Åhh jeg er simpelthen så bil forskrækket, forstået på den måde, at jeg ikke er vild med at køre bil, og jeg ser helst at mine børn ikke køre bil med fremmede. Jeg er virkelig bange for at der skal ske dem/os noget i bilen. Jeg kørte selv galt for et par år siden (der skete ingenting), og efter denne oplevelse er det gået op for mig, at det faktisk KAN ske at man kører galt.
Næste lørdag skal jeg til fest, og i denne forbindelse skal mine forældre passe min søn på 5 år. De er nu kommet i tanke om at de skal besøge en gammel slægtning, som sidder på et plejehjem ca. 50 km. fra hvor vi bor. De vil så tage min søn med, og det lyder selvfølgelig som en god idé. MEN jeg kan simpelthen ikke overskue tanken om at de skal køre så langt med ham. 
Min far er blevet dårligere og dårligere til at køre bil, og min kæreste har faktisk sagt, at han ikke vil have vi kører med ham, for han kører alt for usikkert. Så hvad gør jeg nu? Jeg vil jo helst ikke såre min far, og er alt for konfliktsky til at fortælle at jeg ikke vil have at min søn skal køre med ham. Skal jeg aflyse festen fordi jeg ikke vil lade min søn køre med min far?
Jeg har ikke andre der kan passe ham, så det er ikke en mulighed... 
Anmeld