sidder lige og er så meeeega træt af min kæreste, og det er ellers ikke noget der sker så tit men det sker i dag, nemlig!
jeg er i 21. uge(20+4) og godt nok laver jeg ikke alle de ting herhjemme som jeg jo nok burde, men nu er det altså sådan at alle bevægelser er ved at tage livet af mig, jeg har smerter i hele min krop primært ryggen og lænden hvor smerterne går helt ned i ballerne og nogle gange sætter sig som kramper der kan blive ved i flere timer, derudover har jeg mere eller mindre konstant hovedpine som ligger lige på nippet til migræne..
alligevel har jeg en kæreste der ikke helt forstår at jeg altså bare ikke virker optimalt for tiden..
jeg er flyttet helt hjem til ham her for to-tre måneders tid siden, og jeg har bare ikke fået pakket alt ud endnu, her hersker midlertidigt kaos, men hva kan man forvente, flyttebilen var proppet til randen med alle mine ting, og det eneste møbel man kan putte ting ind i herhjemme er et kæmpe klædeskab som bare ikke er kæmpe nok, jeg har virkelig ikke nogen steder at stille mine ting hen, alligevel går jeg da hver dag og prøver at få bugt med det hele, på trods af smerter.. ifølge kæresten er det bare irriterende at jeg ikke bare kan blive færdig og han er efter mig med det hver eeeevig eneste dag, lige indtil jeg prøver og bare går i stå og begynder at stor tude, for så bliver han den kærlige mand jeg har brug for der bærer mig ind på sofaen, henter mad og drikke til mig, nusser mig i håret og siger at det hele godt kan vente(men det kan det jo ikke, vi skal gøre plads til både at ha baby værelse og voksen værelse inde i soveværelset, og det er der det hele er værst)..
men før jeg begynder at tude kan jeg sgu selv få lov til at lege handywoman og bære rundt på kæmpe kasser fyldt med ting og tøj, samle møbler selv, sørge for at der er mad i huset, lave en plan over aftensmand, lufte hunden der ikke er til at styre(hvordan siger man på en pæn måde at ens kærestes hund ikke er egnet til et hjem med bitte små børn???) han så os gerne at der blev vasket tøj imens han var på arbejde, og lejligheden blev cleanet...... overskud, jeg mangler overskud.. og en go sjat smertestillende hvis nogen af de ting skal kunnen lade sig gøre for tiden...
for at sætte prikken over i´et har jeg lige fået af vide i går at her i påske ferien hvor han tager til jylland i nogle dage kan han ikke ha hunden med fordi hun er i løbetid og den ikke må bløde i bilen, desuden bliver den køresyg, ooog, så skal jeg også lige ha hans uopdragne 10 årige datter hentet på høje taastrup om fredagen hvor han først er hjemme omkring lørdag aften, hvis ikke det først bliver til søndag... jeez, jeg har knapt overskud til mig selv, pludselig skal jeg også lige har en uregerlige hund OG en uregerlig bonus datter...
jeg har os lidt problemer med min mor for tiden, hun er ikke helt rask i hovedet, og det bliver værre og værre, man ved aaldrig hvor man har hende, hun har sagt hun ikke holder af mig og det er derfor hun aldrig besøger mig.. alligevel gør det ondt at vide kvinden måske har leukæmi.. men når jeg siger det ti kæresten skal jeg bare tage mig sammen og tænke på noget andet...
faktisk siger han næsten altid at jeg bare skal tage mig sammen og bliv voksen.. kan det være rigtigt at jeg skal finde mig i det??
jeg har så meget mere at komme af med, men jeg har på fornemmelsen at det her allerede er blevet ret langt.. undskyld!
jeg ved ikke engang hva jeg egentlig vil med det her...jeg ved ikke om jeg søger råd eller en skulder at græde ud ved, jeg har bare virkelig ikke nogen at snakke med, næsten hele vennekredsen er røget efter jeg blev gravid og derfor stoppede med at ryge tjald, føler mig alene og kan jeg ikk finde ud af, for jeg plejer altid at have en at vænne mig til...
suk
undkyld det blev så langt, men tak hvis du læste det hele, og undskyld for eventuelle stavefejl, men jeg kan ikke selv overskue at læse det hele igennem nu! sorry..
//MIKA
