Hvordan skal jeg få det sagt ???

Sagen er den at jeg i morgen er nød til at tage en snak med min chef - har en skade i min nakke som desværre ikke forsvinder igen.

Jeg har været ved specialist i forige uge som konstaterede det. Jeg skal nu lære at tage mine forbehold i hverdagen så jeg kan holde smerterne ud.

Startede op på arbejde i efteråret efter barsel, og må nu se i øjene at jeg bare ikke kan holde til at arbejde de antalt timer jeg gør.

Kommunen er ind over det og skal til møde med dem torsdag. Min sagsbehandler iger mellem linjerne at jeg skal syge melde mig ( hun må selvfølgelig ikke sige det direkte )

Er simpelthen så dårlig til at tage hul på den slags samtaler. Ved ikke hvordan jeg skal tage hul på det

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg i morgen er nød til at tage en snak med min chef - har en skade i min nakke som desværre ikke forsvinder igen.

Jeg har været ved specialist i forige uge som konstaterede det. Jeg skal nu lære at tage mine forbehold i hverdagen så jeg kan holde smerterne ud.

Startede op på arbejde i efteråret efter barsel, og må nu se i øjene at jeg bare ikke kan holde til at arbejde de antalt timer jeg gør.

Kommunen er ind over det og skal til møde med dem torsdag. Min sagsbehandler iger mellem linjerne at jeg skal syge melde mig ( hun må selvfølgelig ikke sige det direkte )

 

Er simpelthen så dårlig til at tage hul på den slags samtaler. Ved ikke hvordan jeg skal tage hul på det

Pyha, stakkels dig!! Det lyder godt nok ikke rart.

Vi er forskellige som mennesker, og derfor griber vi også sådan en situation forskelligt an. men ejg vil gerne fortælle hvordan jeg ville gøre det, men det er jo ikke sikkert at det passer til dig.

Jeg ville gå hen på chefens kontor (eller gribe fat i ham/hende på gangen, ved kaffemaskinen eller hvor det nu kunne være) og så sige: vi er nødt til lige at snakke sammen.  Så ville jeg tage en dyb indåndning og sige: Pyha... det er godt nok ikke nemt for mig det her. (så er chefen forberedt på at nu kommer der et eller andet), og så ville jeg små-grinende sige: -men bare rolig jeg er ikke gravid igen! (så er isen brudt), og så ville jeg sige noget med: jeg ved ikke om du er klar over det, men jeg døjer med rigtig mange smerte i min nakke, og jeg har nu været hos en specialist og bl.a bl.a bl.a

Sådan ville jeg gøre fordi det passer til min facon.

Mumto3 skriver:

Pyha, stakkels dig!! Det lyder godt nok ikke rart.

Vi er forskellige som mennesker, og derfor griber vi også sådan en situation forskelligt an. men ejg vil gerne fortælle hvordan jeg ville gøre det, men det er jo ikke sikkert at det passer til dig.

Jeg ville gå hen på chefens kontor (eller gribe fat i ham/hende på gangen, ved kaffemaskinen eller hvor det nu kunne være) og så sige: vi er nødt til lige at snakke sammen.  Så ville jeg tage en dyb indåndning og sige: Pyha... det er godt nok ikke nemt for mig det her. (så er chefen forberedt på at nu kommer der et eller andet), og så ville jeg små-grinende sige: -men bare rolig jeg er ikke gravid igen! (så er isen brudt), og så ville jeg sige noget med: jeg ved ikke om du er klar over det, men jeg døjer med rigtig mange smerte i min nakke, og jeg har nu været hos en specialist og bl.a bl.a bl.a

Sådan ville jeg gøre fordi det passer til min facon.

Tak for dit svar - nej frygter virkelig den samtale  Ikke fordi min chef ikke er sød men fordi jeg bare er en skovl til at starte på sådan nogen emner.

Hun ved jeg har smerter men nok ikke hvor meget det påvirker mig. Har fortalt jeg skulle til specialist.

Din løsning virker som en jeg også kunne finde på at bruge. Måske er problemet også , at jeg har det SÅ skidt med at jeg ikke kan varetage mit arbejde. Og mine omgivelser virker til at betvivle min beslutning .