Det var på høje tid de ser nærmere på den lov.
Er midt i en sag om ændring af forældremyndighed.
Jeg boede i 1½ år med en psykisk voldelig mand, som samtidig led af angst (som han sagde var kureret) og fik "desværre" en søn med ham. I de 1½ år gik jeg fra han så mange gange at jeg ikke husker antallet. Jeg boede på krisecenter af to omgange. Han kaldte stedet et mandehadercenter.
En gang jeg prøvede at flygte, tog han kvælertag på mig foran mine to store børn. De flygtede ud af huset. Så kom hans far og jeg kunne slippe fri. Andre dårlige oplevelser var hans evige drikkeri. Gik vi i byen og han kunne drikke løs, så var han glad. Han blev kærlig, men hvis jeg kke spillede med blev han ikke sur, nej han blev rasende. Han mistede kontrollen. Jeg fik ikke ro til at sove fordi han ville skændes om natten og om dagen og i weekenderne. Mine to store drenge sendte jeg hjem til deres far. De havde ikke godt af at være i det forhold-.
Og så fik jeg kræfter til at tage mig mod til at flytte fra ham. Uden at tænke på de havde en skole at passe.
Han fik en ny kæreste som flyttede ind hos ham 5 uger efter jeg var flyttet ud.
Han sagde han ikke ville have samvær, mens han boede alene. Der gik 3 mdr til han fik samvær.
Han fik samvær som jeg tvang ham til. Tvang, fordi jeg henvendte mig til amtet. Han overholdt halvdelen af samværet. Hentet senere og afl. tidligere. En lørdag hver 14. dg.
Jeg flyttede fra byen da jeg følte mig utryg. Flyttede tæt på min familie. 80 km væk. Der gik 2 mdr uden samvær. Så tilbød jeg ham fuld weekendsamvær hver 14. dg. Da var vores søn lige blevet et år. Det gik nogenlunde i 3 mdr. Han kom ikke selv om hentede sønnen halvdelen af gangene. Han var "syg". Han sendte hans kæreste.
Så fandt jeg en kæreste og flyttede ind hos ham. Skrev sms om at vi flyttede. Yderligere langt væk. 3 timers kørsel. Ca. 200 km.
Jeg hørte intet til min søns far i 4 mdr. INTET.
Jeg fik så et brev til jul sidste år. Han ville komme første fredag i dec. og hente han til samvær. Jeg satte hælen i. Fik advokat på sagen.
I Maj i år skulle han så komme og se ham hjemme hos os selv. (hos min nye kæreste) Han havde hans kæreste og deres nye søn med. Jeg fik aftalt i amtet at vi skulle indkaldes igen i aug. i år.
2 timer, og han fik intet ud af det. Hverken min søn eller min eks.
Det foregik 3 lørdage i træk. Så sagde han at det var for tidlige med samvær med overnatning- gudskelov tænkte jeg.
Så trak han sig fordi jeg skrev til amtet hvad vi så skulle gøre.
Han mente jeg saboterede hans samvær og hidsede sig op som sædvanligt. (han skrev lange hidsige breve til advokat og amt)
Så aftalte jeg på amtet at vi skulle foreligge ham om han ikke skulle vente med samvær, for han var tydeligt syg. af angst eller lign psykisk sygdom.
Som aftalt kom vi begge i amtet i aug.
15 min. senere gik vi hjem. Han havde sagt at han ikke vil have samvær i 4-5 år. ! Jubii tænkte jeg, så er jeg fik for hans bebrejdninger og hidsigheder.
Han vil bare ikke skrive under på at jeg får hele forældremyndigheden.
Han er underrettet på amtet om at han ikke har en chance, sålænge han ikke har samvær. Så forældremyndigheden vl overgå fuldt til mig.
Så nu skal vi i retten. SURT. Men tror bare han vil irritere mig.
Jeg er gravid i 24. uge nu. Og bor stadig sammen med min kæreste som jeg flyttede sammen med 1 år efter jeg gik fra min voldelige kæreste.
Vi har det meget godt sammen. Er overrasket over at jeg kunne finde en så sød og "normal" kæreste. Vi er ved at bygge hus og skal giftes til foråret. Og have en lille søn sammen i februar. Og de store drenge har jeg samvær med og de har det rigtig godt nu.
Håber min sag om forældremyndighed kommer for retten, inden.
Pøj pøj til alle i andre i forældremyndighedssager med voldelige eks`er.
Hilsner fra
Heidi
