Fra JyllandspostenBisiddere over hele landet skal hjælpe børn, der ingen voksne har at støtte sig til, med at sikre deres rettigheder overfor myndighederne. Da Nikolajs far døde efter længere tids alkoholmisbrug, ville den 14-årige dreng ikke tilbage til sin mor. Han havde boet sammen med faderen efter forældrenes skilsmisse.
Drengen ville hellere være hos sin onkel, hans kone og deres to børn.
Men kommunen og moderen insisterede. Nikolaj skulle flytte ind hos hende fra døgninstitutionen, hvor han midlertidigt opholdt sig.
På et møde med sagsbehandleren fra kommunen var en repræsentant for Børns Vilkår bisidder. Nikolaj fortæller sagsbehandleren, at hvis han ikke må komme til onklen, vil han blive på døgninstitutionen. Kommunen er stadig ubøjelig.
Drengen bliver så fortvivlet, at han forsøger at begå selvmord. Så vågner kommunen op. Med hjælp fra sin bisidder, fik Nikolaj endelig lov til at flytte ind hos onklen uden sin mors tilladelse.
Det er Børns Vilkår, der kommer med eksemplet på, hvor nyttigt det kan være for et barn at have en udefrakommende bisidder i en sag med myndighederne.
Læs mere her
Anmeld