Vi mødte en hugorm

Vi var ude og gå en lang tur i rebild bakker i går eftermiddags, i det dejlige forårsvejr.

Lige pludselig får vores hund færten af noget, og før vi når at reagere har hun fat i en hugorm. Heldigvis! bed den ikke vores hund, eller nogle af vi andre for den sags skyld. Men pyha hvor blev jeg forskrækket, jeg hyperventilerede, og var sikker på at jeg både skulle besvime og kaste op.

Slangen blev bare liggende i græsset og nød solen, og jeg turde nærmest ikke gå forbi den.

Jeg har aldrig mødt en slange før, og håber aldrig jeg kommer til det igen.

Vi er ivrige vandrer, så den dag skulle selvfølgelig komme. Nu havde jeg lige vænnet mig til de mange firben, som jeg bestemt heller ikke kan lide, jeg tror nu aldrig jeg kommer til at vænne mig til slanger....

Jeg fik også en forskrækkelse her i påsken da jeg mødte en sno i bakkerne på Røsnæs.

Uff jeg hader slanger.

 

 

Jeg VAR afgjort besvimet.  Jeg går fuldstændig spahyt blot ved synet af (faktisk bare ved tanken om) en frø/regnorm/bille, så jeg synes, du klarede det imponerende flot .

Jeg var tæt på at jokke på en stor hugorm engang der lå og solede sig midt på en sti på heden... Man skal altså kigge ned når man går sådanne steder... Fik da lige lidt kuldegysninger, men så heller ikke mere...

En anden gang så jeg en på asfalten på vej ind til en købmand ved vandet. Så jeg tog en pind og fik den viftet væk fra butikken, og bad nogle andre holde øje med den, mens jeg løb ind og hentede købmanden. Han fik fat i en skovl, som han så ville fange den på. Desværre blev han nødt til at slå den ihjel, da den kravlede under nogle gasflasker, som han ikke kunne flytte og derved kom til at skade hugormen.

Havde jeg vidst første gang jeg så en, at de kan bevæge sig så hurtigt, så havde jeg nok skyndt mig langt væk i stedet for at stå og kigge på den...