Jeg er protestant, og som de fleste andre danskere "dyrker" jeg ikke min religion særlig meget.. Man kan vel sige at jeg er kultur-kristen, med barnedåb, jul, påske og andre traditioner.
For mig er det vigtigt at min datter også bliver del af denne kultur, jeg kan godt lide de kristne budskaber og principper, og ønsker at hun skal lære dem at kende. Vi er f. eks. startet i søndagsskole, og jeg håber vi kommer til at gå der i mange år endnu. Derufover fejrer vi jo jul og påske og jeg vil gerne at hun skal vokse op med at høre om hvorfor vi har disse højtider, fordi det er jeg opvokset med, og synes at det er hyggeligt og lærerigt.
Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg ville acceptere hendes valg om at konvertere til islam. Men jeg ville nok føle at jeg havde mistet en del af min datter. Islam er en lovreligion, og jeg ville være ked af at hun skulle indrette sit liv efter sharia-loven i stedet for at leve sit eget liv efter de etiske og moralske principper som hun forhåbentlig får fra kristendommen og her hjemme fra.
Men om hun føler et behov for at konvertere og dette behov er reelt, så er det jo et eller andet sted for hendes eget bedste, og jeg ønsker hende intet andet
Anmeld