15-16 måneder og umulius

Jeg har brug for hjælp ang. mit barn.

Jeg vil lige starte med at sige at mit barn er altid meget meget glad. H*n trives i stor stil og er Livsnyder med stort L
Nedenstående er kun gældende for den sidste måned.......

MEN....

Vi er ved at blive sindsyge herhjemme fordi h*n græder, pjevser eller brokker sig rigtig meget lige i tiden..
Det er nærmest ligegyldigt hvad vi gør, så kan h*n pludselig flippe skrot.
H*n prøver mange grænser af lige i øjeblikket...... H*n slår, kaster med alt og det gør jo bar´ at vi siger nej hele tiden..... det er så ærgeligt....

Hvordan forklarer man et barn på 15 mdr at nej er nej.....??

Vi har simpelthen bar´ så mange kampe i øjeblikket..... Har/havde I også det med jeres 15 mdr gamle børn???

KAn man bruge "sanktioner" overfor så lille et barn?? Og nej, jeg er sleeeet ikke ude i at ville straffe eller noget. Jeg er bare ved at være magtesløs og frustreret over at meget af vores tid sammen er øv.....

Håber at der er nogen der kan hjælpe og komme med et godt råd eller to

Vores den ældste kunne sagtens forstå nej.

Jeg satte mig foran hende i børnehøjde, kiggede hende i øjnene og sagde meget bestemt NEJ!

I den alder kan de ikke forstå konsekvenser, så sanktioner kommer du nok ikke så langt med. Jeg har et par enkelte gange brugt en variant af time out på min datter da hun var i den alder, men det var mere for at få hende væk fra situationen.

Hun blev sat i gangen med besked om at den opførsel ville jeg simpelt hen ikke finde mig i - hun kunne komme og få en krammer når hun var klar til at opføre sig ordentligt.

Hun er så typisk kommet efter 1 minut eller 2 og så har vi krammet og jeg har forklaret hende alvorligt igen hvad hun havde gjort galt og hvorfor hun ikke måtte gøre det. Jeg forventede ikke at hun forstod hele forklaringen, selvom jeg prøvede at forklare hende på et niveau hun kunne være med, men hun forstod at hun havde gjort noget galt, og hun har sjældent gentaget det.

Skouboe skriver:

Vores den ældste kunne sagtens forstå nej.

Jeg satte mig foran hende i børnehøjde, kiggede hende i øjnene og sagde meget bestemt NEJ!

I den alder kan de ikke forstå konsekvenser, så sanktioner kommer du nok ikke så langt med. Jeg har et par enkelte gange brugt en variant af time out på min datter da hun var i den alder, men det var mere for at få hende væk fra situationen.

Hun blev sat i gangen med besked om at den opførsel ville jeg simpelt hen ikke finde mig i - hun kunne komme og få en krammer når hun var klar til at opføre sig ordentligt.

Hun er så typisk kommet efter 1 minut eller 2 og så har vi krammet og jeg har forklaret hende alvorligt igen hvad hun havde gjort galt og hvorfor hun ikke måtte gøre det. Jeg forventede ikke at hun forstod hele forklaringen, selvom jeg prøvede at forklare hende på et niveau hun kunne være med, men hun forstod at hun havde gjort noget galt, og hun har sjældent gentaget det.

Okay... jeg sætter mig også altid ned i børnehøjde og siger "nej" "mor siger nej" "slut" eller lign.... men h*n griner oftest bar´ og går direkte tilbage til det jeg sagde nej til......

jeg ved ikke om man evt skulle bruge gangen som time-out når h*n ikke vil høre efter... jeg ved nemlig at h*n forstår hvad jeg siger når jeg siger nej.... jeg vil nemlig ikke bruge sengen eller børneværelset som "straf" når h*n har gjort noget der ikk er ok, da værelset og sengen skal være noget rart....

tak for svar!

Anonym skriver:

Jeg har brug for hjælp ang. mit barn.

Jeg vil lige starte med at sige at mit barn er altid meget meget glad. H*n trives i stor stil og er Livsnyder med stort L
Nedenstående er kun gældende for den sidste måned.......

MEN....

Vi er ved at blive sindsyge herhjemme fordi h*n græder, pjevser eller brokker sig rigtig meget lige i tiden..
Det er nærmest ligegyldigt hvad vi gør, så kan h*n pludselig flippe skrot.
H*n prøver mange grænser af lige i øjeblikket...... H*n slår, kaster med alt og det gør jo bar´ at vi siger nej hele tiden..... det er så ærgeligt....

Hvordan forklarer man et barn på 15 mdr at nej er nej.....??

Vi har simpelthen bar´ så mange kampe i øjeblikket..... Har/havde I også det med jeres 15 mdr gamle børn???

KAn man bruge "sanktioner" overfor så lille et barn?? Og nej, jeg er sleeeet ikke ude i at ville straffe eller noget. Jeg er bare ved at være magtesløs og frustreret over at meget af vores tid sammen er øv.....

Håber at der er nogen der kan hjælpe og komme med et godt råd eller to

vores søn er lige sådan for tiden han er 16 mdr.

Jeg går ud fra det er et tigerspring, der skulle jo komme et omkring dette tidspunkt.

Lauritz får et hårdt nej hvis han bliver ved med den samme unode. Jeg synes det er het i orden at sige nej hvis han gøre noget gentagne gange som han ikke må. Han er eksempelvis begyndt at slå og har prøvet at bide nogle gange, hvor han får et NEJ! og så kommer tudefjæset ellers frem.

Anonym skriver:

Jeg har brug for hjælp ang. mit barn.

Jeg vil lige starte med at sige at mit barn er altid meget meget glad. H*n trives i stor stil og er Livsnyder med stort L
Nedenstående er kun gældende for den sidste måned.......

MEN....

Vi er ved at blive sindsyge herhjemme fordi h*n græder, pjevser eller brokker sig rigtig meget lige i tiden..
Det er nærmest ligegyldigt hvad vi gør, så kan h*n pludselig flippe skrot.
H*n prøver mange grænser af lige i øjeblikket...... H*n slår, kaster med alt og det gør jo bar´ at vi siger nej hele tiden..... det er så ærgeligt....

Hvordan forklarer man et barn på 15 mdr at nej er nej.....??

Vi har simpelthen bar´ så mange kampe i øjeblikket..... Har/havde I også det med jeres 15 mdr gamle børn???

KAn man bruge "sanktioner" overfor så lille et barn?? Og nej, jeg er sleeeet ikke ude i at ville straffe eller noget. Jeg er bare ved at være magtesløs og frustreret over at meget af vores tid sammen er øv.....

Håber at der er nogen der kan hjælpe og komme med et godt råd eller to

 Hvor skønt at der er andre der har dette problem. Forstå mig ret , blev egentlig bare lettet over at det ikke kun er vores der er konstant på tværs.

Det har stået på i et par måneder, men de sidste par dage har været meget bedre.

Han slår ikke. Men godtager ikke et nej. Så skal det da lige afprøves igen, med hyl og skrig som følge.
Pusletiden har været som at give en blæksprutte ble og tøj på, igen med hyl og skrig og sur mor eller far.

Vi har simpelthen gjort det, at når han ikke vil forstå et nej, så har vi sat ham ud i gangen med besked på, at han kan komme igen når han er i bedre humør.
Vi har også gjort det når vi spiser, orkede simpelthen ikke at høre på at han også sad dér og peb over ..... tjaaah, det var der ingen der vidste tror jeg.

Om det er dét der har virket, eller om han bare har vokset sig fra det ved jeg ikke. Han er nu 18 mdr., og som sagt har vi haft bedre og sjovere dage på det sidste

Vi er meget konsekvente og holder os til at nej betyder nej, ingen eftergiven, selvom vi ved der kommer hyleri bagefter, og så simpelthen sætte ham ud i gangen, når han ikke vil høre efter.

Håber I også snart får en sjovere hverdag

linselouise skriver:

vores søn er lige sådan for tiden han er 16 mdr.

Jeg går ud fra det er et tigerspring, der skulle jo komme et omkring dette tidspunkt.

Lauritz får et hårdt nej hvis han bliver ved med den samme unode. Jeg synes det er het i orden at sige nej hvis han gøre noget gentagne gange som han ikke må. Han er eksempelvis begyndt at slå og har prøvet at bide nogle gange, hvor han får et NEJ! og så kommer tudefjæset ellers frem.

Åha, jeg krydser for at det bar´ er et tigerspring og at det går over snart..... det er bar´ så hårdt at h*n er sur og tvær hele tiden, for man bliver selv sur og irritabel...

men er glad for at høre at vi ikke er de eneste -- forstå mig ret

Nessie skriver:

 Hvor skønt at der er andre der har dette problem. Forstå mig ret , blev egentlig bare lettet over at det ikke kun er vores der er konstant på tværs.

Det har stået på i et par måneder, men de sidste par dage har været meget bedre.

Han slår ikke. Men godtager ikke et nej. Så skal det da lige afprøves igen, med hyl og skrig som følge.
Pusletiden har været som at give en blæksprutte ble og tøj på, igen med hyl og skrig og sur mor eller far.

Vi har simpelthen gjort det, at når han ikke vil forstå et nej, så har vi sat ham ud i gangen med besked på, at han kan komme igen når han er i bedre humør.
Vi har også gjort det når vi spiser, orkede simpelthen ikke at høre på at han også sad dér og peb over ..... tjaaah, det var der ingen der vidste tror jeg.

Om det er dét der har virket, eller om han bare har vokset sig fra det ved jeg ikke. Han er nu 18 mdr., og som sagt har vi haft bedre og sjovere dage på det sidste

Vi er meget konsekvente og holder os til at nej betyder nej, ingen eftergiven, selvom vi ved der kommer hyleri bagefter, og så simpelthen sætte ham ud i gangen, når han ikke vil høre efter.

Håber I også snart får en sjovere hverdag

Og i lige måde - jeg syns også at det er dejligt at det ikke kun er mit barn der er skør

Vi er også meget konsekvente herhjemme og når der f.eks er skrig og skrål under maden så kommer h*n ned på gulvet og kommer først op igen når h*n kan sidde ordentlig og spise sin mad.
Men jeg tror at vi må prøve det med "time-out" i gangen.... jeg er nærmest villig til at prøve alt snart....

Tusind tak for svar..

århh hvilken lettelse  

Tinke begyndte start april (16mdr) at få sådan nogle ture med skrig og hyl

og hun høre overhoved ikke efter, griner når jeg siger nej og går lige tilbage og gør det igen mens hun kigger på/efter mig og griner videre

den ene dag hvor vi skulle i børnehaven og hente Marcus-Emil fik de lov at lege i sandkassen lidt sammen inden vi gik, men da der var gået laang tid gad jeg ikke mere og vi skulle også videre hen til olde. så jeg fortalte at nu var det nu og vi skulle videre, Tinke fik besked på at lægge legetøjet og komme med ind.. det ville hun ikke.. så jeg tog skovlen fra hende og fortalte at vi skulle hen til olde.. så stak hun i vræl og hun skrag og vred sig sparkede og slog på et tidspunkt stod hun indenfor og hylede så meget så hun rystede og og trampede og slog hænderne sammen .... det har jeg aldrig set hende gøre før (temmelig pinligt) ved ikke hvorfor den vrede kommer lige pludselig, måske er det for at prøve det af, måske ville hun få lov at komme tilbage (uder hele forløbet prøvede hun hele tiden at komme tilbage til sandkassen) ved det simpelhen ikke, for jeg giver aldrig efter, det bliver der jo kun mere ballade ud af

jeg er ved at få knald i låget over at intet virker

men hvor er det rart at se at det måske bare er et tigerspring

Fisenberg skriver:

århh hvilken lettelse  

Tinke begyndte start april (16mdr) at få sådan nogle ture med skrig og hyl

og hun høre overhoved ikke efter, griner når jeg siger nej og går lige tilbage og gør det igen mens hun kigger på/efter mig og griner videre

den ene dag hvor vi skulle i børnehaven og hente Marcus-Emil fik de lov at lege i sandkassen lidt sammen inden vi gik, men da der var gået laang tid gad jeg ikke mere og vi skulle også videre hen til olde. så jeg fortalte at nu var det nu og vi skulle videre, Tinke fik besked på at lægge legetøjet og komme med ind.. det ville hun ikke.. så jeg tog skovlen fra hende og fortalte at vi skulle hen til olde.. så stak hun i vræl og hun skrag og vred sig sparkede og slog på et tidspunkt stod hun indenfor og hylede så meget så hun rystede og og trampede og slog hænderne sammen .... det har jeg aldrig set hende gøre før (temmelig pinligt) ved ikke hvorfor den vrede kommer lige pludselig, måske er det for at prøve det af, måske ville hun få lov at komme tilbage (uder hele forløbet prøvede hun hele tiden at komme tilbage til sandkassen) ved det simpelhen ikke, for jeg giver aldrig efter, det bliver der jo kun mere ballade ud af

jeg er ved at få knald i låget over at intet virker

men hvor er det rart at se at det måske bare er et tigerspring

Ja, det der med arrigskaben har også undret mig.
Lige pludselig har ens normalt altid glade barn, vendt sig til at være en rigtig lille hidsigprop, der fortsætter med at køre ind i noget med bilen, mens man kan se raseriet vokse sig større og større....

Og det med at smile når man siger nej, og så bare gøre det igen er ved at drive os til vanvid.
Jeg har haft en del stirre konkurrencer med min søn, når han er på nippet til at ville fortsætte det han lige fik nej til. Jeg sætter simpelthen et vredt ansigt på, og stirrer på ham indtil han holder op, eller gør det, og bliver så sat ud i gangen. Det virker åbenbart.
Han er i hvert fald ved at blive den søde dreng vi kender igen

Nessie skriver:

 

Ja, det der med arrigskaben har også undret mig.
Lige pludselig har ens normalt altid glade barn, vendt sig til at være en rigtig lille hidsigprop, der fortsætter med at køre ind i noget med bilen, mens man kan se raseriet vokse sig større og større....

Og det med at smile når man siger nej, og så bare gøre det igen er ved at drive os til vanvid.
Jeg har haft en del stirre konkurrencer med min søn, når han er på nippet til at ville fortsætte det han lige fik nej til. Jeg sætter simpelthen et vredt ansigt på, og stirrer på ham indtil han holder op, eller gør det, og bliver så sat ud i gangen. Det virker åbenbart.
Han er i hvert fald ved at blive den søde dreng vi kender igen

det må jeg huske

stirre stirre og stirre ELLERS time out  (time out = pause på stolen)