Har et par kropsproblemer pt, og ved ikke hvad jeg skal gøre 
Det ene skyldes graviditeten:
Uren hud! Jeg får simpelthen bare så dejligt mange bumser og hvad ved jeg. Jeg spiser sundt og varieret, drikker masser af vand, fjerner makeup hver aften - Og det er langt fra hver dag jeg bruger makeup. Det makeup jeg bruger er uden alt det der usunde gejl i. Jeg vasker ansigtet i en ansigtsvask fra derma, har en lækker skintonic af samme mærke, der tager det sidste snavs, og så bruger jeg creme fra neutral til ansigtet. Men lige fedt hjælper det, og det ser bare så grimt ud. Hvad kan jeg gøre? Vil ikke bruge produkter med parfume, parabener osv.
Det andet er håret, og har ikke noget med graviditet at gøre, men så alligevel lidt:
SKÆL! Argh! Det er noget jeg har døjet med hele mit liv. Det skyldes, at jeg har ufattelig tykt hår, hvilket jeg som sådan er glad for. Men problemet er, at hver gang mit hår begynder at blive dejlig langt, så er det som om, at min hovedbund ikke kan ånde, og så får jeg bare godt med skæl, som for det første er grimt (især når man har mørkt hår), og så klør det også.
Normalt kan jeg holde det nede med specielle produkter, men de er ikke fri for alt det halløj, som jeg ikke vil fylde mig med under graviditeten, så lige nu bruger jeg skælshampoo fra neutral, og det virker overhovedet ikke.
Jeg ved godt hvad løsningen er: En flot skulderlang frisure, men jeg elsker mit lange hår, og det har taget lang tid at få det til at nå helt ned til BH-stroppen på ryggen, så vil helst ikke af med det..
Nogle råd?
Anmeld