Hej 
det at bruge babytegn er selvfølgelig en god ide, men eftersom det tager tid for barnet at lære at forstå tegnene, vil det nok ikke have nogen effekt inden operationen.
Men jeg har da nogle generelle råd for, hvad du kan gøre (er talepædagog):
Sørg altid for at have øjenkontakt, når du taler til dit barn.
Tal tydeligt, og brug korte sætninger.
Vis, og peg på, hvad du snakker om.
Sørg for at minimere baggrundsstøjen - sluk for radio, tv mm.
Kollektive beskeder skal helst gentages over for dit barn - for det er ikke sikkert, hun har fået det hele med.
Sidder i en gruppe og taler, så hav hende på dit skød, og tal til det øre, hun hører bedst på.
held og lykke med operationen, jeg håber, drænet hjælper! 
Anmeld