Alle vil gøre deres bedste for at være den perfekte mor, men hvad er egentlig perfekt?
Jeg synes, at mange af os stiller store krav til os selv for at være den perfekte mor, og det kan være fint nok, så længe der ikke følger frustrationer, skuffelser og tårer i kølvandet, når alt ikke går som planlagt.
Måske kan man ikke få ungen ikke holde op med at vræle, når man er i babybio eller på café med veninderne, skal køre langt med bussen eller har familie på besøg.
Måske får man ikke lagt make-up hver dag, støvsuget, lavet lækker madplan for hele ugen, e-mailet med alle veninderne og lavet kreative babyting til babyværelset.
Måske keder man sig bravt, når man skal dikkedikke en hel dag for, at ungen ikke skal blive utidig, og kommer til at længes lidt efter sin arbejdsplads (åh, skyldfølelse).
Måske er man ikke den bedste konditor og må købe færdig muffins-mix til børnefødselsdagen - uden fancy glasur - som i øvrigt ikke er en temafest, fordi man ikke kan overskue det eller ikke ser det som en prioritet.
MEN til gengæld er man en fantastisk mor, fordi men kerer sig om sit barn og vil dets bedste, og er det ikke alt, der egentlig skal til?
Hvis man samtidig kan fordele det resterende overskud, selv om det måske er sparsomt, til NOGLE af de aktiviteter, der har ens topprioritet, er det så ikke godt nok, selv om man ikke nåede hele vejen rundt? Måske var det kagebagningen, der vandt, eller nattesøvnen, eller et dameblad? (fy, bruge tid på sig selv frem for nullermænd!)
Vi har alle forskellige energiniveauer - nogle når meget, andre lidt, og vi prioriterer forskelligt. Jeg synes, at vi skal arbejde på ikke at sammenligne os med andre mødre hele tiden eller kæmpe for at presse et almindeligt liv ind i perfekte glansbilleder.
Nogle lægger måske fine billeder ind på denne side med kager, som de stolt har lavet, og så sender jeg dem et smil, wow!
Andre fortæller om den perfekte skovtur med picnic-kurv og eksemplarisk baby, yes.
Jeg har måske brugt min tid på en lur og har intet at fortælle. Men næste gang er det måske mig, der har haft en succesoplevelse, som jeg kan dele med de andre.
Man kan ikke være alle steder altid, men man kan være den perfekte mor, selv om man ikke kom i babybio, der ligger nullermænd i krogene, og ungen får mad fra glas i aften.
HURRA for (u)perfekte mødre, der lever lykkeligt trods alt!
KH til jer alle
