At ødelægge hinanden fordi man kan

Et stormfuldt forhold, guddommelig sex, sjældent lykkelige, aldrig kedelige, altid power, fester, diskutioner, magt kampe, skrig, tåre, grin og mere guddommelig sex- AT VÆRE I LIVE!

Jeg burde jo nok have set det komme, at når hverdagen rammer med et brag i r*ven på mennesker der absolut ikke trives med normalitet og familien danmark drømme. Når man føler livet pisser en af ved bare at være en dårlig joke, går i seng med en partytøs og vågner op som far til 4 i bedste morfar på sofaen og klappe klappe kage sangen i hak, fart over feltet med børn og alligevel alt ødelæggende fredelighed. HVEM HELVEDE GIDER VÆRE LYKKELIG? DET ER KEDELIGT!

Og vi keder os, vi røvfucking keder os! Og vi kører på hinanden som to hunde der prøver at lokke den anden til at bide først, så man har en undskyldning for at gå efter struben. Jeg elsker dig, hader dig, beskytter og foragter dig. Hader dine fjender mere end du selv gør- men har alligevel lyst til at såre dig mere end de ville kunne. Bare fordi jeg kan.

Vi har aldrig fået det bedste frem i hinanden, nærmest tværdigmod, vi har det stærkeste bånd til hinanden, og vi prøver ihærdigt at kvæle os selv med det. Jeg er kommet dertil hvor jeg tror mere på ham end på mig selv, hvem er jeg uden ham? Ingen.. Og det er en meget farlig følelse at have. Jeg tror jeg er ved at dø- min gnist er helt væk, det samme er hans. Men det var jo slet ikke meningen...

Jeg har droppet mine hobbyer for at være hjemmegående mor til to skønne rollinger. Men jeg kan bare mærke jeg er ved at få nok nu. 4 år og jeg føler ærligtalt de er spildt. Har besluttet at fiske mine hobbyes frem i lyset og så bare skide på at kvindes plads er i hjemmet..

Haha- hvis i kom hertil gir jeg en bajer i lufthavnen  Havde sgu bare lyst til at stå ved, at jeg lyver for mig selv og nu vil gøre noget ved det. Istedet for at ødelægge alt det gode jeg egentlig har- når jeg ikke lige hader ham altså- for det har jeg ikke tænkt mig at stoppe med.

Men jeg håber vi kan finde tilbage til de glade mennesker vi var, før livet blev alvor.

Hvor var det et godt indlæg, også selvom der selvfølgelig ligger mange måske knap så konstruktive følelser i også, så er det jo bare et reelt billede af hvordan nogle kommer dertil fordi de ikke er eller nogensinde skulle have været hr. og fru. Danmark. 

Jeg er selv en af de mennesker, som lidt frygter at stå hvor du står i dag, der hvor jeg har givet afkald på hvad der er mig, hvad jeg var passioneret omkring og alle de drømme, håb og ideer jeg havde for MIT liv, jeg er ikke nået dertil endnu, langfra og heldigvis, men har så heller ingen mand, så der er kun mig til at styre om jeg skal leve med en masse lyksaglige øjeblikke eller som andre mener man bør leve sit liv når man får børn. Jeg bliver aldrig lykkelig som hr. og fru. Danmark, så jeg leder bevidst efter en mand, der heller ikke ser det som sit mål i livet - gider ikke være ulykkelig for at gøre en anden lykkelig..

Håber det gav bare lidt mening,, og mange gange held og lykke med dine hobbys, syntes det er så fedt at du lige får sparket dig selv i r***n og tager dit/jeres liv tilbage, hvis man kan skrive det sådan. 

Tkcuf skriver:

Et stormfuldt forhold, guddommelig sex, sjældent lykkelige, aldrig kedelige, altid power, fester, diskutioner, magt kampe, skrig, tåre, grin og mere guddommelig sex- AT VÆRE I LIVE!

Jeg burde jo nok have set det komme, at når hverdagen rammer med et brag i r*ven på mennesker der absolut ikke trives med normalitet og familien danmark drømme. Når man føler livet pisser en af ved bare at være en dårlig joke, går i seng med en partytøs og vågner op som far til 4 i bedste morfar på sofaen og klappe klappe kage sangen i hak, fart over feltet med børn og alligevel alt ødelæggende fredelighed. HVEM HELVEDE GIDER VÆRE LYKKELIG? DET ER KEDELIGT!

Og vi keder os, vi røvfucking keder os! Og vi kører på hinanden som to hunde der prøver at lokke den anden til at bide først, så man har en undskyldning for at gå efter struben. Jeg elsker dig, hader dig, beskytter og foragter dig. Hader dine fjender mere end du selv gør- men har alligevel lyst til at såre dig mere end de ville kunne. Bare fordi jeg kan.

Vi har aldrig fået det bedste frem i hinanden, nærmest tværdigmod, vi har det stærkeste bånd til hinanden, og vi prøver ihærdigt at kvæle os selv med det. Jeg er kommet dertil hvor jeg tror mere på ham end på mig selv, hvem er jeg uden ham? Ingen.. Og det er en meget farlig følelse at have. Jeg tror jeg er ved at dø- min gnist er helt væk, det samme er hans. Men det var jo slet ikke meningen...

Jeg har droppet mine hobbyer for at være hjemmegående mor til to skønne rollinger. Men jeg kan bare mærke jeg er ved at få nok nu. 4 år og jeg føler ærligtalt de er spildt. Har besluttet at fiske mine hobbyes frem i lyset og så bare skide på at kvindes plads er i hjemmet..

Haha- hvis i kom hertil gir jeg en bajer i lufthavnen  Havde sgu bare lyst til at stå ved, at jeg lyver for mig selv og nu vil gøre noget ved det. Istedet for at ødelægge alt det gode jeg egentlig har- når jeg ikke lige hader ham altså- for det har jeg ikke tænkt mig at stoppe med.

Men jeg håber vi kan finde tilbage til de glade mennesker vi var, før livet blev alvor.

HVOR ER DET FLOT AF DIG AT STÅ FREM SÅDAN  Når det så er sagt så håber jeg du finder lykken igen og finder nogle nye hobbyer frem...  til dig

Super godt indlæg...for det er nemlig sådan mange kommer til at leve, hvis de ikke passer på i deres parforhold.
Man kan nemlig godt vokse sammen side om side og alligevel være to selvstændige mennesker, der gør hver deres..blot man husker at dele livet, glæder og sorger med hinanden..for det er jo derfor man valgte at leve sammen.
Man bliver som siamesiske tvillinger i stedet for et team, der også burde fungere super uden hinanden.

Når jeg ser på min mands og mit forhold efter 12 år..så er vi stadig 2 selvstændige mennesker...og et team.
Vi elsker at være sammen og er ikke spor trætte af hinanden..tvært imod, men vi kan sagtens fungere uden hinanden, blot ikke alt for længe, for så savner vi hinanden.
Vi har mange fælles interesser, men har også hver vores..og vi erkender hinandens stærke og svage sider, så vi kan supplere hinanden optimalt.
Selvfølgelig kan vi slå gnister og have vores sammenstød, men det er faktsk sjældent, sådan som det altid har været.
Vi bruger meget tid på at grine sammen, dele oplevelser sammen og tanker..og også meget tid på bare at være sammen uden at sige ret meget til hinanden.
Vi "ser" hinanden hver eneste dag..og der kommer ikke en nat hvor vi ikke har sagt godnat og tak for i dag. Og når jeg ser ind i hans varme øjne, så ved jeg bare at han er den rigtige for mig.

Eller som min far og mor sagde efter 50 års lykkeligt ægteskab:
Vi tænker aldrig på skilsmisse, men af og til på mord!

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Super godt indlæg...for det er nemlig sådan mange kommer til at leve, hvis de ikke passer på i deres parforhold.
Man kan nemlig godt vokse sammen side om side og alligevel være to selvstændige mennesker, der gør hver deres..blot man husker at dele livet, glæder og sorger med hinanden..for det er jo derfor man valgte at leve sammen.
Man bliver som siamesiske tvillinger i stedet for et team, der også burde fungere super uden hinanden.

Når jeg ser på min mands og mit forhold efter 12 år..så er vi stadig 2 selvstændige mennesker...og et team.
Vi elsker at være sammen og er ikke spor trætte af hinanden..tvært imod, men vi kan sagtens fungere uden hinanden, blot ikke alt for længe, for så savner vi hinanden.
Vi har mange fælles interesser, men har også hver vores..og vi erkender hinandens stærke og svage sider, så vi kan supplere hinanden optimalt.
Selvfølgelig kan vi slå gnister og have vores sammenstød, men det er faktsk sjældent, sådan som det altid har været.
Vi bruger meget tid på at grine sammen, dele oplevelser sammen og tanker..og også meget tid på bare at være sammen uden at sige ret meget til hinanden.
Vi "ser" hinanden hver eneste dag..og der kommer ikke en nat hvor vi ikke har sagt godnat og tak for i dag. Og når jeg ser ind i hans varme øjne, så ved jeg bare at han er den rigtige for mig.

Eller som min far og mor sagde efter 50 års lykkeligt ægteskab:
Vi tænker aldrig på skilsmisse, men af og til på mord!

Kærligst
Sussie

flot skrevet

Tkcuf skriver:

Et stormfuldt forhold, guddommelig sex, sjældent lykkelige, aldrig kedelige, altid power, fester, diskutioner, magt kampe, skrig, tåre, grin og mere guddommelig sex- AT VÆRE I LIVE!

Jeg burde jo nok have set det komme, at når hverdagen rammer med et brag i r*ven på mennesker der absolut ikke trives med normalitet og familien danmark drømme. Når man føler livet pisser en af ved bare at være en dårlig joke, går i seng med en partytøs og vågner op som far til 4 i bedste morfar på sofaen og klappe klappe kage sangen i hak, fart over feltet med børn og alligevel alt ødelæggende fredelighed. HVEM HELVEDE GIDER VÆRE LYKKELIG? DET ER KEDELIGT!

Og vi keder os, vi røvfucking keder os! Og vi kører på hinanden som to hunde der prøver at lokke den anden til at bide først, så man har en undskyldning for at gå efter struben. Jeg elsker dig, hader dig, beskytter og foragter dig. Hader dine fjender mere end du selv gør- men har alligevel lyst til at såre dig mere end de ville kunne. Bare fordi jeg kan.

Vi har aldrig fået det bedste frem i hinanden, nærmest tværdigmod, vi har det stærkeste bånd til hinanden, og vi prøver ihærdigt at kvæle os selv med det. Jeg er kommet dertil hvor jeg tror mere på ham end på mig selv, hvem er jeg uden ham? Ingen.. Og det er en meget farlig følelse at have. Jeg tror jeg er ved at dø- min gnist er helt væk, det samme er hans. Men det var jo slet ikke meningen...

Jeg har droppet mine hobbyer for at være hjemmegående mor til to skønne rollinger. Men jeg kan bare mærke jeg er ved at få nok nu. 4 år og jeg føler ærligtalt de er spildt. Har besluttet at fiske mine hobbyes frem i lyset og så bare skide på at kvindes plads er i hjemmet..

Haha- hvis i kom hertil gir jeg en bajer i lufthavnen  Havde sgu bare lyst til at stå ved, at jeg lyver for mig selv og nu vil gøre noget ved det. Istedet for at ødelægge alt det gode jeg egentlig har- når jeg ikke lige hader ham altså- for det har jeg ikke tænkt mig at stoppe med.

Men jeg håber vi kan finde tilbage til de glade mennesker vi var, før livet blev alvor.

Hoooold nu da kæft, hvor du skriver godt!!!! Hvis ikke det var så pissesørgeligt (og for de fleste af os, ihvertfald en anelse genkendeligt) så ville jeg give det en masse glade smileys og thumbs ups... 

Jeg er overvældet af god skrivestil!!! 

Rosa

Tak for svar. Det betyder sgu meget i har gidet læse det