Ville i tro på det?

Ja sagen er den. Kort fortalt (som jeg jo også har fortalt i min præsentation) at vi har prøvet 3 år nu at gøre vores søn til storebror.

Da jeg blev gravid med min søn tog, var den der med det samme. Var ved lægen og få foretaget celleskrab og fortalte ham at vi gerne ville igang - han sagde: "gå i hjem og være så meget sammen i kan". Det gjorde vi og små 3 uger efter var testen positiv.

Nu er der gået 3 år uden en eneste lille bitte streg på testen. Ingen bio - ingen SA/MA - NOTHING!!!!!!!

Jeg har taget på, på de 3 år - men ellers er INTET forandret. Min vægt har ikke givet mig hormonelle forandringer. Ingen PCO. Alt virker som det skal. Har fuldstændig reglmæssig mens og æl hver måned.

 

Vi har været igennem 4 IUI'er uden held.....

 

Ville i - hvis det var jer - bevare troen på at det kan komme naturligt stadig???

Jeg kan mærke at jeg ikke kan slippe troen. Hver måned gir vi den gas og gør hvad vi kan og hver måned spirer håbet og troen på at det lykkes - hvilket også vil sige at skuffelsen stadig er voldsom stor, hver eneste gang mens så kommer og testen er negativ.

Hvad hvis det var jer? Ville i "give op" droppe tankerne om sex og ægløsning??  Jeg har æl nu her i løbet af den næste uge og vi er i fuuuld gang med forarbejdet  - men mine tanker ryger frem og tilbage. kan det være lige meget - eller skal vi fortsætte med at være så mget sammen, selvom det måske ikke er lysten der driver værket HVER gang?

F.eks skal min mand løbe marathon i weekenden, og derfor vil han helst ikke at vi skal være sammen dagen inden, da han jo vil være top frisk og på selve dagen for løbet - ja der ved jeg jo godt hvor træt han er.... og så kører tankrne igen. Jamen hvis så hvis vi spinger de to dage over? For jeg VED jo at hans sædkvalitet er langt bedst når vi er MEGET sammen.

Jeg kan godt lidt li tanker og racet omkring det - men jeg tænker os lidt om det er spildte kræfter - når der nu er gået SÅ lang tid uden gevinst???

 

UPS  det blev sørme da langt alligevel

/Stine

Puha - synes  at jeg meget vel kan sætte mig ind i din situation... Vi har prøvet i to år og har været igennem 3 IUI uden held. Vi er uforklarligt barnløse og det skulle i princippet kunne lade sig gøre på naturlig vis - men der sker bare ikke noget. Vi har taget den beslutning af holde helt pause - er startet på p-piller i nogle måneder indtil vi skal i behandling igen. Mange vil nok synes at det er noget mærkeligt noget at starte på p-piller når man så brændende ønsker sig et barn, men det fyldte efterhånden alt! Hvad nu hvis?

Var vi i byen kunne jeg ikke få mig til at feste igennem, for hvad nu hvis? Det hele gik op i ægløsning, mens og sex på de rigtige tidspunkter, håbet om at det ikke var mens der var på vej, men noget andet. Og så den ulykkelige dag hver måned hvor det igen var mens der kom.

Jeg kan godt forstå hvis du føler at håbet er lidt langt væk. Tillad dig selv at tage en pause... Så kommer håbet igen, det er jeg sikker på

Mange gode tanker herfra.

Filuka skriver:

Puha - synes  at jeg meget vel kan sætte mig ind i din situation... Vi har prøvet i to år og har været igennem 3 IUI uden held. Vi er uforklarligt barnløse og det skulle i princippet kunne lade sig gøre på naturlig vis - men der sker bare ikke noget. Vi har taget den beslutning af holde helt pause - er startet på p-piller i nogle måneder indtil vi skal i behandling igen. Mange vil nok synes at det er noget mærkeligt noget at starte på p-piller når man så brændende ønsker sig et barn, men det fyldte efterhånden alt! Hvad nu hvis?

Var vi i byen kunne jeg ikke få mig til at feste igennem, for hvad nu hvis? Det hele gik op i ægløsning, mens og sex på de rigtige tidspunkter, håbet om at det ikke var mens der var på vej, men noget andet. Og så den ulykkelige dag hver måned hvor det igen var mens der kom.

Jeg kan godt forstå hvis du føler at håbet er lidt langt væk. Tillad dig selv at tage en pause... Så kommer håbet igen, det er jeg sikker på

Mange gode tanker herfra.

Flot skrevet... Jeg ville også gøre det samme, hvis jeg stod samme sted som jer...

Tænk på noget andet, lav noget andet og når lysten kommer igen så driver den værket...

Held og lykke til jer begge

Majbritt

Filuka skriver:

Puha - synes  at jeg meget vel kan sætte mig ind i din situation... Vi har prøvet i to år og har været igennem 3 IUI uden held. Vi er uforklarligt barnløse og det skulle i princippet kunne lade sig gøre på naturlig vis - men der sker bare ikke noget. Vi har taget den beslutning af holde helt pause - er startet på p-piller i nogle måneder indtil vi skal i behandling igen. Mange vil nok synes at det er noget mærkeligt noget at starte på p-piller når man så brændende ønsker sig et barn, men det fyldte efterhånden alt! Hvad nu hvis?

Var vi i byen kunne jeg ikke få mig til at feste igennem, for hvad nu hvis? Det hele gik op i ægløsning, mens og sex på de rigtige tidspunkter, håbet om at det ikke var mens der var på vej, men noget andet. Og så den ulykkelige dag hver måned hvor det igen var mens der kom.

Jeg kan godt forstå hvis du føler at håbet er lidt langt væk. Tillad dig selv at tage en pause... Så kommer håbet igen, det er jeg sikker på

Mange gode tanker herfra.

Tak for dit svar.

Det lyder til vores tanker, er meget lig hinandens. Jeg havde planlagt at jeg efter vores sidste IUI ville starte p-piller for, som du siger, at få hjernen HELT på andre tanker.

Det gik så bare sådan, at min krop gik "i stykker" efter IUI'erne. Jeg fik mens efter vores sidste behandling i december, men så dukkede den aldrig op igen. Ikke de første 3 måneder i hvert fald. Derfor fik jeg en mere eller mindre ufrivillig pause på den måde. Det var SKØNT og jeg nød det. I marts gik min krop igang igen, af sig selv, og virker nu igen 100%. Så jeg tænker at nu gir vi den lige gas lidt.

Men tak for dine søde ord

twinboys skriver:

Flot skrevet... Jeg ville også gøre det samme, hvis jeg stod samme sted som jer...

Tænk på noget andet, lav noget andet og når lysten kommer igen så driver den værket...

Held og lykke til jer begge

Majbritt

tusind tak Majbrit.

Jeg tror vi gir den gas et par måneder, og så holder vi pause. Vi vil gerne igang med IVF - men det koster jo kassen, og især når man har fælles barn i forvejen. Så ja - det blir ikke lige med det samme. Så jeg tror at maj og juni blir månederne hvos vi gir den gas, og så kan det ske jeg sku prøve de p-piller lidt

 

Tak for de søde ord

StineDegn skriver:

Ja sagen er den. Kort fortalt (som jeg jo også har fortalt i min præsentation) at vi har prøvet 3 år nu at gøre vores søn til storebror.

Da jeg blev gravid med min søn tog, var den der med det samme. Var ved lægen og få foretaget celleskrab og fortalte ham at vi gerne ville igang - han sagde: "gå i hjem og være så meget sammen i kan". Det gjorde vi og små 3 uger efter var testen positiv.

Nu er der gået 3 år uden en eneste lille bitte streg på testen. Ingen bio - ingen SA/MA - NOTHING!!!!!!!

Jeg har taget på, på de 3 år - men ellers er INTET forandret. Min vægt har ikke givet mig hormonelle forandringer. Ingen PCO. Alt virker som det skal. Har fuldstændig reglmæssig mens og æl hver måned.

 

Vi har været igennem 4 IUI'er uden held.....

 

Ville i - hvis det var jer - bevare troen på at det kan komme naturligt stadig???

Jeg kan mærke at jeg ikke kan slippe troen. Hver måned gir vi den gas og gør hvad vi kan og hver måned spirer håbet og troen på at det lykkes - hvilket også vil sige at skuffelsen stadig er voldsom stor, hver eneste gang mens så kommer og testen er negativ.

Hvad hvis det var jer? Ville i "give op" droppe tankerne om sex og ægløsning??  Jeg har æl nu her i løbet af den næste uge og vi er i fuuuld gang med forarbejdet  - men mine tanker ryger frem og tilbage. kan det være lige meget - eller skal vi fortsætte med at være så mget sammen, selvom det måske ikke er lysten der driver værket HVER gang?

F.eks skal min mand løbe marathon i weekenden, og derfor vil han helst ikke at vi skal være sammen dagen inden, da han jo vil være top frisk og på selve dagen for løbet - ja der ved jeg jo godt hvor træt han er.... og så kører tankrne igen. Jamen hvis så hvis vi spinger de to dage over? For jeg VED jo at hans sædkvalitet er langt bedst når vi er MEGET sammen.

Jeg kan godt lidt li tanker og racet omkring det - men jeg tænker os lidt om det er spildte kræfter - når der nu er gået SÅ lang tid uden gevinst???

 

UPS  det blev sørme da langt alligevel

/Stine

Hej Stine!!

Jeg forstår dig 100 %... min kæreste og jeg har prøvet noget tid nu (dog kun ca. et år), og venter tålmodigt på svar fra fertilitetsklinikken efter at være blevet henvist fra lægen.

Min kæreste har stærkt nedsat sædkvalitet, jeg er tip top... Jeg ved ikke om det er fordi vi "kun" har prøvet et år, at jeg stadig bevarer troen... Men jeg må nok være én af dem, som tror på mirakler

Jeg tjekker dog ikke for ægløsning mere, da jeg nu ved ca. hvornår den ligger, og skal han noget på et tidspunkt som gør, at vi ikke er sammen ca. der, så er det bare sådan det er. Jeg vil ikke (længere) tillade mig selv at blive så ked af det måned på måned, da jeg efterhånden har indset, at der kan være lang vej endnu.  

Det jeg prøver at sige er, at jeg tror det er meget vigtigt at bevare troen på, at det nok skal lade sig gøre (også selvom der i mit tilfælde er en meget lille chance). Samtidigt er det lige så vigtigt, at man slapper af og har sex (mest) fordi man har lyst...

Det er bare så pokkers svært, når der er noget man ønsker sig så højt!    

mine forældre prøvede 8 år uden held, da de opgav og tog på bryllupsrejse, og nød hinanden igen uden pres på at der skulle komme et barn, vupti, 4 uger senere testede min mor posetivt  

 

så bare begynd at fokuserer på ikke at prøve ikke at blive gravid, istedet for at prøve det så ihærdigt  

gravid20 skriver:

mine forældre prøvede 8 år uden held, da de opgav og tog på bryllupsrejse, og nød hinanden igen uden pres på at der skulle komme et barn, vupti, 4 uger senere testede min mor posetivt  

 

så bare begynd at fokuserer på ikke at prøve ikke at blive gravid, istedet for at prøve det så ihærdigt  

Enig.
Vi havde prøvet lidt over halvandet år og der skete intet. Fik faktisk kun ægløsning/mens to gange i den tid.
Jeg skulle starte op på hormonpiller for at frembringe ægløsning. Dette havde jeg meget svært ved mentalt, da jeg tror de fleste har et ønske/håb om at kunne klare det på naturlig vis.
Som I også er inde på er det hårdt hver måned at gå og håbe og vente og blive skuffet.
Jeg valgte derfor at holde fuldstændig pause og fokusere på andre ting(hvilket er ENORMT svært!) Jeg nød at bruge tid på mit fodbold og arbejde 100%, og så frem til 14 dages ferie med min svigerfamilie, hvor vi slappede fuldstændigt af.
Vi var også lidt i byen og have det sjovt på ferien og faktisk blev jeg gravid op til eller på ferien.
Jeg opdagede det tilfældigt et stykke tid efter vi var kommet hjem fordi jeg under en kamp havde følt mig i meget dårlig form, hvilket jeg ikke plejer.
Så for sjov tog jeg en test morgenen efter og blev noget overrasket.
"Det sker når man mindst venter det"

Det er selvfølgelig ikke sikkert det hjælper hos jer, men mit råd er at fokusere på andre interesser og evt tag en forlænget weekend, hvor du og din mand hygger jer uden at det er projektet, som fylder.

Sorry det blev lidt langt.
for at det vil lykkes for jer.

Tusind tak piger.... I er bare de bedste

Desværre har vi forsøgt os med alt det der "at ligge fokus andre steder" osv... Vi har prøvet alt lige fra ferier - flytning og anskaffelse af hundehvalp! Det har godt nok fjernet lidt af presset i situationerne, men desværre har det ikke være dét der skulle til

Vi må se hvad der sker. I hvert fald skal i have tusind tak for jeres svar

StineDegn skriver:

Tusind tak piger.... I er bare de bedste

Desværre har vi forsøgt os med alt det der "at ligge fokus andre steder" osv... Vi har prøvet alt lige fra ferier - flytning og anskaffelse af hundehvalp! Det har godt nok fjernet lidt af presset i situationerne, men desværre har det ikke være dét der skulle til

Vi må se hvad der sker. I hvert fald skal i have tusind tak for jeres svar

Okay. Håber dog der alligevel kan ske mirakler hos jer hen over sommeren.