Det er et rigtig svært spørgsmål, for det er meget delte følelser omkring at modtage hjemmelavet.
Da jeg var barn var det så absolut YT, det lidt jeg bragte med hjem røg meget hurtigt ud, det værste er næsten at jeg som voksen (heldigvis først der) fandt ud af at min søsters ting blev gemt... en ting var gemt fra mig af, noget ler tam tam, den var så pæn syntes mor... den havde jeg ikke lavet, det var en jeg fik med hjem op til en sommerferie, fordi vi var den sidste klasse i formingslokalet, lokalet skulle tømmes, og en eller anden havde glemt den. TAK for den siger man så.
Ok indrømmet jeg var ikke særlig fingersnild.
Derfor har jeg også været (er stadig) meget varsom med mine børns hjemmelavede gaver, det første år til jul, spurte jeg mor om de ville have de julegaver fra ungerne (ungerne ønskede at de skulle have det de havde lavet som julegave i BH´en) og sagde højt og tydeligt at hun IKKE skulle sige ja og så efter noget tid bare smide dem ud, for så fik hun en MEGET MEGET vred mig på nakken.
Hun har gaverne end nu, og de har fået gaverne alle årene (igen fordi ungerne ønsker det skal være dem der skal have dem) sidste år ærgede jeg mig sådan, det var så smadder god en ide, og enormt flot, men skidt jeg ved jeg får det tilbage en dag, tror ikke mor tør smide det ud *gg*
Men jeg kunne ikkke finde på og sitte mig ned og lave gaver sammen med dem, værgen til manden eller besserne, manden fordi det er umuligt at finde på noget, og skulle jeg alligevel finde på nohget, vil han bag efter bare gå ud og lave noget magen til selv, bare 400 gange så pænt... den slags er det bedst at lade ham om at klare selv, og til besserne af frygt for at det ikke falder i god jord, med en undskyldning om at de jo ikke kan blive ved med at gemme.
Jeg giver ikke min mor gaver ikke fordi jeg ikke vil, men fordi hun ikke gider have det, hun vil helere bare have en blomst hun kan tillade sig at smide ud når hun ikke gider se mere på den. Ganske fint, nu hun endlig har fået det sagt, kunne hun ikke bare have sagt det for år tilbage, så var jeg sluppet for at forsøge det bedste, ligge tid og kærlighed bag, for få måneder efter at finde ud af at hun ikke havde det mere... Jeg ligger nu kærlighed og tid i blomsterne, jeg kan slet ikke lade være, og nu er det blevet en hel sport at finde en der er anderledes, og som får lov at holde mere end 2-3 måneder, så det er trods alt endt positivt.
Derfor er mit svar... stik en finger i jorden, og spørg om folk gider have ungernes hjemmelavet, det er så synd for ungerne at de ligger tid energi og kærlighed i at lave noget som folk alligevel bare stiller bagerst i et skab eller endnu værre bare smider ud, så er det bedre bare at spørge, og give det til nogen der sætter pris på det.
Anmeld
