Faren virker ligeglad?!

Jeg gik fra faren til min søn, da han var lidt over 5 uger gammel. Da jeg syntes at det kørte af lort.  Under graviditeten laved jeg alting. Gjorde rent, laved mad osv. Og skulle faren hjælpe med det, skulle jeg bede ham om det! Jeg bad ham om at ændre sig, da mit barn ikke skulle vokse op i et svineri af et hjem. (Skal lige siges, at faren er meget doven, og ligeglad med hvordan hjemmet så ud). Da jeg havde nåed min termin, bad jeg ham om at ændre sig NU. Da jeg kunne føde hvornår som helst. Han ændre sig i 2-3 dage, også var det i det gamle mønster igen. Så kom dagen hvor fødslen gik igang. Vi var på barselsgange i 4 dage, da faren mere eller mindre tvang mig hjem. Det var en tirsdag vi kom hjem, og faren så muligheden til at kunne komme til sin sport om onsdagen. Typisk som han er og var. Da vi havde været hjemme i 14 dages tid og han endelig var begyndt på sit job igen, forvented han, at jeg tog mig af barn, hjem og laved mad til ham, når han kom hjem fra job.
Jeg tog mig af min søn om natten, og skal lige siges at jeg havde mange smerter i underlivet efter fødslen, så var faren der måtte skifte ham om natten, og han brokked sig hver nat, (det started allerede over på barselsgangen) Han sov længe, hver dag, da han først mødte på job kl endten 12 eller kl 14. Og nu bor jeg alene med vores søn, og nyder det. Men faren virker ligeglad, og har næsten aldrig tid til at komme og se sin søn, da han hellere vil til sport, job, venner og druk. Han betaler intet til vores søn, da han har så lidt penge og bor hjemme.  Forstår ikke hvordan man kan være så ligeglad med sit barn ?!

Anonym skriver:

Jeg gik fra faren til min søn, da han var lidt over 5 uger gammel. Da jeg syntes at det kørte af lort.  Under graviditeten laved jeg alting. Gjorde rent, laved mad osv. Og skulle faren hjælpe med det, skulle jeg bede ham om det! Jeg bad ham om at ændre sig, da mit barn ikke skulle vokse op i et svineri af et hjem. (Skal lige siges, at faren er meget doven, og ligeglad med hvordan hjemmet så ud). Da jeg havde nåed min termin, bad jeg ham om at ændre sig NU. Da jeg kunne føde hvornår som helst. Han ændre sig i 2-3 dage, også var det i det gamle mønster igen. Så kom dagen hvor fødslen gik igang. Vi var på barselsgange i 4 dage, da faren mere eller mindre tvang mig hjem. Det var en tirsdag vi kom hjem, og faren så muligheden til at kunne komme til sin sport om onsdagen. Typisk som han er og var. Da vi havde været hjemme i 14 dages tid og han endelig var begyndt på sit job igen, forvented han, at jeg tog mig af barn, hjem og laved mad til ham, når han kom hjem fra job.
Jeg tog mig af min søn om natten, og skal lige siges at jeg havde mange smerter i underlivet efter fødslen, så var faren der måtte skifte ham om natten, og han brokked sig hver nat, (det started allerede over på barselsgangen) Han sov længe, hver dag, da han først mødte på job kl endten 12 eller kl 14. Og nu bor jeg alene med vores søn, og nyder det. Men faren virker ligeglad, og har næsten aldrig tid til at komme og se sin søn, da han hellere vil til sport, job, venner og druk. Han betaler intet til vores søn, da han har så lidt penge og bor hjemme.  Forstår ikke hvordan man kan være så ligeglad med sit barn ?!

Desværre findes der sådan nogle mænd blandt os..
Det er møg hammerende trist.. men det skal bestemt ikke gå ud over dig og din søn.

.. Så syntes du skulle gå til Statsamtet og få lagt en fast plan for jeres dreng.   

Bshizzle skriver:

Desværre findes der sådan nogle mænd blandt os..
Det er møg hammerende trist.. men det skal bestemt ikke gå ud over dig og din søn.

.. Så syntes du skulle gå til Statsamtet og få lagt en fast plan for jeres dreng.   

Det noget skod, at der er sådan nogle

Med hvem der skal have ham hvornår?

Anonym skriver:

Det noget skod, at der er sådan nogle

Med hvem der skal have ham hvornår?

Ja.. Jeg har oplevet noget hen af det samme..
Jeg var bare for længe om at gøre noget ved det..
.. Men nu hvor det hele kører over amtet, så er der faste planer om hvornår sønnen skal være hos hans Far samt tider og ferier..
( vi har fælles forældremyndighed ).

Du kan evt læse mere om det på statsamtet's hjemmeside.

Anonym skriver:

Jeg gik fra faren til min søn, da han var lidt over 5 uger gammel. Da jeg syntes at det kørte af lort.  Under graviditeten laved jeg alting. Gjorde rent, laved mad osv. Og skulle faren hjælpe med det, skulle jeg bede ham om det! Jeg bad ham om at ændre sig, da mit barn ikke skulle vokse op i et svineri af et hjem. (Skal lige siges, at faren er meget doven, og ligeglad med hvordan hjemmet så ud). Da jeg havde nåed min termin, bad jeg ham om at ændre sig NU. Da jeg kunne føde hvornår som helst. Han ændre sig i 2-3 dage, også var det i det gamle mønster igen. Så kom dagen hvor fødslen gik igang. Vi var på barselsgange i 4 dage, da faren mere eller mindre tvang mig hjem. Det var en tirsdag vi kom hjem, og faren så muligheden til at kunne komme til sin sport om onsdagen. Typisk som han er og var. Da vi havde været hjemme i 14 dages tid og han endelig var begyndt på sit job igen, forvented han, at jeg tog mig af barn, hjem og laved mad til ham, når han kom hjem fra job.
Jeg tog mig af min søn om natten, og skal lige siges at jeg havde mange smerter i underlivet efter fødslen, så var faren der måtte skifte ham om natten, og han brokked sig hver nat, (det started allerede over på barselsgangen) Han sov længe, hver dag, da han først mødte på job kl endten 12 eller kl 14. Og nu bor jeg alene med vores søn, og nyder det. Men faren virker ligeglad, og har næsten aldrig tid til at komme og se sin søn, da han hellere vil til sport, job, venner og druk. Han betaler intet til vores søn, da han har så lidt penge og bor hjemme.  Forstår ikke hvordan man kan være så ligeglad med sit barn ?!

Hvor gammel er han? Det virker lidt, som om han ikke har været klar til at blive far....var det en planlagt graviditet?

Jeg ved ikke, om han er ligeglad med jeres søn eller bare ser det hele glide ud mellem fingrene - noget kunne da tyde på, at han lider af nedtrykt sindsstemning eller depression? - og måske har gjort det i længere tid?

Økonomisk skal han betale...hm, er det noget med 1200 kr til jeres barns underhold hver måned, og det er uanset, hvilken indtægt/hvilke boforhold/hvilken jobstatus osv. han har - hvis han ikke er i stand til det, så får du pengene af kommunen, og han kommer så til at stå i gæld til dem, men han kan under ingen omstændigheder slippe ud af det.

Håber forholdene bedres..

Bshizzle skriver:

Ja.. Jeg har oplevet noget hen af det samme..
Jeg var bare for længe om at gøre noget ved det..
.. Men nu hvor det hele kører over amtet, så er der faste planer om hvornår sønnen skal være hos hans Far samt tider og ferier..
( vi har fælles forældremyndighed ).

Du kan evt læse mere om det på statsamtet's hjemmeside.

Fælles forældre myndighed, det har vi ögså.

Kunne være jeg skulle prøve det, og se om der var nogle muligheder

Rockertand skriver:

Hvor gammel er han? Det virker lidt, som om han ikke har været klar til at blive far....var det en planlagt graviditet?

Jeg ved ikke, om han er ligeglad med jeres søn eller bare ser det hele glide ud mellem fingrene - noget kunne da tyde på, at han lider af nedtrykt sindsstemning eller depression? - og måske har gjort det i længere tid?

Økonomisk skal han betale...hm, er det noget med 1200 kr til jeres barns underhold hver måned, og det er uanset, hvilken indtægt/hvilke boforhold/hvilken jobstatus osv. han har - hvis han ikke er i stand til det, så får du pengene af kommunen, og han kommer så til at stå i gæld til dem, men han kan under ingen omstændigheder slippe ud af det.

Håber forholdene bedres..

 

Han bliver 23år her om lidt. Og nej, han virker slet ikke klar. Det som om han gerne vil leve livet som før. Men det kan man altså ikke når der kommer et barn ind i billedt.
Nej graviditeten var ikke planlagt, men vi snakked om det og valgte at beholde det, da jeg er imod aborter, og han synes det var en go idé. Men han har ikke tænkt over, bleskift, søvnløse nætter og et liv inde for huset 4 vægge!
Muligvis har han noget psykisk. Men han har aldrig ment der var noget galt og ville og vil derfor intet gøre ved det
Og jo det er 1200kr om måneden, og har søgt det gennem kommunen, der kan gå op til 6 måneders tid, før sagen er behandlet. Men det er jo værd at vente på.

Tak, det håber jeg også.

Som andre også skriver så lyder det tydeligvis som om at faren til dit barn SLET ikke var klar til at blive far, men det kan man selvfølgelig ikke gøre så meget ved nu.. Du må få det bedste ud af situationen! Jeg synes du skal søge børnepenge fra ham, da han jo altså ER far, om han vil det eller ej.. Og han har pligt til, at hjælpe med at forsørge sit barn! Hvis han ikke har råd lige nu, kan kommunen udbetale pengene, og så skal han så bare betale dem tilbage, når han får penge til det.. Det er jo en stor hjælp med børnepenge...

Desuden, som andre også skriver, så find en løsning med hvornår han skal se sin søn gennemstatsforvaltningen. Med mindre det ikke rør dig, at han ikke ser sin søn. For så kan du jo i princippet opdrage dit barn alene, når nu faren ikke virker interesseret. Spørgsmålet er bare hvad I får mest ud af - at dit barn har en far, der egentlig ikke gider være far, eller "ingen" far, men måske en mere sammenhængende hverdag og barndom.. Jeg går ind for at ethvert barn har ret til at vide hvem´deres far er, så misforstå mig ikke..

Men  til dig og held og lykke med det hele i hvert fald!!!