Fordel eller ulempe?

-Ved ikke at kende kønnet?

Jer der har ventet til besen kom hvordan var det?

Er i tvivl, vi har snakket om ikke at vide det, for i alt har vi 2 af hver køn....

Meeeeeeeeeen.......

Oliver&Troia <3 skriver:

-Ved ikke at kende kønnet?

Jer der har ventet til besen kom hvordan var det?

Er i tvivl, vi har snakket om ikke at vide det, for i alt har vi 2 af hver køn....

Meeeeeeeeeen.......

Vi vidste det ikke og ønskede heller ikke at vide det.

Det var et helt specielt øjeblik da barnet var ude, få det op på maven og selv se at det var en lille pige. Jeg har på intet tidspunkt fortrudt men ville til hver en tid vælge det sammen igen hvis vi skal have flere børn.

vi vidste ikke kønnet før vores datter kom til verden...

Det var en utrolig spændende tid hvor man engang imellem virkelig havde fortrudt...men det var det der gjorde det så spændende..

Da vi så hende første gang.. ejjjjjj altså og selv få lov til at se om det var en dreng eller pige.....SKØNT....

Og da vi skulle ringe og fortælle til vores familie hvilket køn vi havde fået var rigtig rart.. Altså det med at de heller ikke vidste det....

Jeg anbefaler at kønnet forbliver ukendt...indtil fødslen altså...

Nu venter jeg jo min første... Så det er nok en lidt anden situation.

Men for mit vedkommende var der flere ting i det... Bla det praktiske mht tøj osv.

Og så var der liiige den der politisk ukorrekte med at jeg skrækkelig gerne ville have en pige, og var bange for at blive skuffet hvis jeg fik en dreng i armene uden at være forberedt.

Nu har vi så fået at vide for snart 3 uger siden, at jeg venter en lille Noah, og jeg glææder mig... Havde godt på fornemmelsen at det ville blive en dreng, så var et eller andet sted forberedt på beskeden. Alligevel var der da et lille stik af... ikke skuffelse, kan ikke helt finde ord for det. 

Tror at der for mig lå en tryghed i hvis det blev en pige, kender trods alt mit eget køn lidt bedre, og havde en ide om at jeg derfor ville mindske risikoen for at lave bommerter hvis jeg var sikker på at kunne relatere til barnet´s kønsbundne problematikker gennem opvæksten. 

Det skal ikke misforståes - Noah er akkurat ligeså velkommen som en pige ville have været. Jeg glæder mig til han kommer ud, og jeg kan se ham vokse sig stor og stærk og blive et dejligt menneske. Men jeg har skulle arbejde lidt med at omstille mig, og give slip på min indre kontrolfreak, og anerkende at der i visse situationer i mit barns liv, er en far der bare ved mere og bedre end mor, og derfor måske vil være den bedste til at råde og vejlede. 

Så for mit vedkommende har den overvejende grund nok været at jeg ikke ville risikere at skulle gøre det stykke arbejde jeg har fået mulighed for at gøre allerede her i graviditeten, når hanførst er kommet ud, og dermed risikere at jeg ikke kunne nyde den første tid sammen med min søn...

Håber det gav mening, og ikke bliver misforstået 

Da vi ventede vore den første fik vi ike kønnet at vide; men vi var begge 100% sikker på det var en pige; så det at se hende var så dejligt.

2. gang fik vi kønnet at vide, mest fordi jeg kunne få ryddet alt pigetøjet ud hvis det blev en dreng. Det blev endnu en lækker pige så alt blev gemt til. hende.

De to eneste ulemper ved ikke at få kønnet at vide er at man er ved at gå til af spænding, og at man ikke kan forberede de helt vilde køb til bebsens ankomst(måske en fordel?? hehe). Vi fik i hvert fald hurtigt afhændet det neutrale tøj da det viste sig vi fik en pige.