Jeg er så gal på min mor 
Det skal lige siges at min mor forlod min søster og jeg, da jeg var 13 og min søster 8 år fordi hun ville være sammen med en ung kæreste som ikke måtte vide vi eksistere, vi blev efterladt til os selv i 6 mdr. hvor hun kom hjem en gang om ugen for at skifte tøj og lægge penge, hun ville ikke tage telefonen når vi ringede, og hun ignorerede os når hun så os på gaden, når hun var sammen med hendes kæreste.
Men hun kom tilbage til os da hun blev droppet af sin kæreste, fordi han fandt ud af hun havde os, men nogle måneder skete det igen med en ny mand.
Jeg kunne ikke holde det ud mere og i en alder af 14 ringede jeg til kommunen og fortalte dem det hele, det resulterede i at min søster blev fjernet hjemmefra og jeg var så heldig at kunne bo sammen med min kæreste Jacob.
Siden da er min søster blevet 13 snart 14 og jeg er 19 og bor stadig sammen med min kæreste Jacob.
Men forholdet til min mor er ikke godt mere, hun opfører sig stadig meget uansvarligt, og før ringede hun hver uge og brokkede sig over min søster, nu hvor jeg er gravid har jeg sagt, du skal ikke ringe til mig mere, jeg har sateme andet at tænke på end jer!
Min søster besøger mig en gang i mellem i weekenden, men alle de gange hun har været hos mig, har min mor ikke formået at hente hende til tiden, hvilket jeg bliver meget sur over, og vi kan skændes over det indtil hun får taget sig sammen til at hente min søster.
Sidst min søster var på besøg, siger jeg til min mor, DU SKAL komme og hente Astrid(min søster) til tiden da jeg skal til fødselsdag kl. 12.
Hendes respons er: Ja skat! Ikke noget problem.
Men så gentager historien sig fandeme igen!
Kl. 11.30 ringer hun til mig: Åh skat du må undskylde, men mor har drukket for meget og kan ikke hente Astrid i dag, men jeg lover at hente hende imorgen(mandag) kl. 7 og det lover jeg, åh skat du må ikke være sur på mor, jeg var bare i byen.
Jeg bliver sur og siger, du skal komme og hente Astrid, jeg har en aftale kl. 12 og det ved du også godt! Hun ændrer pludselig toneleje og siger: Jaja for helvede så skal jeg nok hente hende, men det er din skyld jeg kører galt, for jeg er stadig fuld!
Det ender med at jeg siger til Jacob at han bare kan tage afsted da det jo er hans brors fødselsdag, min mor er først hos os kl. 15 hun bor i Kibæk og jeg bor i Randers.
Efter hun er kørt bliver jeg stiktosset og skriver en lang sms, hvor jeg giver hende et ultimatum, vil du forsætte med at være dum og uansvarlig og adrig se mig og dine kommende børnebørn eller vil du ændre dig og leve et godt liv med os?
Hun svarer: Glem det, jeg klarer mig selv.
Sikke en forpulede kælling tænker jeg og giver mig til at græde, men nu er jeg ligeglad, hellere at hun melder rent ud og siger nej jeg kan ikke ændre mig i stedet for at holde mig for nar.
Men i tirsdags ringer hun så til mig igen, og siger ved du godt at din søster er indlagt og vil begynde at bagtale min søster, jeg siger jeg ikke gider at høre på deres problemer!
Og hun siger at kommunen siger at jeg skal have Astrid hjem til mig denne weekend, jeg siger til hende at hvis kommunen vil mig noget skal de selv ringe til mig, da jeg mener det er usandsynligt at kommunen forlanger sådan noget igennem en 3. person.
Hun bliver sur og siger er det fordi du ikke vil have Astrid over og jeg siger ja! Og er 100% ærlig, jeg siger til hende det er fordi jeg ikke kan regne en skid med om hun bliver hentet eller ej, men jeg siger så også at jeg ikke gider at have Astrid over når der er så mange problemer, jeg gider ikke at tænke på andre end mig selv og mit barn lige nu.
Hun bliver sur og siger at det er lang tid siden det sidst skete( Hvor hun hentede min søster 3 timer for sent) men jeg sagde til hende at hvis hun ikke ændrer sig, sker det jo hver gang alligevel!
Hun pludselig at hun jo var på sygehuset så derfor kunne hun ikke komme, OMG mand jeg blev sur og sagde at hun skulle tage at holde styr på hendes forklaringer!
Det skal siges at hun før har sagt at hun havde brystkræft, og derfor var indlagt, bare fordi hun gerne vil være sammen med sin kæreste. Hun sagde til mig omkring jul '10 at hun havde lungekræft og er til kemo i Skejby. Hvilket heller ikke er sandt! Fy for satan siger jeg bare. Jeg er siden hen blevet overbevidst over at min mor lider af en sindslidelse. Da hun bilder sig selv og andre ting ind, og siger det så ofte til sig selv at hun med tiden selv tror på det.
Hun siger så senere FINT så passer jeg bare Astrid 24 timer i døgnet, jeg bliver irriteret og siger, ja det er jo dit job, du er hendes mor, ikke mig.
Det ender med at hun siger at hun ikke gider at have noget med mig og mit kommende barn at gøre alligevel og jeg siger hvis du har det sådan skal du også få det sådan, jeg er sikker på at mit li bliver bedre uden alt det kaos fra jer af.
Hun lægger røret på, og jeg får senere en sms fra hende hvor der står: Tak for det!
Jeg skriver tilbage: Du kan kun takke dig selv!
Og jeg brød total sammen, andrealinet pumpede i mig og jeg rystede helt. Heldigvis har jeg min dejlige kæreste Jacob som støtter mig igennem alt dette.
Men tak fordi du læste med, jeg ved ikke hvad jeg ville med denne debat andet end at slippe af med lidt på mine skuldre.
