bekymret for min søn

hejsa, har fulgt med på siden et stykke tid og søger nu lidt råd/erfaringer fra jer. SItuationen er den, at vi bor i London og har været her siden februar i år. Vores dreng har gået i børnehave to dage ugentligt siden foråret, men vi har nu besluttet at tage ham ud pga af følgende bekymringer.. Pædagogerne virker meget korrekte og "stive" britiske i det, hvilket betyder, at jeg fx aldrig har set nogen af børnene få et knus, det er også meget sjældent jeg ser dem smile og det virker i hele taget meget gammeldags på mig. Vi (forældre) må heller ikke gå ind i børnehaven, men står pænt i kø udenfor og venter på, at de bringer os børnene. Har dog "luret" gennem vinduet og observeret at Bertram ikke reagerer på, at der bliver talt til ham. Det virker på mig som om, der bliver kommunikeret meget sprogligt og meget lidt med kropssprog. Herhjemme kan han sagtens høre (ihvertfald når han vil), så det er ikke hørelsen, at den er gal med. Han er rigtig godt med sprogligt på dansk, men virker fuldstændig uinteresseret i at lære engelsk. Eftersom jeg går hjemme er meningen med børnehaven, at Bertram skal have kontakt til andre børn og lære at lege/fungere i grupper. Men jeg har endnu ikke set ham lege med nogen børn fra børnehaven...
I dag tog jeg ham så til en dansetime for børn fra 2 1/2 til 5 år. Det var meget stressende og hvor de andre børn pænt sad i rundkreds og lavede sanglege, fløj Bertram gennem lokalet skiftevis havde det sjovt for sig selv eller søgte kram og nus hos mig... Jeg er noget bekymret for, om hans adfærd er normal? Han bliver tre i næste måned. Det skal siges, at han er født en måned for tidligt og faktisk altid har været meget krævende (kan ikke finde bedre ord). Han har haft MEGET store problemer med at sove om natten, selv om det nu går meget bedre og han har altid været meget aktiv. Han har meget temperament og er "på" konstant.. dog kan han godt sidde stille og læse bøger med mig eller koncentrere sig om musik/film han kan lide. For omkring et år siden havde han noget, som jeg ikke kan beskrive bedre end nærmest "anfald" om natten, hvor han bare skreg og vred sig helt ude af kontrol. Det var ikke i forbindelse med sygdom, men kom efter vi var flyttet. Jeg har svært ved at beskrive præcis, hvordan han er, udover han er meget krævende, tryghedssøgende, kan bedst lide sine rutiner og har virkelig meget temperament. Føler han er sådan lidt i en gråzone, hvor der ikke direkte er noget galt, men samtidig føles hans adfærd heller ikke helt rigtigt... Skal dog også siges, at han virkelig er en kærlig og omsorgsfuld dreng, han virker intelligent og har meget nemt til grin og smil...
Vi vil hjem igen til Danmark og det bliver sandsynligvis til foråret, så håber virkelig tingene ændrer sig der. Men hvordan virker min beskrivelse af ham i forhold til jeres børn? Der er ikke rigtig nogen her, som kender ham godt udover mig og hans far, så det er svært at søge råd og hjælp her.
Håber på lidt erfaringer fra jer piger
/Lena

Hej Lena

Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe, men jeg har ikke rigtig nogle erfaringer jeg kan dele ud af... Jeg kan godt forstå du er bekymret når din søn vælger at lege med sig selv, når der er andre børn han kunne lege med.
Måske har det været en voldsom omvæltning for ham af flytte og derfor søger han tryghed hos dig og lukker sig lidt ude af fællesskabet...? Du skriver at hans anfald om natten startede efter i var flyttet, så det kunne da være en årsag..
Jeg tror der er nogle herinde med mere erfaring som kan give et bedre svar.

Kram fra Mathilde

Jeg kan ikke hjælpe med at bedømme din søn, naturligvis begrundet i at jeg ikke kender ham og ej heller ved, hvordan flytningen til et andet land har påvirket ham. Jeg er heller ikke den man spørge ang normaladfærd, da jeg har to børn der ikke har fulgt udviklingskurverne på alle områder, og den ene har da også et diagnosiceret handicap (autisme). Men jeg kan godt på den baggrund rådgive dig mht at være en bekymret forælder.

Man kan da selvfølgelig godt se tiden an til I kommer til Danmark til foråret, men hvis du - som det lyder - reelt er bekymret synes jeg det er længe at gå. Her i DK ville man tage en dialog med vuggestue/børnehavelederen eller den pædagog der er mest sammen med barnet til dagligt og derefter sammen vurdere, om PPR (Psykologisk Pædagogisk Rådgivning) skal ind i sagen. For nogle lyder det måske af "meget" at inddrage PPR, men de er yderst kompetente og er bestemt ikke interesseret i at sygeliggøre børn. Nu kender jeg ikke det engelske system, selvom jeg selv har gået på institutioner og skole i England som lille. Men jeg ville vælge den danske fremgangsmåde at bede om en samtale med en af pædagogerne. De må have den pædagogiske kompetence til at vurdere, om dine bekymringer har noget på sig. De må også vide, hvor man ellers gå hen i England, når man er bekymret for sit lille barns udvikling. Alternativt er der ikke noget i vejen med at gå til sin praktiserende læge.

Jeg håber, at jeg kunne hjælpe dig lidt videre, og hvis du har spørgsmål, må du endelig stille dem.

KH Lise

born er jo meget forskellige, saa det med at lege for sig selv i en alder af 3 aar synes jeg ikke er alarmerende. ej heller at vare meget aktiv dreng, men det virker som om du og din son ikke trives i london. det kan jo vare arsagen. min egen lille mand blev ogsaa fodt for tidligt og han er ogsaa kravende dvs. der skal ske noget hele tiden og er fyldt med energi men har altid sovet fint og fungerer super socialt.
dit instinkt siger dig at der er noget der bekymre dig, saa jeg synes du skal skifte bornehave, flytte hjem til dk hvis muligt og/eller undersoger hos din laege eller professionel om dine bekymringer. good luck med din skonne dreng

hvis jeg tænker tilbage på mine drenge da de var 3 år gamle...så virker din søn nu ikke så unormal!

Kan det have en indvirkning på ham at i er flyttet? og forstår han sproget? Hvis jeg gik i en verden, hvor alt hvad folk sagde var volapyk, så ville jeg nok også sætte mig ned og kigge hvordan andre gjore tingene.
At han løber rundt og leger mens andre sidder i en rundkreds, ja det betegner jeg jo som det mest naturlige, i det at børn på 3 måske godt kan sidde ned, hvis det fanger dem, men ellers vil de da storme rundt som drenge på 3 år nu gør.

Tror du ikke det er to kulture der ramler sammen?

det med de anfald om natten, dem kan jeg måske give dig en forklaring på uden at være sikker på det er det...det jeg gætter på er Night-terror, mener jeg det hedder, og netop for den alder din søn har nu, er deet noget af det mest naturlige...
Barnet skriger, og man panikker og hiver det op for at trøste, barnet kan med åbne øjne sidde og kigge på dig, mens det skriger, og ikke kan genkende dig...det virker til at være vågent, men befinder sig på et helt anderledes sted end i det rum kroppen rent fysisk er i...forstår du? eller genkender du det?
mine drenge har haft det rigtigt meget, og det er noget af det mest forfærdelige man som forældre kan være vidne til...men det er en periode af deres liv det her fænomen fremkommer, for nogle børn er det værere og længervarende end for andre børn...men prøv at google det...det er ret normalt!

det er jo ikke sikkert det er det som skyldes de anfald, men måden du beskriver det på, lyder bare så genkendeligt.

jeg kan jo self. ikke sidde og samligne og give dig er resultat...men jeg synes umiddelbart ikke det lyder som et unormalt barn i mine ører...

håber du finder løsningen på det.

knus fra loggidut

Tusind tak for jeres gode svar. Har brugt aftenen på Bertram og vi har tænkt/snakket lidt om ham. Er sikker på, at det har haft indvirkning på ham, at vi er flyttet og hans engelske er slet ikke på plads og kommer heller ikke rigtig nogen vegne. Vil tage ham ud af børnehaven og så fortsætte med at gå på legeplads osv. Vil prøve at se om, jeg ikke i højere grad kunne forberede ham på at vende hjem og lære ham alle de danske sanglege osv. så han i det mindste kunne få en flyvende start, når vi er hjemme igen.
Hold da op beskrivelsen af "night terror" lød præcist som Bertrams anfald, er faktisk helt sikker på, at det er det. Er rart at vide, hvad det var og at det ikke var alvorligt.
Mht. at tage fat i nogen professionelle her, må jeg sige, at jeg ikke har tillid til hans børnehave, da jeg allerede har prøvet at få en dialog igang med dem, blot uden held. De virkede mere interesseret i at forsvare deres måde at gøre tingene på, end i at snakke om Bertrams udvikling. Der er dog en sundhedsplejerske herovre, som jeg kunne tage fat i, så det overvejer jeg meget.
Det kan dog godt være det er et lille kultursammenstød... er uanset rart at høre, jeg ikke er den eneste med en treårig, som ikke sidder stille og er artig. For det er virkelig forventningerne i hans børnehave og det virker ved første øjekast også som om, børnene vitterlig er mere artige her
Vi skal heldigvis hjem nogle gange i løbet af de næste par måneder, så vil prøve at få nogle legeaftaler til ham der med danske børn, det vil nok gøre det nemmere at bedømme, om det er sprog/kulturvanskeligheder, som er problemet... Uanset er jeg mere rolig nu, end tidligere på dagen, så tak for jeres gode svar
knus Lena