, selvom det er hårdt mens den mindste er under 1år er det helt sikkert det værd

Tak for svar

har du følt du mistede noget, altså at du ikke fik nok tid til at nyde både nr 1 og den næste?

Hvad gjorde i med bla barnevogn og andre ting, hvor de jo når at lappe over, feks have 2 autostole i bilen, det fylder jo rigtig meget

jeg ville ikke gøre det, aldrig...synes det er synd for den store og synd for mor og ja, synd for alle...jeg har tre børn med 5½ og 3 år imellem og de har det fantastisk sammen alle tre...søskende forhold handler ikke om alder men temperament..

Jeg ville vente, helt sikkert...

Eva. skriver:

jeg ville ikke gøre det, aldrig...synes det er synd for den store og synd for mor og ja, synd for alle...jeg har tre børn med 5½ og 3 år imellem og de har det fantastisk sammen alle tre...søskende forhold handler ikke om alder men temperament..

Jeg ville vente, helt sikkert...

jeg har selv 2 søstre, og der er 5 mellem mig og den mellemste, og 8 mellem mig og den yngste (3 år mellem den mellemste og dne mindste) de har noget mere glæde af hinanden, men 5 år er bare for lang tid i mine øjne, man er så forskelligt i livet, feks er jeg startet på familielivet, mens mine søstre stadig studerer og langt fra er nået dertil i livet hvor jeg er.

Jge har ikke nemt ved at bliver gravid og ville jo også være ked af at vente og så der lpudselig gik 6-7 år, eller vi slet ikke fik flere.

men ja er i vildrede, for sikker på vi nok skal klare det, selvom det bliver hårdt, men synes nu alligevel beslutningen er svær

tak for dit svar og din mening

Anonym skriver:

Er virkelig i vildrede

Vi blev forældre for første gang for snart 4 mdr siden, og elsker det, det er hårdt men skønt. Dog er mit problem jeg virkelig virkelig er skruk, ville så gerne ha en mere, og sidder nu og bliver i tvivl om det alligevel er en god ide, vi er enige om at gå igang igen, men frygter lidt om jeg mister en masse dyrebar tid med den første, når man at nyde de små, eller bliver dte bare arbejde i arbejde.

har ellers tænkt det igennem, og det kan sagtens lade sig gøre det hele, og har haft det godt med tanken, og ville også være dejligt at have de 2 tæt på hinanden så de kan få meget glæde af hinanden, men ja er virkleig blevet i tvivl, gør jeg mon det af de rette årsager, har jeg for travlt, og kan jeg ikke nyde det der er nu, eller ???

åh hvor jeg føler det hele bare pludsleig er så forvirrende

Nogle har held med pseudotvillinger andre ikke.
I min datters tilfælde var der ikke held med det, for de har ikke trivedes med at være så tæt på hinanden.
Så det handler bl.a. om kemi.
Enten kan de sammen eller også kan de ikke sammen.
Set med mine øjne er det synd at få børn for tæt på hinanden og det har jeg altid ment.
Derfor har jeg også 3 enebørn.
Nu er der godt nok større forskel på mine end jeg havde tænkt mig, men sådan er det nu engang blevet.
Men jeg har IKKE fået mine børn for at de skulle få glæde af hinanden som børn, men for at de skulle få glæde af hinanden som voksne, og det kan jeg se, at de to store har nu og inden så længe vil nr 3 også træde ind i glædesrækken.
De to store nyder hinanden og jeg kan se, at det begynder at trække i den yngste, for han har også lyst til at være sammen med sine to store søstre mere og mere.
Og sådan skal det også være.
De har nemlig ikke slidt hinanden op som børn, så de ikke kan udstå synet af hinanden som voksne, hvilket jeg har set alt for ofte med søskende, der er for tæt på hinanden.
Det er selvfølgelig godt, hvis de har glæde af hinanden, men for pokker da, hvor har jeg også ofte set at de er som hund og kat som voksne, fordi de altid har konkurreret indbyrdes.
Så mit råd til dig.
Få ikke børn fordi de skal have glæde af hinanden..men få børn fordi DU vil  have børn, og tag så et valg og så må du tage tingene som de kommer derefter

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Tak for svar

har du følt du mistede noget, altså at du ikke fik nok tid til at nyde både nr 1 og den næste?

Hvad gjorde i med bla barnevogn og andre ting, hvor de jo når at lappe over, feks have 2 autostole i bilen, det fylder jo rigtig meget

Jeg har/havde et søskende sæde, det synes min søn var sejt Mie to unger sover oz tit sammen i barnevognen da troia var lille lå de ved siden af hinanden og nu ligger de hver deres ende det synes de er vildt hyggeligt

Købte oz en tvillinge klapvogn- bare en billig en til når vi skulle nogle steder hen og gå

Autostole kan vi sagtens have to af, det bliver værre når den næste her kommer så skal der planlægges for har ikk plad til tre sæder hehe

Nej føler ikk jeg har mistet noget, føler der imod at jeg har givet mine børn meget mere-f.eks. hinanden det er fedt at de begge kan være med i legen og min søn er så stolt over han kan lære Troia tingene og er virkelig en beskyttende storebror... Jeg tror på at jo tættere de er på hinanden, jo mere undgår man søskende jalousi for Oliver har stadig kunne være med i de lege og ting vi har gjort med Troia...

Kan seriøs ikk sige noget negativ om søskende tæt på hinanden..

Som sagt mellem Oliver og Troia er der 14mdr. og mellem Troia og den næste bliver der 21 mdr. er jeg så lykkelig for