Valle81 skriver:
Hejsa,
Først vil jeg sige hjertelig tillyke -og dernsæt sige at jeg står i det nu.
Da Anton var 3 mdr stod jeg med en positiv test i hånden, den 27 marts 2011 blevhan et år og den 16/04-2011 kom lillebror til verdenen.
Jeg har nu været mor til 3 i lidt over 3 uge( har også Astapå 7 år )
Uden at lægge det mindste skjul på det så er det pisse hårdt - men mest på det mentale plan da jeg konstant har lidt dårlig samvittighed. Får når begge græder hvem trøster man så - er det baby fordi den er baby og har brug for trøst her og nu eller er det Anton på et år, som også bare vil have sin moar fordi han er lidt træt eller sulten eller lige er væltet?? Det er der det spidser til for mig - og det passer bare altid med at når Anton er træt og skal puttes og jeg lige vil hygge om ham - så vågner Arthur og SKRIGER på mad:0)
Men det skal også siges at grunden til jeg synes det er hårdt er at jeg passer Anton hjemme også - så har begge børn 24/7 hjemme - det il jo være meget anderledes hvis eks din "størstemand" skal ud og passes. Og så tager Kenny hjemmefra hver dag kl 0500og er hjemme igen 1900 - det gør det heller ikke mere spændende:0)
Men det er også såååååååååååååååååååå skønt - Anton elsker lillebror og siger hej hej til ham helel tiden og skal lige ae ham. Han kommer løbende med sin sut hen til lillebror hvis han græder og hvis der står en tom sutteflaske på bordet han kan nå så bliver den lige smidt op i lilften - for det kunne være lillebror var sulten:0)
Jeg ville ALDRIG have valgt anderledes - men Kenny og jeg er total bevidste om at det næste år bliver et overlevelses år - at alt går op i børn, bøvser gråd osv og at der ikke bliver meget parforhold. Men sådan er det - og så må vi nyde bagefter:0)
Spørg endelig bare løs -
Christina
Jeg var ikke garvid alligevel - testene viste positiv, men det var ifølge lægen fordi jeg havde tabt barnet og det er noget man nemt kan de første dage. Men pyt, blev selvfølgelig skuffet, fordi nu havde jeg endelig vennet mig til tanken og var blevet glad. MEEN vi har ud fra vores lille oplevelse besluttet at det skal prøves igen. Vi blev nemlig så forælsket i tanken om at få en til inden der bliver for stor mellemrum imellem dem, og min søn er startet i dagpleje, og der gør det hele nemmer når der er 2 tror jeg - som du også skriver. Man kan jo altid hente ham tideligt, eller tage nogle fridage når faren er hjemme 
Men måske der kommer en masse spørgsmål - tak
Anmeld
