D 12 April 2010 kl 15.00 fik jeg lagt en stikpille (3dage over termin) Allerede efter 10 minutter kunne jeg mærke den pille gjorde noget, men slet ikke noget som jeg trode ville gøre noget. Vi kørte hjem til mine forældre for at spise aftensmad, og ved 19.00 tiden kørte vi hjem igen. Vi havde fået en tid til kl 09.00 på fg næste dag til ny stikpille. Mens vi sad og så paradise hotel kunne jeg godt mærke at nu begyndte der at komme veer. Jeg gik i seng og Andreas tog sofaen.... Efter ½ time måtte jeg stå op, for allerede nu var mine veer meget kraftige og der var ingen pause i dem. Jeg tog alene med taxi på sygehuset mens Andreas blev hjemme ved Nicklas indtil mine forældre kom. Det hele gik meget langsomt trods kraftige veer.... Kl 05.00 Tirsdag morgen vælger Jm at prikke hul på vandet, og vupti 3 kvater senere, Kl 06.13 føder jeg en stor dejlig dreng. 53 cm lang og en kampvægt på 4260 Gram.
Amningen gik som smurt og efter en overnatning på barselsafd tog vi hjem. Efter 7 dage hjemme vågnede jeg pludselig en nat ved at Mathias holdt op med at trække vejret og jeg måtte hive ham op for at få gang i ham igen. Ringede dagen efter til egen læge, og blev derefter indlagt på C1 (børneafd) på Herning sygehus. Deroppe blev han lagt til forskellige maskiner, og han fortsat svævede mellem at være 100% okay og til pludselig at miste bevistheden... Lægerne var total på bar bund! Hans hjerne, hjerte, lunger og mange andre indre organer blev scannet men de fandt intet unormalt. Efter 17 dage på sygehuset blev vi endelig udskrevet, med besked om at det nærmeste de kunne komme var at han ikke ilter hans blod som han skulle, og når det nåede helt i bund mistede han bevistheden. Vi fik en måler hjem for hele tiden at kunne holde øje med ham, og vi købte en apnømaddras for at kunne høre hvis der skulle ske noget. Det er sket en gang hjemme siden vi blev udskrevet... Da han var 6 mdr var vi til kontrol i Herning og alt var nu som det skulle være, hans blod blev iltet som han skulle og han var 100%fri for anfald... Hvad det helt præcis var han fejlede fandt vi aldrig ud af, men han er i dag sund og rask....
D 13 april 2011 blev vores "lille" dreng 1 år gammel. Og da jeg for 1 år tilbage sad på herning sygehus havde jeg kun turde håbe på vi ville komme til at fejre hans 1års fødselsdag.
Mathias er idag en glad dreng, som er godt med både motorisk og mentalt.... Han er lige stoppet med at få hans natflaske, efter et par aftener hvor han skubbede flasken væk tog vi den helt fra ham og han savner den bestemt ikke.
Med får i lige lidt billeder taget fra hans fødselsdag d 13 april, og frem til idag...
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld
