Sproget!

Hej

Jeg syntes det er lidt sjovt, at Stefanie som nu er 2 år og 2 mdr. stadig ikke gider snakke særlig meget!! For vi har fundet ud af, at hun sagtens kan, men hun gider bare ikke...ikke særlig meget i hvert fald!
Hvis jeg spørger om hun kan sige et ord, så kan hun sagtens, nogle mere rene end andre, men hun kan altså godt, hvis hun bare gider. Andre gange siger hun nej lige med det samme...jeg spørger så om hun ikke gider lige nu, hvor hun siger nej.
I aftes inden hun skulle i seng sagde hun noget rusisk og til slut "sove" - lige så rent. Jeg blev helt forskrækket og spurgte hende om hun sagde "sove", så grinede hun og klappede, men gad ikke sige det igen.

Hvorfor pokker gider hun ikke snakke??

Alexander på 14 mdr syntes det er vildt sjovt at snakke, så han prøver hele tiden at efterligne et nyt ord.....!!

Syntes bare det er mærkeligt.....for jeg ved hun kan høre ordene, for hun kan sagtens sige ordene, hvis hun altså gider....!
Én dag i vuggestuen sad hun og læste bog sammen med en pige på 2½ år, som taler helt rent. Mens de kiggede i bogen snakkede de...jeg kunne desværre ikke høre hvad de sagde, men jeg kunne høre de snakkede sammen!!

Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal gøre for at gøre det spændende for hende.....har prøvet alt, måske er der ikke andet og gøre, end vente på hun finder interessen....!!

Har I andre oplevet dette?

Lone

Hej Lone

Jeg har en datter som heller ikke ville snakke foer hun var omkring 3 aar. Mit tilfaelde er selvfoelgelig ikke helt magen til dit fordi hun er tosproget, og dog alligevel. For jeg har ogsaa en soen paa 2 aar hvor munden ikke staar stille. Han snakker meget, er dygtig til det og elsker det.

Mht Laura var vi faktisk til samtale med skolen da de nemlig ogsaa var i tvivl om, om hun ikke kunne eller ikke gad, men vi mente allesammen at det var det sidste. Og det som vi fik at vide var at vi skulle spoerge hende mere og lade hende forklare tingene. Altsaa spoerge ind til billederne i boegerne, og ikke afslutte saetninger for hende og ikke forstaa hende foer hun havde sagt hele saetningen. Laura havde det meget med at pege paa noget og sige "aaaa", og vi vidste jo hvad hun ville saa det gjorde vi. Men da vi begyndte paa disse smaa simple ting skete der faktisk en masse.

Men ellers kan jeg kun foreslaa dig at have taalmodighed. Jeg ved det er svaert, men boernene skal nok snakke naar de selv synes de er klar.

Knus
Trine

Trine Spanien skriver:

Hej Lone

Jeg har en datter som heller ikke ville snakke foer hun var omkring 3 aar. Mit tilfaelde er selvfoelgelig ikke helt magen til dit fordi hun er tosproget, og dog alligevel. For jeg har ogsaa en soen paa 2 aar hvor munden ikke staar stille. Han snakker meget, er dygtig til det og elsker det.

Mht Laura var vi faktisk til samtale med skolen da de nemlig ogsaa var i tvivl om, om hun ikke kunne eller ikke gad, men vi mente allesammen at det var det sidste. Og det som vi fik at vide var at vi skulle spoerge hende mere og lade hende forklare tingene. Altsaa spoerge ind til billederne i boegerne, og ikke afslutte saetninger for hende og ikke forstaa hende foer hun havde sagt hele saetningen. Laura havde det meget med at pege paa noget og sige "aaaa", og vi vidste jo hvad hun ville saa det gjorde vi. Men da vi begyndte paa disse smaa simple ting skete der faktisk en masse.

Men ellers kan jeg kun foreslaa dig at have taalmodighed. Jeg ved det er svaert, men boernene skal nok snakke naar de selv synes de er klar.

Knus
Trine

Hej Trine!

Mange tak for dit indlæg

Jeg kan se du har oplevet noget lignende det samme med din datter.
Stefanie gør nøjagtig det samme som din datter, peger på noget og siger en lyd - eller ja-ja-ja. Vi ved udmærket godt, havd hun mener og vil. Men vi har faktisk længe sagt til hende, hvis hun f.eks. peger på sit værelse: "skal vi lege inde på værelset", hvor hun siger JA og griner. Vi siger så til hende "kan du sige værelse?", men så siger hun nej!! Hvis jeg så siger, jamen så kan vi jo ikke gå ind på værelset, når du ikke fortæller mor hvad du vil. Så bliver hun sur, små-piver lidt og så laver hun bare noget andet, lige indtil hun husker på det igen, også kører det forfra.

Hvis hun vil min mand og mig noget, råber hun "hallo"! Én gang fik jeg hende til at sige; mor - men det var kun fordi jeg lovede hende en ostehaps bagefter!!! Det er dog den eneste gang jeg har gjort det....syntes det er underligt hun skal lokkes så meget, for hun kan jo godt!
Hun har meget med at fortælle en masse historier, noget som jeg ikke helt forstår, dog enkelte ord. Hun vil gerne snakke og fortælle en masse, hvor vi slet ikke afbryder hende, men gider bare ikke bruge de rigtige ord...syntes bare det er så underligt. Nogle dage er vi helt bims i hovedet, fordi hun har snakket og peget hele dagen......så ét sted vil hun jo gerne snakke, men gider alligevel ikke sige ordene rigtigt.

Ved bare ikke hvad jeg skal gøre...det er åbenbart en meget stædig datter jeg har

Lone

Laura blev ogsaa meget sur mange gange, naar vi pludselig ikke gjorde noget naar hun sagde aaa. Ligesom hun stadig bliver sur, hvis hun proever at fortaelle mig noget (nu med ord) og jeg af den ene eller den anden grund ikke forstaar hende .

Men for dit vedkommende tror jeg simpelthen det er taalmodighed der skal til. Som sagt var Laura jo over 3 foer hun virkelig begyndte. Laaang tid efter andre folks boern. Men saa gik det altsaa ogsaa hurtigt. Og i sommer laerte hun jo endda dansk , altsaa at snakke det for hun har altid forstaaet det.

Knus
Trine

Vi har lige været på besøg hos mine forældre, hvor Stefanie spyttede noget nyt ud!!
Jeg spurgte hende, om hun ikke lige kunne gå ind til mormor med nogle magneter, "jo" sagde hun, helt rent! Det har hun aldrig sagt før, kun ja. Jeg tror ikke hun var bevidst om hun sagde det, for da jeg spurgte om hun ville sige det igen, sagde hun nej og legede videre!

Så leger hun gemmer, hendes far finder hende og siger: "dér fandt jeg dig, ha-ha". Så siger hun lige så alvorligt: "nej, ik ha-ha" - min mand var ved at falde bagover, det har hun heller aldrig sagt. Til gengæld ville hun gerne gentage sætningen og sagde det nok 10 gange efter, vi klappede, hun klappede og blev vildt glad

Da vi så skal hjem, skal hun have en "pandekage" af min far (det er sådan en leg, hvor han svinger hende rundt i luften). Hun elsker den leg. Den aller sidste tur siger min far så, hvis du skal have en sidste tur, skal du sige morfar. Hun kigger på ham med store, glade øjen, fordi hun må få må en tur mere - også kommer det, hun siger helt rent: "morfar"
Min far fik julelys i øjnene og så fik hun lige et par ekstra svingture .)
Hun har så ikke villet sige det mere!!

Hvordan pokker kan det være....nu har hun sagt sove og jo, uden hun var bevidst om det, men blot fordi hun var igang med noget leg.
Jeg begriber det ikke....!!

Lone - som blev rigtig stolt

- skriver:

Cassandra sagde næsten heller aldrig noget...

Og så var vi til samtale i vuggestuen den 26 nov (hun har fødselsdag den 17 dec) og derefter væltede sproget bare ud af hende...

Nogen børn venter til de er bevidste om at meget af det de siger er rigtig..

Og Cassandra er en af dem og tror min dreng er også

Lidt sjovt nogle børn er sådan, ikk?

Det er nok mest forældrene der er for utålmodige

Lone

GG...

Jamen man bliver da lidt, og gør man nu nok for at hjælpe.. osv..

Og spurgte vuggestuen om hvad vi kunne gøre, men de sagde jo bare snak med hende og læs for hende osv... Og alt hvad man kan gøre snart gjorde vi..

Men det kom da hun var klar

Jeg blev glad for ar læse dit indlæg, for lige nøjagtig det samme har vi gjort og spurgt om - også i vuggestuen.
Flere ord er også kommet til, men hun kan sige langt mere, end hun lige gider på nuværende tidspunkt - hun har overrasket os en del gange

Men ja, vi må bare vente.....

Lone

Hejsa
Har en dreng der lige er blevet 3 år, midt i august fik han dræn i begge ører, og er nu endelig begyndt at snakke.....

Han har altid snakket "russisk", med få ord han sagde rigtigt.
Både lægen og vuggestuen sagde vi ikke skulle foretage os noget, men til sidst gik vi selv til ørelægen, det er gratis og man behøver ikke en henvisning.
Det viste sig at han havde væske i begge ører og derfor har hørt lidt forvrænget, så er det jo klart at han snakker russisk!

Er lidt ked af vi ikke fik det tjekket noget før, men nu er sproget heldigvis på vej

Lise

Vores lille dreng paa 19 mdr snart taler faktisk slet ikke. han siger kun lyde.. muuuh, miav, vuf vuf osv. og saa siger han dada (far). er tosproget og forstaar alt paa begge sprog men taler ikke.

saa jeg haaber altsaa det snart kommer...