Vi er ikke glade sammen men elsker hinanden...

Hej Alle.

Ved egentlig ikke hvad jeg vil med dette indlæg men måske søger jeg nogle gode råd, trøst, hvad ved jeg...

Sagen er den at jeg ikke er lykkelig. Min kæreste og jeg har været sammen i 7 år og har en dejlig pige på 1 år sammen. Vi har været så forelskede, kunne leve af kærlighed og kildevand som man siger. Og vi var lykkelige da vores datter kom til verden. Nu er vi bare blevet fanget i hverdagens trummerum.

Vi havde en snak her den anden dag, fordi der var nogle ting han havde undladt at sige for at skåne mig fra at blive ked af det, hvilket bare gjorde mig endnu mere ked af det. Jeg spurgte ham om han var glad og lykkelig, hvortil han svarede nej, eller jo når vores datter var i nærheden var han. og jeg har det lidt på samme måde. Vi har prøvet at tage ud som kærester uden vores pige, men sagen er at vi ikke kan finde ud af at hygge os, uden hende.

Jeg er dybt ulykkelig for jeg elsker ham, og elsker ham som far til min pige og ville rigtig gerne have et barn mere sammen med ham på et tidspunkt. Og jeg ved han også elsker mig. Men som sagt så vi bare ikke glade. Hvad er der dog galt med os, siden vi ikke kan få det til at fungere. Mange ville nok sige vi har glemt hinanden, hvilket nok også er tilfældet. Men hvordan kommer man på rette vej, og kommer ud af hverdagens trummerum? Og er det muligt vi kan blive forelsket igen, savner det så meget

Det skal så lige siges at han har såret mig en del gange og jeg har følt behov for at kontrollere ham, hvilket gør at jeg mangler at have tillid til ham.

Knus fra mig der elsker min kæreste men virkelig ikke kan få det til at fungere.

sarahb skriver:

hvad med at begynde at gøre han glad og tænde ham så han hungre efter dig??
Et aften med lækkert mad, frækt undertøj og bare hygge!!!

ja og måske i skulle sætte jer ned og snakke om hva var det endelig  der gjorede i fandt sammen osv.

Måske i skal have nogle der hjælp jer med af finde hinaden igen..

Henriette

Hmmm, det er så trist en historie, kender det godt lidt, selvom det jo nok ikke er det samme alligevel. men på mig lyder det somom i nok "bare" har denne her typiske krise man kan få, når man har fået børn/barn. Det jeg lækker meget mærke i når jeg læser dit brev er at i er glade og lykkelige når i er sammen alle tre med jeres datter, men at i ikke kan finde ud af at være sammen uden hende.

Umiddelbart tænker jeg at det er vildt positivt i er glade sammen når i er sammen med jeres datter, det syntes jeg nemlig ofte man hører er problemet omvendt. Jeres liv er jo blevet anderledes efter i har fået en datter, og i savner nok begge det liv som I havde før sammen. Jeg tror I finder ud af det, men det kan tage lidt tid. I er jo begge opmærksomme på det, og det er da en god start. Prøv at flirte lidt med hinanden, så kommer det nok tilbage. Kærligheden er der jo, det er bare Jeres datter der fylder, og har taget meget af denne kærlighed, og det er jo helt naturligt. Så jeg tror på det ser lyst ud for Jer.

Knus Kristine



sarahb skriver:

hvad med at begynde at gøre han glad og tænde ham så han hungre efter dig??
Et aften med lækkert mad, frækt undertøj og bare hygge!!!

ja det må prøves

Henriette1976 skriver:

ja og måske i skulle sætte jer ned og snakke om hva var det endelig  der gjorede i fandt sammen osv.

Måske i skal have nogle der hjælp jer med af finde hinaden igen..

Henriette

Ja problemet er bare at mit kæreste ikke er særlig god til at tale om tingene. Han kommer fra et hjem hvor der helst ikke bliver snakket om problemerne. Har haft tænkt på en parterapeut, for at vi kunne få snakket, så han måske også kunne fortælle hvad jeg kunne gøre anderledes... Hvis jeg spørger ham, siger han bare; det ved jeg ikke... Men ved ikke hvor effektivt det er med sådan en parterapeut, eller om det bare er penge ud af vinduet...

 

Hmmm, det er så trist en historie, kender det godt lidt, selvom det jo nok ikke er det samme alligevel. men på mig lyder det somom i nok "bare" har denne her typiske krise man kan få, når man har fået børn/barn. Det jeg lækker meget mærke i når jeg læser dit brev er at i er glade og lykkelige når i er sammen alle tre med jeres datter, men at i ikke kan finde ud af at være sammen uden hende.

Umiddelbart tænker jeg at det er vildt positivt i er glade sammen når i er sammen med jeres datter, det syntes jeg nemlig ofte man hører er problemet omvendt. Jeres liv er jo blevet anderledes efter i har fået en datter, og i savner nok begge det liv som I havde før sammen. Jeg tror I finder ud af det, men det kan tage lidt tid. I er jo begge opmærksomme på det, og det er da en god start. Prøv at flirte lidt med hinanden, så kommer det nok tilbage. Kærligheden er der jo, det er bare Jeres datter der fylder, og har taget meget af denne kærlighed, og det er jo helt naturligt. Så jeg tror på det ser lyst ud for Jer.

Knus Kristine

Tak for dit indlæg, der var lidt at tænke over :-)

?

Åh det lyder da hårdt. Det er vanskeligt at bevare gnisten i alt familie trumerummet og hverdagen. Vi har tre små børn og ind i mellem er man bare mere arbejdskollegaer end man er elskere eller mand og kone. Jeg tror ikke at i må forvente at alt vil være mellem jer som det var inden i fik barn, for der bliver bare meget mindre tid og overskud til at være forelskede og forkæle hinanden. Men prøv måske at presse tid ind til at i kan lave lidt sammen. Det behøver jo ikke være det helt store, måske er det nok at gå en tur sammen en gang imellem.

 til dig

Marianne

www.stjerneleg.dk