Mutti2B skriver:
Hej piger
Ja, jeg er her stadig selvom jeg nu egentlig ikke hører til herinde mere
Jeg var jo i behandling fra juli til december sidste år uden held. Men så mødte jeg min kæreste og nu er børn skubbet lidt (ifølge ham langt 
) ud i fremtiden. Men hold nu op hvor jeg savner at være i behandling... Jeg troede aldrig jeg skulle savne det for hvor var det opslidende. Synes bare det er så svært at gå fra at ha taget beslutningen om at jeg nu skulle være mor til at skulle lægge det hele på hylden igen (for en tid). Savner følelsen af at være igang, spændingen op til testdag og håbet om at jeg jeg forhåbentlig snart skulle være mor. Er jeg helt skør? Det var jo mit hjertebarn i det halve år. Og nu ved jeg ikke hvornår det bliver aktuelt igen.
Nøøøøj, hvor er jeg skruuuk 
Ej hvor kan jeg bare godt følge dig!!!
Den situation står jeg (heldigvis) ikke i. Vi er i gang med PB og bliver ved til der er bid. Men PUHA kan kun forestille mig hvordan du har det. Selvom jeg hver måned bliver super skuffet over, at testerne er negative, ser jeg alligevel frem til bare at komme igang igen (videre!).
Håber ikke du skal vente længe endnu, før I går i gang... Det må virkelig være svært når man, som du selv siger, har besluttet sig og ligesom har taget det første spring!
Pøj pøj med alt 
Anmeld
