ked af det og nervøs

alså alså alså.... jeg ked af det her skal gå ud over jer men er ked af det alt for tit lige for tiden.. jeg er garvid i uger 32.+2 i dag.

min kæreste og jeg har kun kenet hinanden en mdr før jeg blev gravid. vi flytet sammen inden jeg opdaget jeg var garvis så 25 dage efter jeg flyttet ind sage jeg det.

det skulle han lige tykke på en dage men så var han faktissk glad nok for det tror jeg.. han har en datter i forvejen på 3. som bor en uge ved far og en uge ved mor.. 

jeg glæder mig så meget til selv at skal være mor nu meget snart men bliver nemt ked af det for følser ikke det betyder noget for ham . ved godt det mig der kan mæreke baby mm og han ikke kan . men vi har ikke kendt hinanden særlig langtid og der stadi en masse man ikke ved om den anden syntes jeg.

jeg føler mig totalt usexet hvilket ikke gør mig ked af det .

det der fylder rigtig meget i mit hovet er hans x kone.  det der med at de valte at få baby sammen og snakket om det og med mig var der jo lige som ingen snak eller noget valg det kom så hurtig.

de var sammen i 8 år. jeg er flyttet ind i det hus de har bygget og hvor jeg følser de ting der er her er noget hun har valgt og være med til.

jeg er rigtig nervøs for min egen føssel og bare at skrive her får jeg blanke øjne. han er ikke nemt at snakke med om føleser syntes jeg. han spør ikke heller.   jeg tænker meget på hvordan det var da de fik ders baby sammen om han nu bliver lige så glad denne gang selv om det ikke er det samme. og om han sammen liner mig med hende .

er faktis rigtig ked af det når jeg tænker på hende , de sankker jo sammen minst en gang om ugen og for det meste fler da de jo har dele barn. moren ønsker de kunne tage nogle ture sammen eks tivoli mm sammen far mor barn.. men det kan jeg selt ikke have..  bliver også ked af det hår hun sms ham .. ved ikke hvad der står for han siger ik noget med miner jeg siger hvad så hvad vil hun... jamen det bare noget med "barnet" der måske ikke skal i børne have eller andet .

ved ikke om det her overhovet giver nogle mening for ander men har ingen at snakke med det om og er så ked af det fler gange om ugen. jeg går hjemme da jeg er sygemeldt pga min garviditet.

vi har købt en barne vogn sammen men mange af de baby ting vi har her er fra det store barn som var i huset da jeg kom..  seng- puslebord- skråstol mm.....

når jeg prøver at lave lidt lille baby værelse og har fundet lidt små ting der til så er det jo spendene nfor det store barn og vil lege med det eller andet det har jeg det også lidt svære ved .. ved godt det ikke tager skade men det er min første og vil gerne have det er til den.

undskyld piger... jeg kunne blive ved ..

Anonym skriver:

alså alså alså.... jeg ked af det her skal gå ud over jer men er ked af det alt for tit lige for tiden.. jeg er garvid i uger 32.+2 i dag.

min kæreste og jeg har kun kenet hinanden en mdr før jeg blev gravid. vi flytet sammen inden jeg opdaget jeg var garvis så 25 dage efter jeg flyttet ind sage jeg det.

det skulle han lige tykke på en dage men så var han faktissk glad nok for det tror jeg.. han har en datter i forvejen på 3. som bor en uge ved far og en uge ved mor.. 

jeg glæder mig så meget til selv at skal være mor nu meget snart men bliver nemt ked af det for følser ikke det betyder noget for ham . ved godt det mig der kan mæreke baby mm og han ikke kan . men vi har ikke kendt hinanden særlig langtid og der stadi en masse man ikke ved om den anden syntes jeg.

jeg føler mig totalt usexet hvilket ikke gør mig ked af det .

det der fylder rigtig meget i mit hovet er hans x kone.  det der med at de valte at få baby sammen og snakket om det og med mig var der jo lige som ingen snak eller noget valg det kom så hurtig.

de var sammen i 8 år. jeg er flyttet ind i det hus de har bygget og hvor jeg følser de ting der er her er noget hun har valgt og være med til.

jeg er rigtig nervøs for min egen føssel og bare at skrive her får jeg blanke øjne. han er ikke nemt at snakke med om føleser syntes jeg. han spør ikke heller.   jeg tænker meget på hvordan det var da de fik ders baby sammen om han nu bliver lige så glad denne gang selv om det ikke er det samme. og om han sammen liner mig med hende .

er faktis rigtig ked af det når jeg tænker på hende , de sankker jo sammen minst en gang om ugen og for det meste fler da de jo har dele barn. moren ønsker de kunne tage nogle ture sammen eks tivoli mm sammen far mor barn.. men det kan jeg selt ikke have..  bliver også ked af det hår hun sms ham .. ved ikke hvad der står for han siger ik noget med miner jeg siger hvad så hvad vil hun... jamen det bare noget med "barnet" der måske ikke skal i børne have eller andet .

ved ikke om det her overhovet giver nogle mening for ander men har ingen at snakke med det om og er så ked af det fler gange om ugen. jeg går hjemme da jeg er sygemeldt pga min garviditet.

vi har købt en barne vogn sammen men mange af de baby ting vi har her er fra det store barn som var i huset da jeg kom..  seng- puslebord- skråstol mm.....

når jeg prøver at lave lidt lille baby værelse og har fundet lidt små ting der til så er det jo spendene nfor det store barn og vil lege med det eller andet det har jeg det også lidt svære ved .. ved godt det ikke tager skade men det er min første og vil gerne have det er til den.

undskyld piger... jeg kunne blive ved ..

Tænk på det sådan her: Han er sammen med dig, ikke hende. Han bliver nød til at have kontakt til hans eks kone for barnets skyld, for det skal jo ikke gå ud over deres barn at de to ikke kan sammen. Han er sikkert gudelykkelig over at i skal have barn sammen, og det skal jo også lige gå op for ham at han skal til at være far igen, det ikke altid at manden fatter det før barnet er født. Han elsker dig jo, det må han gøre siden at han allerede sagde ja til at få et barn med dig så kort efter i havde fundet sammen. Jeg forstår godt du har det dårligt, men husk på det sikkert også er dine hormoner der spiller dig et puds og gør dig mere ked af det end du faktisk ville være hvis du nu ikke var gravid. Din fyr elsker dig, og ikke hans eks kone, men du bliver nød til at acceptere hende i hans liv, da de har et barn sammen, du ville da også være skide ked af det hvis dit barns far ikke deltog i barnets liv? Bare vær glad for at i skal til at stifte familie sammen, og prøv at se det bedste i det, selvom det nogengange kan være svært, glæd dig over de små ting, vent til du har født, så skal der nok komme julelys i øjnene på din mand.

Lad dig ikke skræmme....

Jeg havde kun været sammen med min kæreste i halvanden måned da jeg bliver gravid på p-piller.....

Vi beslutter os for at beholde barnet og se hvad der sker, d. 15 maj bliver min datter 18 måneder og vi har det så godt som aldrig før vi har virkelig fundet en masse ro i vores lille familie.

Men jeg kan godt følge dig, jeg var også ENORMT usikker under min graviditet, havde alle mulige tanker MEN min kæreste var meget sød og meget forstående. Tror du er nødt til at sige til dig selv at ja de havde 8 år sammen, men det er fortid, de er begge rykket videre og han har valgt dig og jeres barn til.. Ikke fordi han har valgt sin datter fra men nu bliver i bare en til.

Og så er hormoner bare en bitch!!!!!!!!!!!!!!!