August meddelte min kommune, at skolerne skulle spare. Nogle skulle lukkes, andre skulle udbygges og nogle skulle af med klasser. Min dejlige skole er en bitte-folkeskole med meget få elever. Dette har jeg dog ikke set som noget negativt men mere, at vi alle kender hinanden, at vi har et godt sammenhold, at vi snakker sammen om alt og at vi derfor kan afpasse hinandens undervisning så vi kan køre tema der tilgodeser flere klasser. Men vi var i den situation at vi måske skulle lukkes - dog skulle ingen fyres meldte kommunen ud. Så gik maskineriet igang, folk protesterede og skældte ud, snakkede med borgmestre og kom i aviser. December melder kommunen ud, at skolen ikke skal lukkes men at vi skal af med udskoling. Så kunne vi jo godt regne ud, at vi var for mange lærere her. Og pludselig kunne kommunen ikke få tallene til at hænge sammen så nu skulle der pludselig fyres nogen.
Idag fik jeg så af vide, at jeg er sikret. Puha. Jeg er SÅ lettet. I denne tid hvor mange mister deres arbejde, er jeg bare så glad for, at jeg ikke er en af dem. Jeg tuder af glæde. Det sidste ½ år har været en rutchebanetur med glæde, sorg, frygt, afmagt, bekymring og nu er det afklaret. Åh hvor har jeg bare lyst til at juble og skrige (hvilket jeg nok gør på vejen hjem) 
Anmeld
