Jacob&Kusuma skriver:
Hejsa.
Jeg læste lige din debat igennem.
Og allerførst et kæmpe knus 
til dig, det meget du skal have på dig, men det er jo også meget din mand kæmper med, jeg kan godt forstå han også har det hårdt.
Men må jeg spørge, er du meget afhængig af din mand?
Og jeg spørger fordi at jeg synes det lyder som om at du slet ikke kan foretage dig noget uden din mand. Men jeg kan godt forstå at det er hårdt uden ham, men er det muligt for dig at komme lidt ud sammen med dine børn, det vil hjælpe jer alle sammen.
Det påvirker jo din mand at du ikke er lykkelig og at når han kommer hjem skal I snakke problemer i stedet for at være en familie og nyde tiden med ham.
Jeres børn bliver også påvirket i det at de ser at mor er lidt indebrændt og indelukket.
Og vigtigst dig! Hvis du ikke er lykkelig er dine børn heller ikke lykkelig. Så prøv at få gang i nogle sjove aktivitet med dine børn, med dine veninder, vis din kære hårdtarbejdende mand at du værdsætter ham selvom det hele er hårdt, det har han sikkert brug for.
Der er projekter derhjemme du kan gå i gang med, eller tage ud og købe noget lækkert til dig selv og din mand, måske noget nyt sexlegetøj, hvis Du/I er til det, en sexet dragt du kan have på til når din mand kommer hjem igen.
Køb blomster til derhjemme, kom noget mere ud, lad svigerfar/svigermor passe børnene og kom ud på en cafe med nogle veninder 
Det jeg mener er bare at du er den eneste der kan hjælpe dig, til at få det bedre
Stort kram
Du er den eneste der
Hej tak fordi du skrev. Jeg laver ALTID noget og det er jo som ofte uden min mand fordi han altid arbejder. Jeg er bare ved at være lidt træt af at han altid er på job så jeg altid er alene med hjemmet, indkøb, madlavning, putning, skole arrangementer, inst. besøg, ble skift, skrigende barn, besøg osv osv osv
Af projekter i hjemmet har vi aftalt at holde en pause da vi har brugt alt for mange penge på det samme på det seneste 
Jeg føler mig bare så forbandet træt hele tiden og synes det hele virker så uoverskueligt. Har et barn jeg ikke rigtig kan bære mere og som ikke kan gå endnu, så det hele er lidt kompliceret ift at skulle ud - vi bor på 2. sal. Men jeg kommer ud og er ofte ude og gå lange ture med ungerne. Den mindste er kun 6 mdr så synes han er for lille til endnu at blive passet og min svigermor drikker som et hul i jorden så hun ville være den sidste jeg ville lade passe. Mine forældre arbejder meget og er sjældent hjemme - har en mor der arbejder 3 ud af 4 weekender fordi hun har to jobs og en far der ikke ville kunne lide at passe baby endnu.
Veninder har jeg jo, men det er som om at efter jeg har fået nr 2 så er jeg sgu ikke så spændende mere. Mine veninder har som ofte ikke børn på trods af at deres alder er 25+.
Desuden gør jeg altid noget ud af mig selv (som regel ) vores sex liv fungerer udemærket og den tid vi har bliver også brugt på familien og ikke på problemerne, men så er det jo bare sådan at vi mennesker er bygget op til at kunne indeholde en sum og når denne sum bliver overhælet så eksploderer man. Jeg synes sgu tingene er hårdt i øjeblikket. Jeg sagde ikke ja til at være alene mor til to fordi han skulle have det arbejde, vi var dast besluttet på at han skulle søge nyt arbejde, dette har han vidst bare glemt i farten.
