Lullaby skriver:
Jeg elsker min bror. Han er en ufattelig dejlig person som bare har problemer med at overholde aftaler, holde sig til sandheden og problemer med, at fokusere på andet end sin kæreste når han får en.
Min bror har altid haft problemer, i sine teenageår skrev han grafitti på vægge osv fordi han blev presset til det, han kom i megameget gæld fordi han ikke kunne styre sin økonomi og røg til inkasso osv. Når han så får kæreste på så "mister han interessen" for familien. Pludselig kan man ikke få kontakt med ham, han svarer ikke, "glemmer" alle aftaler man laver og lyver om alt hvad han laver. Så snart kæresten så smutter så er han pludselig tilbage på jorden og man snakker med ham konstant. Min bror er en lækker fyr der bare kan smoothtalke, derfor er han altid on-off kærester, han er aldrig single mere end et par mdr og det gør jo, at dette her sker rimelig tit. Idag er det så sket igen. Han brændte mig af, jeg sad og ventede og han dukkede bare ikke op. Og nu er jeg ved at få nok. Jeg bliver så ufattelig skuffet hver gang. Jeg tænker meget over det hele og føler at jeg får en lam undskyldning hver gang og så er vi bare tilbage hvor vi var før. Jeg har SÅ meget lyst til at sige, at nu er det nok, nu gider jeg ikke mere. Jeg gider ikke skuffelsen hver gang, jeg gider ikke at lægge ud for en masse ting og aldrig få mine penge. Og når vi så kommer tilbage på sporet kan jeg ikke få mig til at opkræve de her skodpenge. Ih, hvad gør jeg??? 
Ja, det er hårdt at have et så ustabilt familiemedlem, især når det er en af de familiemedlemmer, der et tættetst på en.
Hvis han var min bror, så ville jeg sætte mig ned med ham og sige følgende til ham:
"Kære brormand!
Nu bliver jeg nødt til at sige nogle ting til dig, og jeg beder dig om at høre mig til ende uden afbrydelse.
SÅ kan du tage mine ord og tænke over dem og bruge dem eller lade være...det er helt op til dig.
Du lyver, snyder og overholder ikke aftaler. SÅ snart du ser en pige og får involveret dig med hende, så dur vi andre ikke.
Du låner penge og betaler dem ikke tilbage. Du ingår aftaler, men overholder dem ikke osv osv.
Du bruger mig og os, din familie op til hudløshed..og du er nu så tæt på at miste mig, fordi jeg ganske enkelt ikke orker mere.
Du har slidt mig op og misbrugt mig og jeg er ikke large mere.
En familie er en kostbar gave man skal værne om og passe på.
Den er vigtigere end noget andet, og passer man ikke på den, så mister man den før eller siden.
Du er nu derhenne hvor du er ved at miste mig, og der vil komme en dag, hvor du VIRKELIGT vil få brug for mig, og så vil jeg ikke være der for dig, for du har allerede brugt mig op.
Så nu er valget dit.
Enten begynder du at behandle mig og dermed også resten af familien med respekt og kærlighed eller også vil du miste os en efter en.
Tænk over det.
Og så skal du ikke sige mere.
Begynder han at komme med søde argumenter, så vift ham af, og sig, at du ikke vil høre på flere dårlige undskyldninger, for du kan ikke bruge dem til noget.
Og så er der dig selv.
Du må se i øjnene, at du har en bror, der er som nogle mennesker nu engang er...du kan ikke stole på ham.
Han mangler at blive voksen og lære at tage et ansvar.
Nogle mennesker lærer det aldrig, andre lærer det først efter en meget hård omgang af livets skole.
Og du må indse, at du må placere brormand på en hylde, hvor du evt. vil placere mennesker som du i al almindelighed ikke kan stole på og regne med.
Det er hårdt, men sådan er det.
Du må trække dig væk fra ham og lade ham gå sine egne veje og lade ham selv tage ansvaret for sit liv.
Sig stop helt og aldeles til at hjælpe ham.
Ingen økonomiske lån, stop med at lave aftaler.
Vel kan han da kigge forbi til en kop kaffe og somme tider kan I også hygge jer på anden vis, men lad ham selv komme til dig.
Hvis han vil lave en aftale om, at I skal ses, så sig: Jamen det kan vi da godt...du kommer bare!
Men tag forbehold for, at det gør han ikke, så bliv ikke skuffet og forbered ingen ting..lav ikke noget før han er der.
Det er barskt, men det er den eneste vej frem.
Min mor havde en højt elsket bror, der var lige sådan og hun gjorde nøjagtigt det, som jeg nu har rådet dig til.
Andet er der ikke at gøre.
Kærligst
Sussie
